onsdag den 22. august 2012

Deltag i DM i hverdagsmad

Den 13. august begyndte DM i Hverdagsmad, men du kan sagtens nå at være med. Konkurrencen løber frem til den 1. september.
DM i hverdagsmad går ud på at få alle – store som små - til at sende opskrifter på deres bedste
hverdagsretter. De 50 bedste opskrifter bliver herefter nomineret i fem kategorier af madredaktører til DM i Hverdagsmad og bliver videreudviklet i et samarbejde mellem deltagerne og en række af landets bedste madskribenter.
Fejr din hverdagsmad og indsend opskriften på din favorit hverdagsret til konkurrencen. Der er en lang række præmier på højkant: Køkkenudstyr, mad og gavekort. Danske Madpublicister, mad+medier og Madkulturen står bag begivenheden. Læs mere på dmhverdagsmad.dk

13. aug. – 1. sep.: Alle kan indsende deres bedste hverdagsret
1. sep. – 5.sep.: De 50 bedste opskrifter udvælges af madredaktører
5. sep. – 1. okt.: hverdagsmadseksperter gennemarbejder opskrifterne og supplerer dem med gode madtips
og råd
1. okt. – 3. nov: De 50 opskrifter sættes til afstemning i kategorierne, Ego, Par, Mange, Unge og Familie
12. nov.: Finale for DM i Hverdagsmad. To retter i hver kategori dyster mod hinanden.
Følg med på www.dmhverdagsmad.dk Eller på Facebooksiden: DM i Hverdagsmad 

tirsdag den 14. august 2012

Krydder-sorbet'er


Sorbet is består af sukkervand og frugt. eller anden smagsgiver.
Som hovedregel beregner man at ca 25% af mængden skal bestå af sukker.
Det kan svare sig at koge en sukkerlage på fx 75  % til at have stående parat, og så bergen smagsgiver-mængde ud fra denne blanding. Man kan også købe flydende dextrose og benytte som sødemiddel, men det bliver lidt dyrt i længden.
Alternativt kan man følge en opskrift. Jeg har Ismageriets Is"koge"bog på min hylde, men synes, at opskrifterne er alt for komplicerede til en doven-did'rik som jeg er.
Når jeg får lyst til is, skal jeg ikke så med den lille kemiker, men ha det i gang. NU. Mens solen skinner.
Med held har jeg lavet sorbet af sukkervand med følgende smagsgivere:
- kaffen fra i mkorges der alligevel er blevet kold Den skal bare sødes godt og hældes i maskinen
- dildsnaps + dild. Delikat i et lille snapseglas til den røgede laks
- blendede basilikumblade med lime skal&saft 
- konc. hyldesaft med rom - wåååååhhh, den er go!
- en håndfuld plukket fennikelgrønt, finthakkede + 4 spsk yoghurt + æblemost + florsukker
- kærnemælkskoldskål med citrontimian, den rene yndighed
- rosmarinblade trukket i sød, koncentreret kirsebærsaft natten over + Frederiksdal Kirsebærvin - her er vi ude i en elegance, man skal lede verden over efter. God mellem dyrestegen og osten. Før desserten.
Jeg har lavet mage flere, men jeg glemmer jo sedlerne ;o) så værsgo, fortsæt selv. Og fortæl gerne om dine eksperimenter!

Kirsebærsorbet



Basilikumsorbet

Tillader mig at anmelde - bøger og et par maskiner


I sommer har jeg læst og jeg har prøvet en ny lille maskine. Således inspireret får I her et par ord med om
Grundbog i grønt” af Kirk og Maarbjerg (Politiken, 2012). Anmeldelsen herunder.
”Ukrudt” af Leck Fischer og Dahlberg (Peoples Press) Anmeldelsen herunder. 
Det gode brød” af Chad Robertson (Lindhardt og Ringhof) Anmeldelsen længere nede,
OBHs lille icecreammaker og nu vi er i gang et par ord om samme OBH’s blender, som min mand var så heldig at vinde i Smag og Behag’s konkurrence i sommer og endelig om en køkkenmaskine, foodprocessor fra Moulinex, som jeg i øjebliks nød og ubesindighed fik købt tidligere på året. Anmeldelser nederst i denne blog. Scrolll...

