fredag den 31. december 2010

Godt nytår!

Nytårsmenuen skal nok være overdådig og et festfyrværkeri af retter, men undgå for mange store og tunge retter. Hellere en mængde småtterier, der kan kæles for lidt efter lidt i aftenens løb.
De, der så "Spise med Price"s nytårsprogram vil have nikket genkendende til det, at knokle i køkkenet aftenen lang, for først at kunne samle de sidste rester af sig selv på ømme fødder sammen til at slutte sig til selskabet, når de er gået ud i natten.
Så lad bare gæsterne bringe bobler og små retter - alle vil som regel gerne bidrage (især, hvis du tager skraldet med naboer, næste dags støvsugning, oprydning m.m.)
I år er Vadehavet bundfrosset, og derfor er de sædvanlige baljer af østers af egen pluk ikke på årets menu, som i øvrigt er rigtig traditionel, men lader sig snildt gøre med forberedelser og god tid mellem retterne.
Vi fejrer aftenen hos venner med adgang til levende hummere, som snart skal i den største gryde kogende vand tilsat salt og dildfrø.
Til dronningen indtages første glas champagne med en skefuld caviar til hver.
Hummeren med hjemmerørt mayo, som jo også er forberedt i god tid, er forret.
I dagens løb er der kogt fond af dyreben; saucen er og bliver det vigtigste til ethvert stort måltid. Fonden er kogt ind til stadiet før suppeterning, smages til med portvin og i år har vi tørrede morkler at komme deri som prikker over i'et. Jeg pisker som regel fløden let, før den kommes i saucen til slut, det gør fornemmelsen blødere og lettere.
Fileter og de bittesmå mørbrader af dyreryggen er skåret fra, de saltes let et par timer før og drysses med peber og knust enebær. Smørsteges i hel filet og skæres i passende tykke bøffer til hver.
De kogte og eftermiddags-pillede aspargeskartofler skal bare i ovnen med smør et kvarters tid før, de skal på bordet, dvs samtidig med, at man går i gang med at stege kødet.
Desserten er min ven, Apotekeren, i fuld gang med i skrivende stund - hans hof(te)ret er chokolademousse; altid med den bedste chokolade 70% og puffet op med æggehvider, som sikrer en forholdsvis lethed. Forholdsvis. For der er også rigeligt flødeskum deri.
Apotekertrick: Rør de tunge masser i de lette, det gør det nemmere at styre.
Undervejs laver vi en lille mellemret af røgede østers, æble, lette salatblade i en god senneps/æbleeddikedressing, drysset med let hånd med revet, frosset foiegras.
Kransekagene til kl 24 leveres af Lone, der ælter godt med cognac i marzipanmassen, så bliver kagerne dejligt smumsede, men stadig sprødbagte udenpå.

Godt nytår allesammen!



onsdag den 22. december 2010

Glædelig jul&mad!

Kære Bloglæsere,
glædelig jul til jer allesammen!
Jeg håber, I får nogle gode dage - og at I ikke ender med at stresse gennem den traditionelle julemad. Husk at dele opgaver ud til andre, lad venner&familie komme med hver sin del af julemaden, hvis det overhovedet er muligt.
Planlæg, planlæg, planlæg! Det er nøglen til rolige måltider. Står du helt alene med det hele, så giv dig selv lov til at have god tid.
Hvis du har alt for meget at se til selv, så er det ikke flovt at have stegt og parteret fjerkræet dagen før. Læg det i en ovnfast fad og giv det 15 min ved 225 grader, så bliver skindet sprødt og kødet var varmen igen.
Stort set alle forberedelser kan gøres allerede fra i dag, den 22. december.
Og lad nu være med at købe mere ind, end godt er. HUSK, at der aldrig nogensinde er nogen, der har spist mere, end der var.
Glædelig jul!

fredag den 17. december 2010

Fra videnskabelse til praksis - Food of Life

Food of Life's hjemmeside og nyhedsbrev om er guf for madfolk. Siderne formidler fra såvel forskning som
praksis og formidler nyheder om fødevarer, sundhed og ernæring. Blandt meget andet kan man finde Idégryden ,som indsamler og formidler idéer fra praksis til den 'nye nordiske hverdagsmad'.
Jeg har fået lov at citere seneste nyhedsbrev i sin fulde længde, så du kan få et indtryk af, hvad Food of Life kan give verden uden for de universitære mure. Et godt eksempel på anvendt forskning.Siden udsendes af Institut for Human Ernæring og Institut for Fødevarevidenskab

--- Nyheder fra Food of LIFE --- Den 17. december 2010

Kend din olie
Rapsolie har et højt indhold af omega-3. Olivenolie er god at stege i, kokosolie bliver ikke harsk. Læs mere om de forskellige olier.
http://www.foodoflife.dk/Artikler/Tema/olie.aspx

Forbud mod transfedtsyrer virker
Dansk dukseplads i hjerte-kardødsfald kan skyldes forbud mod transfedt i fødevarer.
http://www.foodoflife.dk/Nyheder/2010/969_transfedt.aspx

Fed mad mætter mindre
Forskere på Det Farmaceutiske Fakultet forsøger at blive klogere på appetitreguleringen. Det langsigtede mål er et lægemiddel til behandling af fedme. Nye forskningsresultater publiceret i The FASEB Journal har bragt forskerne et lille skridt nærmere målet.
http://www.foodoflife.dk/Nyheder/2010/970_fedmad_farma.aspx

Jorden bliver fortsat tungere
Stop væksten i jordens befolkning og nedsæt energifråds, skriver Arne Astrup i LIFE-Klummen.
http://www.foodoflife.dk/Artikler/Klumme/alle/980_jorden.aspx

Flere nyheder
http://foodoflife.dk/Nyheder.aspx

**** LEKSIKON ****

Vi har samlet en række artikler omkring overvægt og vægttab i vores Leksikon, læs blandt andet om hvad overvægt skyldes (http://www.foodoflife.dk/Leksikon/opslag/overvaegt_skyldes.aspx), hvilke kalorier der mætter bedst (http://www.foodoflife.dk/Leksikon/opslag/kalorie_maet.aspx) og hvor mange måltider man skal spise om dagen under en slankekur (http://www.foodoflife.dk/Leksikon/opslag/maltider_dagen.aspx).

**** JUL ****

Glædelig jul til jer alle! Vi er tilbage med nye historier om fødevarer, sundhed og ernæring i 2011.

