torsdag den 17. september 2009

Frugtfestival - nu med smukkeste vejrudsigt! 19. 20. september i Saxkøbing

Kom til frugtfestivalen på lørdag og søndag iSaxkøbing. Mød lokale producenter, smag og duft, masser af aktiviteter, alt omkring og for de dejlige lokale frugter. Se programmet på Frugtfestiavalens hjemmeside.
Vi ses!

søndag den 6. september 2009

Kom til Krægemarked på søndag den 13. september

Krægemarked på Skovbrugsmagasinet på Corselitze søndag den 13. september, kl. 10 til 16

Kom og hør nærmere om kræge - blommens moder (se forrige blogindlæg herunder). På Corselitze kan du få kulinariske smagsprøver, og du kan også købe planter til udplantning.

Jeg håber, vi ses!

PS: Corselitze ligger på Falster...

torsdag den 3. september 2009

Krægen, blommens moder, er plukkemoden nu

Nu er det tid at gå på jagt i skov og hegn efter kræger!

På skovfogeden, Thyge Andersens, hjemmeside findes en folder, som fortæller mere om kræger, historie, findesteder og opskrifter. selv synes jeg, at krægechutney er det absolut bedste.

Vennerslund gods skriver på deres hjemmeside:

kendetegn:krægen er en tæt og stivgrenet busk der bliver op til 6 meter høj. I september er den let at kende på sine 2 cm store blåduggede frugter.

Historie: krægen regnes almindeligvis for stamformen til vores almindelige blommesorter, og på langeland er der fundet krægesten i en udgravning fra vikingetiden. For blot hundrede år siden var krægen en almindelig spise og spillede en stor rolle for husholdningerne på landet. krægen var på det tidspunkt almindelig i den syd østlige del af danmark og blev brugt til syltning, marmelade, henkogning og som tørret frugt i grynsuppe. eller man stoppede dem i ænder, gæs og grise før stegning i stedet for svesker.

Vennerslund har genoptaget den ældgamle tradition for dyrkning af kræger. i 2008 etablerede vennerslund en krægeplantage med planter indsamlet lokalt. krægeplantagen drives økologisk og vi forventer at kunne plukke de første kræger i september 2010

Får du plukket du for mange kræger, kan de snildt fryses til vinterbrug; udsten dem dog først! God krægejagt!