Vi elsker alt det grønne:”Grundbog i grønt” af Kirk og Maarbjerg (Politiken, 2012)

(anmeldelse bragt i Bryggebladet)
Nu kan vi spise grønt sammen med bryggebo og kogemand Nikolaj Kirk og hans makker Mikkel Maarbjerg, der i fælleskab har skrevet endnu en kogebog. Denne gang ”Grønt Grundkøkken”, en smuk tyksak, man bliver klog, inspireret og glad – ja, måske endda højrøstet af, som kunstmaleren John Kørner skriver i bogens forord.
Både den garvede og den grønne udi køkkenfærdigheder kan have god gavn af bogen. Opskrifterne er nemme at følge, som de skal være i en grundbog, og der er store mængder af ny inspiration at hente for vegetar såvel som kødspiser.
Det indledende leksikon fylder en fjerdedel af bogen og giver en grundig og seriøs gennemgang af frugt og grøntsagers historie, gastronomi, køb, opbevaring og betydning i kosten. Resten af bogen er fyldt med over 230 opskrifter, kort og klart beskrevet og nemme at gå til.
”Grønt grundkøkken” er omhyggeligt forklarende, og som fagbog også en smule krævende. Ikke noget med overfladisk skøjten hen over emnerne. Giv jer nu tid, er det som om forfatterne siger til os. Og en moppedreng på 434 sider lægger da også op til fordybelse og inspireret eftertanke - men skal vi også i køkkenet!
Anvisninger på at hakke, snitte, pille og andre teknikker er illustrativt puttet ind undervejs, så alle kan være med.
Min eneste kritiske indvending er, at de gode fotos af råvarerne er lagt ind som plancher uden tekst. Det havde været rart med billedtekster og illustrationer af leksikonafdelingens righoldige opslag af urter; der skulle være plads nok.
Fotografen Christian Stæhr har taget billeder af grønt og mad, så man faktisk kan se, hvad vi har med at gøre - og det kan denne anmelder godt lide. Det er råvarerne og maden, der er bogens ’stjerner’, som kokkene giver en kyndig hånd med på vej fra jord til bord.
Den bog vil indgå i mit give-gave-sortiment med sikkerhed!


Grønt Grundkøkken af Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg Fotograf: Christian Stæhr      
434 sider, 350 kr.,- eller mindre  Bogen kan købes hos boghandlere - og indtil vi får gang i Bryggeboghandlen igen: på nettet.


”Ukrudt” 

.. havde jeg store forventninger til. Jubii! endelig at kunne bruge noget af alt det, der myldrer frem, at få samlet flora og gastronomi, det skulle blive godt. Men jeg blev overordentligt skuffet. Fotos’ene er smukke, æstetikken er der ikke noget i vejen med. Men man kan næppe genkende væksterne fra de billeder, bogen vise med mindre man kender dem i forvejen eller har en rigtig ”Flora” med sig. Og der er deciderede fejlhenvisninger, - fx står der i en billedtekst, at ”Spydmælde … let forveksles med sin fætter, strandmælden, der også er vist på billedet”, men da der kun et foto af én fætter-mælde, skal vi altså gætte os til, hvilken af dem, der er afbildet.
Opskrifterne sætter ikke, som jeg havde forventet, ukrudtet i centrum, men har i de fleste retter blot en urt eller blomst med som en absolut biting. Fx er hjulkroneblomsten nævnt som eventuel pynt på armen riddere. Dét havde jeg nok godt selv kunnet finde på. Der er en fin nok beskrivelse af bladenes giftighed, men hvor er opskriften på, hvad stænglerne kan bruges til?
Lavendel er også med i bogen – jeg kender den nu ikke som ukrudt – gad vide, hvor den optræder vildt i interessante mængder her til lands?
Nå, som det fremgår ærgrer jeg mig over at have brugt så mange penge på denne billedbog.
Ukrudt – en kogebog med nordiske urter.
Rasmus Leck Fischer og Katja Dahlberg.

224 sider, 299,95 kroner.