Hvis du vil genopfriske nogle af vores julehistorier, kan du finde dem i vores Julekalender 2009, hvor der blandt andet er artikler om en slankere jul (http://www.foodoflife.dk/Artikler/Tema/juletema/1_december.aspx), indholdet på tallerknerne til julefrokosterne (http://www.foodoflife.dk/Artikler/Tema/juletema/14_december.aspx) og chokoladen, som det er helt okay at nyde (http://www.foodoflife.dk/Artikler/Tema/juletema/21_december.aspx). Se hele julekalenderen: http://www.foodoflife.dk/Artikler/Tema/juletema.aspx
--------------

Dette nyhedsbrev sendes af Food of LIFE, dit sted til sikker viden om sundhed, fødevarer og ernæring. Kontakt os på foodoflife@life.ku.dk, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.
Artiklerne i dette nyhedsbrev er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Hel eller delvis kopiering, anden gengivelse eller videreanvendelse af materialet må kun ske efter aftale med foodoflife.dk.


tirsdag den 14. december 2010

Kogekone eller catering? En afklaring

Afklaring i den her forbindelse har ikke noget med suppe at gøre, men med begrebet kogekone.
Jeg har lagt mærke til, at forventningerne til en kogekone har forskudt sig, siden jeg selv virkede mere regelmæssigt. Nu er der en forventning hos kunden om, at kogekonen selv køber ind og leverer ikke alene maden, men også personale til servering, at hun står for opvasken og jeg skal komme efter dig.
En kogekone kommer i dit hjem og efter aftale har hun købt (nogle af) varerne ind, men i det store hele er det dig, kunden, der skal sørge for indkøb, høst, slagtning eller jagt. Jeg har som regel haft en finger med i spillet, for at være sikker på, at det er de bedst mulige varer, der er til rådighed. Her er man selvfølgelig lidt overladt til skæbnen og jeg har da desværre osse været ude for, at en kunde havde snydt på vægten for at spare (suk!) og købt ind i Lidl (større SUK!) i stedet for hos den lokale grønthandler. Bla. var der købt halvrådne blomkål i stedet for fennikel (!!???) fordi hverken indkøber eller supermarked kendte denne eksotiske sag! (Nørj, jeg blev gal!)
Men tilbage til hovedsporet: Hvad er forskellen?
En kogekone er som regel alene, men har dog nogen gange en 'lille hjælper' i dit eller festlokalets køkken. I almindelighed må man nemlig ikke lave mad til andre i sit eget køkken, med mindre det er godkendt til det brug. Og det er en stor og dyr omgang at få godkendelse. Desuden skal man selv have hygiejnekurser, hvis man sælger maden på den måde.
Kogekonen må i princippet stå i jord til halsen eller på et uhumsk lokum og koge, når det bare er ude hos kunden selv. Jeg har tjekket hos myndighederne, fordi jeg selv syntes det lød som det rene (eller snarere u-rene) galimatias, men det skulle holde vand.
Catering kan du have ganske andre forventninger til: Her står et godkendt firma med adskillige ansatte for maden, der fremstilles i rå mængder i et storkøkken. Cateringfirmaet kan udnytte storkøbsfordele og derfor kan maden blive rimeligt meget billigere, med mindre festmiddagen står på ingredienser af kundens egen avl. Så uanset om catering'eren kalder sig kogekone m/k, så er det en anden forretning, der drives. Cateren kommer med maden færdig, ofte anrettet på fade, til dit hjem; måske følger der en vejledning med, måske endda en person, der retter an. Der findes masser af suverænt gode cateringfirmaer - i Kbh fx Meyer, Bo Ramsøe Lindegaards Kombos, Kirk&Mårbjerg, på Lolland Den fuldkomne Fisker og Susanne Bruun
Desværre findes der alt alt for mange elendigheder. De skal ikke nævnes her!

Catering eller kogekone? Det ene er ikke bedre eller smartere end andet, så dette indlæg bare, som nævnt, for afklaringens og forventningens skyld. Du får altså ikke den trinde kvinde med de rørende overarme, når du bestiller catering. Måske får du lidt mere personlighed.

Jeg går ikke ud som kogekone mere. Det er for hårdt, jeg er desværre blevet for gammel til den sport; bla. osse fordi jeg i de senere år er løbet over af venlig begejstring og selv har påtaget mig at foretage stort set alle indkøb. Det slæbearbejde tager på tid og kræfter, og jeg blir simpelthen for træt, og lønnen ender med at blive uhyrlig lille, selv om kuvertprisen ser rimelig ud og endda ligger over caterens.
I øvrigt er jeg momsregistreret - og mange forventer /(sgu!!!) at den slags arbejde udføres sort. Må jeg be' om mine himmelblå! Jeg forarges, irriteres og ... nå, men det er så en anden snak.

God festmiddag!


torsdag den 18. november 2010

Gæstfri eller gæst-fri?

Dette emne vil jeg blogge om, når jeg har tid igen.
Lige nu vil jeg vi min opmærksomhed til mine fremmede gæster, som jeg koger til. Det bedste, jeg kan.

torsdag den 11. november 2010

Gæstebud

Mens jeg sidder her i DRs studier, lettere nervøs, for jeg har aldrig prøvet noget lignende før, tænker jeg på, hvad en god velkomst betyder. At blive budt inden for af et venligt menneske, der viser en på vej, byder på en kop kaffe, at blive spurgt til noget af det, man ved lidt om, at blive vist interesse, at blive mødt - dét har så uendelig stor betydning. Og deri ligger også det gode måltids kvalitet: ikke bare selve maden, men også hvordan værten skaber rammer for samværet omkring maden, gør det gode gæstebud.

Læs videre om gæstebud på dagens blog - og om to slags rødkål:

Køb økonomisk efter årstid

Vi danske er kendt for at bruge en forsvindende lille del af vores indtægt til fødevarer og man hører tit "det har vi ikke råd til" som undskyldning for ikke at invitere andre på en bid mad. Men et måltid behøver ikke være dyrt! Jeg ved godt, at mange mennesker i dangens Danmark faktisk har meget, meget svært ved at få det hele til at løbe rundt. Men et eller andet kan de fleste alligevel nok stable på benene - festen er ikke gjort af trøfler, foie gras og dyr champagne. At bespise sine gæster, behøver ikke være en bekostelig affære. Vigtigst er den oprigtige glæde ved at tilberede og servere et måltid og sætte et mål af tid af til dem, man gerne vil vise gæstfrihed overfor.

Her efter Mortensaften kan man da være heldig med, at and falder lidt i pris for en kort periode. Tjek priserne og køb til fryser. Grib efter årstidens varer - nu fx kål, knolde og rødder, æbler, svampe og nødder - og vend op og ned på forestillingerne om tilbehør og hoveddel af en ret. Hellere lidt men garanteret godt kød, hvis det skal til.

Rødkål

Når jeg får fremmede i huset fuld på denne tid, så står den på rødkål. Kold eller varm og med tilbehør. Især udenlandske gæster skal smage den traditionelt danske, varme, sursøde rødkål, som er ret unik dansk. I går aftes lavede mine dejlige madvenner og jeg en kold og en varm rødkål til Mortensanden. Måske kan du lade dig inspirere?

Kold rødkålssalat

Riv skallen af en vasket økoappelsin. Den kan du bruge til pynt og krydning af både den kolde og den varme kål. Skær 2-3 appelsiner i fileter. Hold over en skål, du skal bruge den saft, der drypper af. Vrid saften af de afskårne "appelsinskrog" og gem den til den varme kål (se nedenfor). Rør olivenolie i, til smag og konsistens er dig tilpas. Sag til med evt lidt sukker, lidt reven appelsinskal, salt og lidt mere chili, måske?

Rør en marinade af

1/2 dl god balsamicoeddike, et par drej peber, lidt salt, lidt knust chili og en spiseskefuld af appelsinsaften.

Et halvt rødkålshoved snittes meget, meget fint med skarp kniv, på et mandolinjern eller lignende.

Bland den snittede kål og appelsinfileterne i marinaden. Skyl en stilk mynte, hak bladene ganske groft og vend dem i rødkålssalaten. Lad salaten stå og trække. Pynt evt med et lille drys af skallen, når salaten skal spises,

Varm Rødkål. Ganske traditionel. Næsten.

Et halvt rødkålshoved snittes og snurres i andefedt i en tykbundet gryde. Når kålen er glinsende af andefedt, vrides

saften af 2 appelsiner på samt

3 dl æblecidereddike.

Tilsæt

2 spiseskefulde honning

3 hele nelliker

1/2 flækket vaniljestang og

1 stjerneanis.

Krydr med salt og peber

og lad koge uden låg (!) i en times tid.

Smag til med almindeligt sukker, balsamicoeddike, salt, peber samt evt en lille smule appelsinskal, til kålens smag sidder godt i gabet.

TIP: Hvis du tilbereder en god portion rødkål nu i slutningen af november, kan den fryses ned, og du er allerede godt i gang med julemaden

Mine blogvenner i Aftenshowets sofahjørne var Søren, Annette, Ladybird, og Brian i aftenens sofa.

Vi ses!

Blogger live fra DR's aftenshowet - kig med!

I aften, det må vel hedde Første Ande-dag (efter Mortensaften, forstås), madblogger jeg live fra DR's studie ved Nyhavn i aftenshowet. Kl 18, skulle det vist være.
Kig gerne med! Jeg vil være tryg ved at vide, at venner & rare bloglæsere sidder foran skærmene og sender venligt krydrede tanker :o)
Og skriv gerne kommentarer til min blog. Det kræver vist nok desværre at man lader sig logge ind som bruger, og jeg ved, at det kan være et irriterende og forhindrende moment.
Måske kan du bedre med facebook, hvor jeg quasi-blogger på "En bid af Sydhavsøernes" venneside. KLIK HER og du bliver ledt dertil.
Hvis du har et andeskrog til overs fra i aftes, så kvas det, brun det med urter, løg, porrer og en klat sennep, hæld vand og måske en sjat vin på. Simre - simre - simre, si og du har lidt flydende kraft til julesaucen.



fredag den 29. oktober 2010

Pep i resterne

Fredag. Ugens trætte dag og ugens trætteste rester. Min mand er ikke hjemme - igen på døgnvagt. Så det er godt nok svært at mobilisere mundvandet til en solomiddag. Men pdas: jeg har nogle grøntsager, som jeg simpelthen barer ikke smider ud.
Så på med grydelappen:
Et savoykål: De yderste blade tager jeg af. de kan blancheres og fryses ned. Jeg ved liige, hvornår jeg bliver glad for dem igen, nemlig når jeg nu i vintersæsonen har rester af ænder og gæs. Det afplukkede restekød rulles ind i kålbladene sammen med lidt æble og peberrod(-ssauce, hvis det haves).
Ud over kålen har jeg
et æble,
et halvt løg,
en jordskok,
et par fed hvidløg og
en håndfuld grønne cherrytomater.
Men! jeg har jo altid krydderier, eddiker & saucer.
Da restesagerne er skåret småt ud (æblet i både), rister jeg min bedste carry på en stegepande, kommer olie på og så resten af molevitten. Når alt er rumset rundt, ristet så det knaser og er blevet gyldenbrunt, drysses alt med salt, lidt sukker, lidt chilisauce, resten af en flaske æblemost (den allerbedste fra gårsdagens fødselsdagsmorgenbord), et dryp af min bedste, lyse eddike. Nu begynder retten at dufte og ligne noget i sig selv. De halverede æblebåde kommes i nu - så de ikke bliver til mos, men bevarer syrlighed og knas. Nu skal der smages til - og jeg reddes igen af de hemmelige ingredienser: et ganske lille stænk angostura og en sjat Tamari (i mangel af kød i rette!) Jeg har nogle korianderblade, som kommer på som top på resteretten - serveret i den fineste af vores dybe tallerkener.
Det smager f... godt, men det ville godt nok have været prikken over i'et med et stykke knaldstegt, tyndtskåret kalvelever hertil!

søndag den 24. oktober 2010

Brug suppekødet

Når suppen er kogt på urter, marvben og fx et stykke kalvebryst, så skær det reelle kød fra, hak det med kníven og rør det med håndmixer til en trævlet og tæt masse. Rør lidt marv med i. Spæd med suppe, smag til med salt og lidt eddike, salt&peber. Pres det sammen og lad det hvile køligt til en tæt, skær-bar postej (eller rillettes, om man vil). Spis med sennep og syltede rødbeder.

mandag den 18. oktober 2010

En bøf ved navn UMBA - en gammel, men stadig aktuel historie om godt kød

En onsdag i juli 2007 hentede kvægbonden Lotte sin kække tyr Umba fra krogen. Hans usædvanligt velmodnede kød havde da hængt fire uger. Vi tryller Umba om til verdens bedste bøffer og en god grillet steg, og følger Umbas vej fra jord til bord. Et højspændt og romantisk drama!Mens vi pakkede det ferske kød til fryseren, måtte vi naturligvis smage, og Lotte Kühl fortalte historier om oprindelsen til det kød, vi satte tænderne i. En vidunderlig hakkebøf var det første, Umba lagde krop til. Dagen derpå en steg på grillen. Når både kød og grønt har topkvalitet, er det så uendelig enkelt at lave mad.

Hakkebøf

De fleste ved måske hvordan, men én gang er jo den første, man tilbereder sin egen hakkebøf. Kødet skal være ordentligt, det må ikke virke slimet og surt! Er man god ven med sin rigtige slagter, kan man sagtens få ham til at hakke en gang skært oksekød til sin bøf. Så ved man, hvor det stammer fra og hvor meget fedt, der er i. Kødet hakkes bare en gang til bøffer, beregn 200 gram til en stor bøf pr. person.

Form hver bøf til en kugle, som trykkes flad og holdes samlet i kanterne, så den kan stege uden at skille ad. Drys salt på.

Er kødet smagfuldt nok, så behøver der ikke flere krumspring. Ellers kan man krydre ved for eksempel at smøre grovkornet sennep på hver flade, eller med krydderurteblandinger og den slags sjov.

Bøfferne steges cirka 4 minutter på hver side på grill eller en stegepande, opvarmet med en skefuld olie og en lille klat smør.

I øjeblikket danske tomater, løg og agurker modne og dejlige som tilbehør.

Skær tomater midt over og pres med let hånd de vandige kerner ud. Skær det i ret tynde både på cirka ½ cm og bådene igen i små tern.

Skræl agurken og flæk den på langs. Skrab kernerne ud med en teske. Skær agurken i strimler også på cirka ½ cm og skær disse i små tern.

Bland tomat og agurk.

Hak mynteblade og bland dem i salaten. Dryp citronsaft og lidt olie på.

Til en agurk og cirka 200 gram tomater passer en skefuld hakket mynte, en spiseskefuld olivenolie og saft fra en halv citron.

Spis en skive groft rugbrød eller nye kartofler - bare med lidt smør - til.

En steg

Til en festlig aften valgte jeg en steg ud af kødmængden. Indrømmet: jeg aner ikke, hvad det var, men den lignede en culotte, dog uden fedtlag, og da Umba var en slank og fedtfattig herre, lagde jeg et par skiver bacon fra en glad, økologisk frilandsgris hen over.

En steg på godt 1½ kilo passede til 6 personer – endda med rest til dagen derpå.

Stegen krydres med salt.

Pluk og skold et stort bundt salviekviste. De strutter støvgrønt i haven lige nu – eller kan købes i plantecentrene i potter.

Læg salviebladene på oversiden af stegen og læg derpå skiver af bacon.

Sæt stegen i ovnen tyve minutter ved 225 grader.

Tag den ud, dæk den til med stanniol og et håndklæde. Lad den stå tyve minutter sådan.

Vi stegte vores steg færdig på grillen derefter, men man kan jo bare fortsætte i ovn: 20 minutter ved 180 grader. Lad nu stegen stå let tildækket og trække i 20-30 minutter, inden den skæres i tynde skiver. Beregn omkring 20 minutter inde og 20 minutter ude pr kilo kød, når du vekselsteger. Varmen fordeles bedre på den måde, kødet bliver ensartet frem for meget rødt midt i og gråt i kanten.

Tilbehør af nye grøntsager i stanniol på grillen:

Tænd altid grillen i god tid. Vores grillkul er allerbedst og varmest, når vi er færdig med at spise den sidste bid. Jeg ved ikke, om vi nogensinde lærer det!

Så altså: Vær i god tid med at skrubbe kartofler, selleriknold og gulerødder. Pil løg og hvidløg. Pluk et bundt timian.

Beregn 3 ikke for store kartofler, 2 små gulerødder, en sjettedel af en lille, ny selleri, et kvart løg og et fed hvidløg til hver pakke.

Bred et stort ark stanniol ud pr pakke, form det som en skål. Hæld en sjat olie i og kom nu grøntsager, en kvist timian på og drys med salt og et kværn peber.

Luk pakken og sæt den på grill. Ikke for tæt på kullene, så brænder sagerne sort, inden de er færdige.

Tilbehøret her skal have omtrent en time på den varme grill, men som altid: Kig i en af pakkerne og undersøg, om sagerne er møre. Vær over maden, mens den gør sig parat. Tal lidt til den, nyd livet.

Bøf tatar

Vores Dexter-kød er af så fremragende kvalitet og smag, at det meste af det hakkede kød kunne spises råt, som Bøf Tatar.

Tatarbøf fremstilles almindeligvis af velhængt, hakket eller skrabet filet eller inderlår.

Beregn 125 gram pr næse til en pæn frokostanretning.

Form kødet som til hakkebøf. Rist et stykke fuldkornsrugbrød – eventuelt i smør på en stegepande.

Læg bøffen på, drys med salt og et par kværne peber og belæg den med hakket, syltet rødbede, kapers, hakket løg, absolut frisk, høvlet eller groft revet peberrod – omkring en spiseskefuld af hver ting pr bøf. Midt i hele samlingen stilles en fin og rund æggeblomme i sin halve skal. Glem her alt om Pasteur, hvis du ikke tør stole på din ægleverandør, så undvær hellere den rå æggeblomme.

Beuf Bourguignonne til en kølig dag

- eller bare: oksekødsgryde med rødvin skal på bordet en dag, når regnen rusker og der skal kræses om gæster. Det er en klassisk ret, som kræver lidt arbejde, en god vin og meget gerne en sjat cognac. Det er festmad! Læs altid hele opskriften igennem, før du begynder. Også nu.

Til 6-8 personer renses 2 kilo okseinderlår, højreb eller klump for sener og hinder og skæres i tern på tre-fire cm. Drys med salt.

Skær 200 gram økologisk bacon i små tern. Steg baconternerne på en pande ved svag varme indtil de bliver at lysebrune. Tag dem op og gem fedtet.

Pil 18-20 almindelige skalotteløg. Steg dem gyldne i baconfedt, tag dem op med en hulske.

Brun nu kødet ved god varme i baconfedtet i en pænt stor, bredbundet (jern)gryde - gerne af flere omgange, så gryden ikke taber varme, for så koger kødet i stedet for at stege. Suppler eventuelt baconfedtet med lidt smør, så det hele ikke branker. Kødet skal være brunt på alle sider. Kom baconen ved, drys med to spiseskefulde mel.

Hæld nu 2-3 spiseskefulde cognac på og lad det dampe op.

Kom et par fed let knuste hvidløg i sammen med skalotteløgene og eventuelt et par skrællede, halverede gulerødder og en porre i store stykker.

Læg en buket af renvaskede krydderurter ved - den består af et bundt persille bundet sammen med et par kviste timian og to-tre laurbærblade.

Hæld 3-4 dl god oksesuppe (bouillon) ved samt en halv flaske også god halvtør rødvin fra Bourgogne. Se, det er luksus, og det skal bare være godt. Til gengæld vil du og dine gæster heller aldrig glemme denne ret.

Lad retten simre ved svag varme en lille time, til alt er meget mørt, men ikke smasket og trevlet!

Rens 12 store markchampignons eller tilsvarende mængde små svampe. Steg dem hele i ganske let gyldent smør. Drys med salt og hæld eventuelt en smule vand eller bouillon på, som de kan simre møre i. Lad dem simre ved svag varme, så de akkurat mørner, cirka 5 minutter.

Server retten i dine fineste, dybe og selvfølgelig opvarmede tallerkener, blot med svampene som tilbehør – og drik den samme gode rødvin dertil.


Umba – tyren, vi spiser

Af Nethe Plenge

”Her i huset ærer vi dyrene ved at spise dem!”

Lotte Kühl er kvægfarmer med markante holdninger. Hun stammer fra byen, Nykøbing Falster, såmænd, men har i de senere år haft kvægbrug i Igelsø, i de smukt bakkede landskaber lidt syd for Holbæk.

Lotte lever ikke af kød alene, men hun kan ikke leve uden. Ved siden af kvægdriften har hun drevet sin kommunikationsvirksomhed ”Lofi” frem til at være en af landets største, men det er en ganske anden historie. Vi tager en snak over hakkebøffen – for hvad er det med den Umba?

”Folk som køber kød hos mig får altid at vide hvilket dyr det er de får. Kød er ikke bare kød. Det har tilhørt et dyr med en historie og en personlighed,” fortæller hun.

Umbas endeligt er heldigvis lidt speciel. Umba var en tyr på tre år, ophav til omkring 50 kalve, hvoraf halvdelen dog aldrig vil få deres fædrene ophav at se.

”Umba var en flot stor og kraftig tyr med et meget godmodigt temperament,” mindes Lotte. ”Hver dag hele vinteren stillede han sig op til hegnet for at blive kløet på ryggen. Han
har aldrig antydet at ville være agressiv over for mennesker, men hvis en
anden tyr ikke makkede ret, blev denne sat grundigt på plads!”

Kongen
Historien om Umbas endeligt begyndte forgangen vinter. Umba gik i stalden med sin egen flok på 25 køer. Ved siden af stod Napoleons flok. Umba struttede af selvtillid og skulle på ungdommelig handyrsvis blære sig, så hele to gange forcerede han - måske til sin egen overraskelse – de to låger mellem flokkene. Lågerne var halvanden meter høje og Umba selv kun omkring en meter høj til skulderstykkerne, så han har sat godt af, inden han landede hos Napoleons flok.

” Napoleon syntes ikke specielt godt om det besøg, og vi fik da også lirket Umba tilbage – ganske uden slåskampe. Napoleon vidste, at Umba var den stærkeste - Kongen i stalden,” beretter Lotte.

Friheden
”Da flokkene skulle på græs, fik vi først Napoleons flok ud i en fold langt ude i bakkerne. Umba ville med, så han sprang endnu engang over hegnet med balletagtig elegance. Rejste sig på bagbenene, smed forben over hegnet og vippede stille og roligt bagbenene efter sig. Utrolig flot,” siger Lotte Kühl – som med en mors utæmmede beundring over sin uvorne unge.

Men den gik jo ikke. Umba måtte tøjres forsvarligt. Nu skulle det være slut, så Lotte og hendes hjælpere byggede en ’elefantbox’ til ham med 3 meter høje låger, som han umuligt kunne forcere, indtil han skulle på græs. En fin fold blev lavet i stand tre kilometer fra gården så Umba hverken kunne se eller høre de andre flokke. Her blev Umba sat på græs sammen med tre unge tyrekalve.

Godt med tråd, masser af strøm. Og ud kom han nu alligevel.
Allerede dagen efter var Umba forsvundet – nu sammen med to af tyrekalvene, Anton og Adam!
Den tredje tyrekalv, Aladin, stod tilbage - lidt betuttet. Umba med følge blev fundet en halv kilometer fra folden i en hvedemark - og 200 meter til en meget trafikeret vej.

Storvildtjagten

”Da besluttede jeg, at han måtte lade livet. Det ville være umuligt at lokke ham hjem, og livsfarligt at blive der. Vi fik organiseret tre hjælpere, dyrlæge, en ægte storvildtjæger, politi og slagter, i alt syv mennesker skulle involveres i operationen,” fortsætter Lotte Kühl sin oprivende fortælling om vores bøf.

Umba havde imidlertid ikke tænkt sig at blive i hvedemarken. Nej, han og tyrekalvene gik på vandring.

”Ind imellem forsvandt den lille flok ud af syne i det høje korn. Se det lige for dig: Umba med følge af to tyrekalve og syv mennesker på tur i bakkerne!” Lotte er stadig ikke uden stolthed, når hun beretter om sin springtyr.

”Til sidst fandt Umba en flok Simentalere på en mark et stykke derfra - heldigvis væk fra vejen. I flokken var en anden tyr som blev ret sur, da Umba udfordrende stillede sig op til hegnet og skrabede i jorden, et tegn på at han gerne ville i slåskamp. Men inden han nåede så langt, blev han ramt af storvildtjægerens kugle og gik omkuld – hvorved han væltede ind i hegnet og lagde det ned!”

Umba blev slagtet i den fri natur af slagteren Kjartan og fragtet hjem på køl – og 274 kilo velsmagende og saftigt oksekød ligger nu på frys hos mennesker, som ved, hvad en god bøf er gjort af.

Epilog

De tiloversblevne tyrekalve blev gennet tilbage til folden og hegnet sikret. Men! Dagen efter var Anton stukket af sted igen, og efter tre uger var det Adam og Aladins tur. De ville bare ikke være i den fold. Nu er de tilbage i stalden og kommer ikke ud foreløbig.

Lotte slutter sin beretning og de gæve tyrekalve: ”De har fundet en fantastisk metode til at gå under hegnet, så de lige akkurat ikke får stød. Tænk så smidige, de store dyr kan blive! Nu står de på stalden og mukkemuler. Jeg håber springturen var det værd!”

Oksekød er mange ting. Det kan være vakuummodnet, og vandholdigt kød af anonyme dyr – eller krogmodnet og derved let tørret og afdampet kød, der har hængt frit på køl under omsorgsfuldt og kyndigt tilsyn af fagfolk.


torsdag den 7. oktober 2010

Kartofler - med poetiske rødder

Min gamle kollegieveninde, poeten og sprogekvilibristen Birgitte Krogsbøl, har ikke bare en stærk poetisk åre. Hun er til overflod madkyndig, madkreativ og madglad. Se blot her, hvordan hun tryller med årstidens rødder og hverdagens elskede kartoffelknold:
Åhh! bagte kartofler (og rodfrugter). Jeg vender altså altid tilbage til denne metode:
Skrub dem og skær evt i mindre stykker.
Tør dem. Lad dem ligge længe og tørre.
Tag en frysepose, fyld en god klat smør i, salt og evt. krydderier.
Læg posen i varmt vand, til smørret smelter.
I med kartoflerne (rødderne), og gnid og gnub det smeltede smør godt ind i dem. Op i et fad - ind i ovnen.
Ja, olivenolie dryppet over dem giver en dejlig smag, men altså.. tørringen og smørret gør en forskel :)
Prøv selv - og velbekomme !

søndag den 26. september 2010

Svampe-TOP 10

Vores helt egen svampe-top 1o:
Stor trompetsvamp
Karl Johan
Almindelig kantarel
Stor parasolhat
Parykblækhat
Almindelig østershat
Almindelig pigsvamp
Brungul rørhat
Vårmousseron
Kæmpestøvbold
Spis kun de svampe, du er aldeles stemsikker på. Hav altid en god svampeguide med i skoven! Når du kommer hjem, kan du søge mere oplysning på nettet om de svampe, du har hittet, se fx på Skov og Naturstyrelsens side om svampe.
Karl Johanérne er gået i hi. Vi finder en del parasolhatte og et overflødighedshorn af stor trompetsvamp lige nu.
Tragtkantareller er på vej - og dem skal vi lære at finde og at kende i år. Dette overdådige svampeår.

Hovsa - nyt design

Ja, det var egentlig mest for at lege lidt inde bag ved, at jeg fik filtret mig ind i en ny skabeon til bloggen her. Nu lader jeg den lige stå lidt - og ser om den sætter sig, som den gode grød. Eller om den skiller, bliver kedelig og smagsfattig.
Så hav lidt tålmodighed - jeg vil lege med bloggen, ligesom jeg vil opfordre dig til at lege med maden. Prøv dig frem, bliv hængende ved nye idéer og ingredienser - og se hvad de kan byde på.
God søndag!


torsdag den 23. september 2010

Regionalen hylder den højrøde frugt

Regionalen hilste og priste hyldebærrene som saft og suppe.

Modne hyldebær er skabt til saft og suppe, og ikke til meget andet.

Min saft koges i en ”tutti-frutti”, en gryde i tre etager, der tryller en balje bær til saft i løbet af en halv times tid. I bunden af indretningen er der en gryde, som fyldes med vand, der NB! ikke må koge tør. Herover sættes en indretning, der leder vanddampen gennem næste etage, et dørslag med bærrene i. Dampen stiger op gennem bærrene, snupper smag og aroma med sig på vejen, løber ned igen til anden sal, hvorfra den, forvandlet til saft, ledes ud gennem en slange og 1-2-3 ned i min saftflaske.

Saften kan naturligvis også koges i gryde.

Den saft, der ikke spises som suppe eller drikkes med det første, kan fryses ned i plastposer.

Men først en tur ud i luften: Pluk og skyl en masse hyldebær! Klip de største stilke af.

Hyldebærsaft eller supper i gryde:

Kom ca 2 kilo bær og 1 liter vand

samt 3 syrlige æbler skåret i både,

en citron i tynde skiver og

en kanelstang , et par kardemommekapsler og et par stjernenis

i en gryde og kog ca 20 minutter, til bærrene er bristede.

Derpå sies saften i en saftpose eller gennem en sigte med et klæde i.

Denne saft koges nu nogle minutter tilsmagt med sukker; cirka 300 gram pr 2 liter saft, - men pas på og smag til! Æblerne søder også.

Saften her kraftig nok til suppe.

Kan fortyndes lidt, hvis den drikkes kold.

I tutti frutti’en fyldes nederste kar med vand. Alle de bær, der er plads til, kommes i den mellemste indsats; sukker og krydderier med i. Kog til der begynder at komme saft i slangen, cirka efter 20 minutter. Luk saften ud i kander, drik eller køl af og frys.

Jævn suppen:

Når saften er kogt op kan den jævnes med to spsk kartoffelmel udrørt i lidt vand.

Tilbehør til suppen:

I Regionalen havde jeg skåret

æbler og pærer i bittesmå tern, som fik et hurtigt opkog i en lage

af vand med sukker og citronsaft, et stykke citronskal og en stjerneanis. Efter opkoget trak de i lagen, indtil de kom på suppen sammen med sukkerristede

brødtern: Et par skiver hvidt brød, skåret ud i tern, lagt i plastpose natten over drysset med sukker. I ovnen, mens herlighederne var i kog. Spredes ud på bagepapir og rister sukkersprøde ca. 10 minutter ved 175 grader.


søndag den 19. september 2010

Frugtfestival - æblemad fra kogeøen

I dag kogte Kirsten Cenius og jeg på Torvet i Saxkjøbing til årets fabelagtige, velbesøgte, mangfoldige Frugtfestival. Ord rækker ikke - dagene har været storslåede, velduftende, smagfulde, rare og morsomme. Masser af snak om frugt, smagning, konkurrencer og leg, to skønne dage - og regnen nåede aldrig frem til Torvet i Sakskøbing!
Kirsten stod for en dejlig, frisk og dog afrundet rå salat: Rør i saltaskåne en skat olie med citronsaft, salt, peber og honning, Riv heri på det grove rivejern nogenlunde lige dele af skrællet. rå rødbede og smagfulde æbler med skræl. Smag til med mere sødt/surt/salt og vend valnødder i og pynt også med valnødder.
Vores gæster fik smagsprøver af chutney af de sidste reineclauder kogt sammen med æble, løg, kanel, spidskommen, chili, eddike, salt, citronskal, æblemost og mørk muscovadosukker. Kogt ind i løbet af en times tid til ganske tæt.
Varm og styrkende drik må der til i den kølige vind. Jeg kogte en tuttifruttifuld af hyldebær-æblesaft. Hyldebær skylles, æblerne deles, kernehusene kan komme med, en citron i skiver, et lille drys sukker + kanel, kardemomme, stjerneanis. På fuld knald koger kedelen og efter en lille time kan man tappe den varme, kraftige saft ud af tuttifruttiens hane. Det er så nemt.
Også en gammeldags æblepeberrod var på disken: Skrællede æbler koges ud i en smule æblemost. Riv frisk peberrod i og smag til med eddike, salt, sukker og revet citronskal.
Det var vist det på den lille times tid.

Tak for en flot frugtfestival allesammen!

tirsdag den 14. september 2010

Svampetid

Det vrimler med svampe for tiden. Høst gerne alt, hvad du møder, men spis absolutkun dem du med sikkerhed kender. Svampespisning af egen høst kræver, som en bekendt gjorde opmærksom på, ikke mod, men viden og sikkerhed. Hellere smide en svamp for meget ud, end at risikere dårlig mave eller det, der er værre!
Har du mod på at tørre en del af den rige høst, så hav tålmodighed, for det tager tid at få væden tørret ud af de svampede sager, der selvfølgelig først skal renses og skives; men det lønner sig at have et lager stående til vinterens saucer og risottoer. Eller tør dem let og blend dem med salt, som siden kan tørre færdigt på bord i nærheden af brændeovnen eller bare i husets tørreste rum. Svampesaltet er godt til vinterens stege, gerne af dyrevildt.
Lige nu, hvor der er så mange, er det bare med at variere svamperetterne, så man ikke bliver træt af smagen. I de forgangne dage har jeg lavet svampeomelet (ristede svampe + løg + oregano som fyld i omeletten), svampe på sellerimos, svampe ristet sammen med småbuketter af blomkål. I dag står der skårne tomater i ovnen sammen med løg, brungul rørhat og et pænt riv permesanost. Olie på. 150 grader en lille time let tildækket - og så op for varmen og lad gyldenbrune 10 mintters tid. Så kan man hygge sig med avis, facebook, forberedelse eller madbloggen imens.
Velbekomme - og god skovtur.

lørdag den 28. august 2010

Lær Ny Nordisk Hverdagsmad - af din bedstemor

madbloggersymposiet i dag fremlagde repræsentanter fra OPUS-centret et oplæg om ”Principper og råvarer, der tegner den Nye Nordiske Hverdagsmad” - et hverdagsmadens ti bud, som et par generationer skal arbejde sig hen imod, men som vi nok stadig er en rimelig stor del af befolkningen, der genkender – og kan lære fra os.

OPUS-studiets sundt fornuftige råd om hverdagsmad er baseret på forskning med fuld fart fremad - mod min 50’er/60’er-barndoms madkultur.

Tænk, jeg blev helt rolig.

Her var en midaldrende husmor som jeg endelig på hjemmebane - efter måske nok at have følt mig en smule lost i forhold til nye madtrends i det sidste årti. Nu kan vi måske igen gøre fyldest, for vi er da heldigvis stadig et par generationer af husmødre, der kan give vores viden og håndelag videre.

Se bare her listen herunder med anbefalinger fra OPUS-studiet:

  • Frugter og grøntsager – især fra det nordiske råvarelandskab
  • Bælgfrugter – ærter, bønner, flækærter
  • Krydderurter – dild, kørvel, persille, purløg, dildskærm
  • Kartofler – !
  • Planter og svampe fra vilde landskaber – saml selv sødskærm, brændenælder, hyldeblomt, karl-johan’er
  • Fuldkorn – byg, havre, rug især
  • Nødder – godt alternativ til slik
  • Fisk og skaldyr – fra egne kyster og husk, at der findes andre fisk end torsk, makrel og rødspætter
  • Kød fra husdyr – ikke meget og af ordentlig kvalitet
  • Vildt – fasan agerhøne, råvildt, harer
  • Tang – sukkertag, søsalat, blæretang

Af disse 10 bud er tang sådan set det eneste, jeg ikke er opvokset med som fuldstændig almindelige ingredienser (det hed det i 50/60’erne, nu hedder det ”råvarer”) der indgik i variation efter årstid i det daglige køkken.

Det gør mig glad og tryg.

Ikke kun fordi jeg kan læne mig selvfedt tilbage og glædes over at have fået et godt og sundt grundskud, men også fordi det da for pokker ikke kan være vanskeligt endda at genintroducere denne kostform i det daglige 2010+ køkken, Vi er trods alt stadig en hel del mennesker, der har viden og håndelag, der kan komme de yngre generationer til gavn.

Mit bidrag ligger og lægges løbende hèr – en blog.

Velbekomme – og velkommen til min blog om dagligmad!


torsdag den 26. august 2010

Et eller andet har man vel altid

Til aften kom vi lidt sent i hus. Havde ikke købt ind, var noget sultne. Mad 'udefra' er ikke aktuelt, der er ikke penge i kassen til den slags p.t.
Men lidt ligger der jo altid og gemmer sig hist&her.
Peter, min mand, har dyrket nogle store, kødfulde, men som rå; desværre ret smagsløse blommetomater. Fire af disse lå og skulede til mig fra grøntskålen. Et enkelt løg var der også og et kvart, to dage gammelt speltbrød. I køleskabet en lille gnalling parmesanost. Ja, det ligner, hvad det er: Vi er lige kommet fra sommerhus og har ikke fået fyldt op. Dog, heldigvis har vi det helt basale, såsom krydderier af forskellig slags, forskellige korn&gryn o.l. og olivenolie. Og en sjat hvidvin havde vi sørme også stående.
Dagens ret blev derfor - ja, kald den hvad I vil - denne:
I bunden af et ovnfast fad: Olivenolie.
Herpå tynde skiver gammelt brød. Tyndtskivede løgskiver af det halve løg. Halverede tomater herover. Drysset med lidt sorte sesamfrø, salt, peber. Flere tynde løgskiver på. Og en anelse tørret rosmarin. Sjat olie igen. Revet ost toppet over, sjat hvidvinen på og et låg af yderligere et par tyndtskårne skiver brød, der dryppedes med olivenolie og dryssedes med lidt mere salt.
Så i ovn ved 175 grader i 40 minutter i alt. Efter de første 20 min vendes det øverste brød og retten får 20 minutter til. Vi drysserede ved bordet med sorte oliven - som for os også er en basisingrediens.
Altså - det korte af dét lange er, at det her jo ikke er en opskrift, man skal følge.
Det, man skal følge, er sin næse, sin viden&kunnen og sunde fornuft; bruge, hvad man har, og dosere efter smag.


torsdag den 12. august 2010

Madkvalitetstid

Åh, hvor jeg nyder at tage tid i køkkenet. Og i virkeligheden er der ikke den store tidsmæssige forskel på at købe hel- eller halvfabrikata og selv at købe ind, skrælle, snitte, snurre og servere.
I dag pustede en lille trold mig i øret med græsk inspiration.
Vejret er lidt snusket, og jeg blev moussaka-inspireret.
Det har taget mig siger&skriver 1 time og 15 minutter fra jeg fik lysten, til retten står og dufter i ovnen. Indkøbet hos min lokale grønthandler kaster altid en hyggelig snak af sig - om råvarer og livet i byen. Et socialt aspekt, man kun sjældent får med ved storindkøb i supremarkeder. Op ad trapper - vi bor på 3. sal - med varerne. Dagens gode motion! Hjemme: snitte, hakke, fingrene i råvarerne, mærke, lugte, smage - time og tilrettelægge - alle sanser og mange evner aktiveres. Og mens jeg står i mit eget køkkenunivers og nyder dufte og smage, kommer familien ind - "uhm! hvad har du gang i?" og sætter dermed prikken over i'et: nemlig med den uvurderlige glæde, det er, at tilberede et måltid af egen drift, hånd, ånd og smag, som mine allerkæreste skal nyde.
NB Moussaka vinder oven i købet ved at stå natten over, smagen og konsistensen sætter sig, og desuden er retten fryseegnet. Skåret i portionsstore stykker dagen derpå efter en nat i køleskab, er der mad til når tiden for alvor er knap - senere på efteråret.
Og JA! jeg stemmer for hjemmelavet mad - en disciplin, der heldigvis ikke er helt så uddød, som nogle kokke-køkkenskrivere hævder. Men faren lurer - travlhed og magelighed er muligvis nok undskyldninger for nogle, men ikke de eneste fælder for forhindringen af den gode, veltilberedte, hjemmegjorte måltider; nej, desværre tror jeg, at nedprioriteringen af hjemkundskab i skolen og vanvittige regler om, at børnehavebørn ikke må deltage i tilberedning af de daglige måltider, kan være med til at fremmedgøre børnene fra det daglige måltid.


søndag den 18. juli 2010

Lagkage til sommerfødselsdagen

Fraglitélagkage

Opskriften er faktisk til otte personer – min familie synes, den kun er til seks…

Til én kage, dvs to bunde på 18 cm i diameter piskes to æggehvider stive. Pisk100 gram flormelis i, og vend 100 gram hakkede hasselnøddekerner i. Tegn cirkler på bagepapir og smør marengsmassen på.

Bag i 35 minutter ved 175 grader – i varmluft kun 165 grader.

Vend papir og kager forsigtigt ud på en rist eller viskestykker og træk straks papiret af. Lad bundene køle af. De kan gemmes i kagedåse eller fryser. De forbliver ikke supersprøde, til gengæld kan de skæres.

Fyld

En fryseegnet udgave: Pisk en kvart piskefløde med en kvart liter 38% cremefraiche. Det skal piskes meget stift.

Smelt og vend 200 gram god! blød nougat i. Smelt i mikroovn på optøningsprogram, i vandbad eller i let lun ovn.

Bland også en dessertskefuld nescafépulver i.

Udsten og hak groft 100 gram søde, mørke kirsebær.

Vend bærrene i cremen og smag den til med flormelis.

Læg creme på en bund og en anden over. Frys på en fast bund og i en plasticpose. Tages op nogle timer før, den skal spises, og skæres når den er let optøet. Den vil under alle omstændigheder slå sprækker, men bliver fin igen, når den drysses med sigtet flormelis.

En ikke fryseegnet udgave består af en creme af fløde og cremefraiche – pisket sammen og smagt til med flormelis som beskrevet ovenfor. Heri en bakke af de bedste, søde danske jordbær, skåret i grove tern samt et lille bundt finthakkede mynteblade. Drys med flormelis, når kagen er skåret.

søndag den 4. juli 2010

Men koldskålen!

Nu var jeg lidt kritisk over for Manfreds politisk korrekte groværtesuppe forleden i mine roskildebetragtninger - men oprejsningens time er så sandelig oprunden: For hulen, de kan koldskåle i den bod! Englene sang, så fint og smukt med de blødeste, sødeste, svumsede toner, og ingen af dagens musikalske indslag nåede op på siden af dette kulinariske højdepunkt.
Denne manfredeligste koldskål må have fulgt en opskrift, som er i slægt med koldkåle fra da jeg var barn (det er længe siden!), og det endnu var i orden at spise æg, søde med nok sukker, og ikke nok med det: men til overflod at vende 'skyer' af marengsmasse i koldskålen. Masser af æggesnaps og blandes med god kærnemælk, krydret med revet citronskal, vanilje osse gerne og så disse 'skyer' der enten kan lægges på eller blandes ud i koldskålen. Server i portionsskåle på kvartskårne jordbær af den bedste slags. Knus nogle kammerjunkere på til sidst.
Prince kan godt ta hjem igen. Vi oplevede lykken i laden - til sidst.
Tak for i år. Tak for alt. Tak RoskilDe!

RoskilDe: Fuldtræffere i lørdagsheden

I lørdagens festivalhedehede slentrede vi ad pis-støvede (ja, sådan hedder det nu altså) rundt i lejrene - fra øst-lejrens totalt uoverskueligt stinkende slumkvarterer til vest-lejrenes forstadsidyl.
Frugt- og grøntvognes tilbud var helt rigtig kost i dagens løb; friske ærter, jordbær, nektariner, bananer, som vi indtog sammen med rigelige mængder af vand.
På et tidspunkt måtte der dog fyldes på - og med dette en hyldest til betandigheden, Livets Krone:
Musikken kommer og går, men Thai-Lanna består!
Hos Thai Lanna får man vel nok festivalens bedste måltid - sikkert komponerede, milde velsmage (for nej, stærkt er det altså ikke!), skønt varierede teksturer, rigelige portioner.
Vi var så heldige allerede at være aftensultne kl 17, for da vi var færdige talte køen hundreder. Forståeligt nok. Men på superkompetent vis kan de noget med logistik og effektivitet, som i øvrigt ikke er det mest kendetegnende for Roskildeboderne, men sådan må dét i øvrigt nødvendigvis nok være. Overbærenhed er en Roskildedyd :o)
Vi indtog to retter med sære navne, som dog heldigvis på kortet er forklaret på dansk. En kyllingeret i rød karry/kokosmælkesauce med thai-auberginer (de søde små) og sød basilikum samt endnu en kyllingeret med cashew-nødder, kaeng kari gai, en mild og blød ret med anelser af karamel og ganske let chokolade.

Og så kunne Kasmir komme an - og dét gjorde de. Kasper Eistrup & Co gav dansk rock med en energi, der strakte såvel til himmels som de bageste plænerækker. Mange, tusind tak.

lørdag den 3. juli 2010

Burger dømt ude

Madmæssigt blev fredag en sammenklappet affære. Musikken derimod, har jeg ikke ord for i denne blog. Men Lyttebøfferne var ude, Florence sang en fuld Odeonplads op, Dizzy Miss Lizzy gjorde gedigent, hvad de skulle, og CV Jørgensen trak en bevæget tåre frem, med Jacoby på lead som det store rockplaster.
Men maden.
En "kjødhammer" ved man, hvad er - en ornli' børste af en kødfuld hotdog med det hele; solid som bund til brunchen. Lidt senere et par milde milkshakes, som vi ulykkeligvis ikke fik drukket op, inden en plastkrussamler havde hældt indholdet ud og var smuttet med plastglassene. Det er f.... ikke i orden. Roskildesøgende er rare til det søde, overbærende og undskyldende, men her blev min ellers meget venlige mand sgu sur. Men væk var drinken, og vi blev lidt, men kun lidt, sure i ganske kort tid. For så mødte vi gamle veninder, lyttede til Florence og glemte verden omkring.
Nye kartofler, stegte og med en dressing af den slags der netop er så lækker, fordi den er enkel, serveres lige bag "kjødhammer"boden i hjørnet af Odeon. Dressingen ville jeg eftergøre således: Rør fed, øko-cremefraiche med hakket dild (rigeligt), persille og frisk timian. Riv lidt radiser og en smule løg i for smagens skyld og smag til med god, rund carry og salt. Simpelhen. En god portion var det, dog ikke nok som et helt aftensmåltid, hvorfor vi drog på jagt efter en ordentlig burger ved 22tiden.
Hér skal lyde en ADVARSEL: Køb IKKE din burger hos håndboldklubben i Time Out. Deres burger bør ha det røde kort, bortvises for resten af sæsonen. Time-out-burgeren var klam og klistret, og efter en ekstra bid for at sikre, at det ikke var en brugt serviet, jeg var kommet til at bide i, røg skidtet ud. Adrg.
Med smagsløgene i urede måtte vi op på hesten igen - tog en dixieburger, der udmærker sig - om ikke ved kødets middelmådige kvalitet, så ved dog at have konsistens og tilpas, men bestemt ikke døvende, chilisk bid.
Med andre ord: en roskildemaddag, der egentlig ikke er værd at skrive hjem om.

fredag den 2. juli 2010

RoskilDe - torsdag

Årets Roskilde trækker os fra rejer, jordbær, nye kartofler og svalende badevand i Østersøen til støvede gange, højlydte ørekiks og madboder en masse. For et midaldrende ægtepar et nærmest uforståeligt bytte. Men det skal til, for sådan har det altid været.
Årets madskriv fra Roskilde får fokus på det helt enkle: hvad spiser vi i dag - i varmen, til musikken - og er det ordentligt?
Torsdagen, åbningsdagen, indledtes smukt og højtideligt af Patty Smith, der holdt en lille og meget bevægende mindetale for de ni unge mænd, der døde på festivalen i 2000.
Derpå skulle festivalen som helhed indtages. Hvad ligger hvor i år? Hvem skal man høre? Og hvem skal man lige finde her eller der og hvornår? Vi løber ideligt ind i folk, vi kender - det tegner til at blive en festival i gamle venners lag.
Første valg på aftenmenuen fandt vi i den store lade på bag den omdøbte Oval, som har været hos numerolog og nu hedder Nordic. Et trygt sted at starte. Her finder vi nye mad&drikkeindslag som blandt andre Meyers, et Folkekøkken, Manfreds og en akvavitbar, der må prøves ved senere lejlighed.
Gammelsultne indtog en meget rustik ærtesuppe hos Manfreds - og den var ikke noget at skrive hjem om. Når der nu er de friske ærter, som Manfreds i øvrigt også selv sælger ud i posevis, så var den grovmosede suppe på frostærter med et skud kvast grovtvebak ærlig talt lidt en skuffelse. Ikke meget smag, og da slet ikke af sol, sommer & ærtemark. Men sund har det garanteret været.
Folkekøkkenet ude på Nordic-pladsen byder på virkelig gamle travere ala stegt flæsk med persillesovs, sprængt oksespidsbryst og der var run på. De spisende, vi sad blandt, "Uhm"ede og "Ah"ede og slubrede med fryd&glæde litre af sval øl ned til det nordiske folkekøkkens mad.
Vore egne indtagne øl skulle have lidt salt at spille sammen med, og vi satte vi vores lid til Meyers, - så ved man da, hvad man får. Og efter en lille forveksling - vi bad om flæksestegssandwich og fik vegetaren, som vi gnavede os længere og længere ind i uden at kunne finde kødet, men som vi fik byttet uden videre og med meget store smil - efter denne omvej gennem en i øvrigt lækker, sprød og friskfyldig vegetarsag satte vi tænderne i en friskbagt, knasskorpet bolle med en overflod af flæksesteg-med-spørd-svær, med syltet agurk, rødkål og friske skiver af æble. Idéen med det sprøde æble er ikke bare nærliggende, den er simpelthen god og skulle være til at efterabe.
Torsdagsprogrammet var lidt spædt for de ældre ører, i det hele taget noget tyndt (sært, man de tager fuld pris for endagsbilletten til torsdag, men det er jo en anden snak). Hvad fredagen byder på madmæssigt vil vores musikalske ører sætte dagsordenen for.



mandag den 28. juni 2010

Spis chokolade

Spis chokolade - og sænk blodtrykket. Politiken skriver med henvisning til en videnskabelig undersøgelse, at mørk chokolade i moderate mængder (hvor meget, står der ikke) kan give samme resultat som 30 minutters daglig motion.
Så husk at bruge chokoladen som ingrediens - fx på jordbær, i saucer & chili'er, i is og smeltet på is osv osv. Eller bare spis den - som den er. Men køb 'fair trade', fx Peter Beier, og spis din chokolade med god samvittighed.

lørdag den 19. juni 2010

To små forsommeridéer

* Når hyldesaften har trukket på blomster &citron, så brug den drænede hyld til at lægge inden i og rundt om en kylling, som derpå steges i stegeo eller lignende.

* 2 dl fed youghurt (tyrkisk / græsk eller bare veldrænet) røres med skal af en citron, 1 tsk citronsaft, 1 dl friskbælgede ærter, 1 dl meget tyndt snittet, blancheret spidskål. Smag til med salt&peber og lad trække lidt inden servering.
Form et lille "æg" til hver og spis sammen med noget, der knaser: Stegt fisk eller asparges, fx.