Det gode brød” 

af Chad Robertson (Lindhardt og Ringhof)
Efter at have deltaget i hr, Robertsons masterclass i Meyers Madhus tidligere på året og således bestrålet af den fantastisk dygtige, californiskske Tartine-Bakeri-bagmands karisma, havde jeg forsøgt at kæmpe mig igennem den engelske udgave af bogen. Jeg gav op, må jeg tilstå, og jeg troede, det skyldtes mine mangelfulde engelskkundskaber.
Men nu er bogen oversat, og glad ofrede jeg igen et anseelig beløb på en kogebog til den sprængfyldte hylde.
For nu at gøre en ørkenvanding kort – det var ikke kun manglende engelskkundskaber, der gorde det svært for mig at læse den engelske udgave. Det var uendeligheden af sniksnakkeri om den ene og den anden vej til det perfekte brød, hvem der sagde hvad hvornår, alle de personer, der har smagt og rørt og jeg skal komme efter dig.
Kort sagt får man ca 45 siders (sic)  opskrift på Tartine Bakeri’s basisbrød. Resten kan kun kaldes interessant som namedropping for Gourmet’klassens Se&Hør-segment. Der er varianter af basisbrødet og opskfiter på andre brød – og lidt over en tredjedel af bogen indeholder opskrifter på brød-i-madretter. Inspirerende, jo tak, men det er set før stort set alt sammen.
Så værs’go’ husmor! 45 siders opskrift for 350 kr.
Men brødet skal nok være godt.

Der skal meget til at slå Camilla Plums ”Et ordentligt brød” og "Meyers Bageri”. Den her gør det ikke efter min mening, i hvert fald ikke til det daglige brød, basisbrødet. Men sådant brug er bogen muligvis heller ikke tænkt.
Grydebrødet, som jeg har taget efter madskribenten Sandra Leigh Draznins blog, sandraskitchen er efter min mening et  godt bud på et dagligbrød. Det er nemt og det smager godt Punktum.
En dygtig madblogger, MadFar, har eksperimenteret sig frem til en lad-sig-gør-lig form for tartine-basisbrød, men desværre er indlægget ikke længere på hans side. Jeg skal bede ham om det og lægge linket dertil i kommentarfeltet.

 Og så til maskinparken.

Jeg har en ordentlig drønnert af en ismaskine, som jeg elsker og ærer og som kan berede is ud af alt, hvad hjertet begærer. Den hedder Musso Lussino og kaldes ”måske verdens bedste ismaskine”, hvilket jeg bifalder.
Men ikke alle prioriterer køkkengrej for en Mallorca-ferie. Så jeg kastede mig ud i at teste en lille, sød sag, ice-cream-makereren, som OBH har sendt på markedet., og som jeg fik fra min yndlingsleverandør af slige sager, Punkt 1 i Nykøbing F. hvor den koster 499 kr. 
Det smarte ved den er, at den - som de store med kompressor – består af en skål, er er fyldt med frostvæske og altså således fryser hele vejen op om ismassen, imens den røres af en lille piske-dims. Skålen rummer ca 3 dl, og man skal efter min mening så absolut heller ikke komme mere i, snarere nøjes ed 2 dl masse eller væde (se ideer nedenfor), som jo udvider sig lidt under frysning.
Maskinen koster 499 kr inkl. to isskåle, som man fryser ned. De holder sig på frosten i omkring 20 minutter, nok tid til at fryse en is blød-lækker, soft-ice-agtig. Man kan spise den fluks eller k omme den i fryseren.
Med maskinen fulgte et lille opskrifthæfte, som jeg kun delvis selv brugte Mine erfaringer var – konkluderende:
Piske-dimsen, som drejes vhja en motor i låget, er meget svag. Derfor egner maskinen sig bedst til helt flydende væsker, saft eller sukkervand med saft eller krydderurter, sødet kaffe o.l. Kærnemælkskoldskål var også helt fint, men tykkere skal massen ikke være, så sætter massen sig som en klump på riset, og det bliver ikke en homogen frysning, men en klat, der er frossen udvendig og klistet indeni. Jeg prøvede med en traditionel parfait og en yoghurt-is, det gik ikke ret godt. Det gjorde til gengæld mine eksperimenter med kryddersorbeter. Inspirationer kommer i en lille blog for sig.
Hvis der var point til maskiner, ville jeg give denne her 3 ud af 5. Den kan ikke det, den udgiver sig for at kunne, men er udmærket til sorbet.

Sidste hug til en maskine mere:

En dag stod jeg og skulle bruge en foodprocessor - til hvad har jeg glemt. Jeg for til Inspiration i Nykøbing F, som plejer at være hjælpsomme og kyndige. Men her svipsede det sgu. Maskinen er svag i koderne, har svært ved at hakke ensartet og lider af en alvorlig 'taste'fejl.
Skal man hakke fx persille eller nødder, bør en foodprocessor kunne hakke både groft og fint, små og store mængder - og under alle omstændigheder ensartet. Det kan den altså ikke, denne her. Det, jeg har haft bedst succes med at hakke, var til min egen forundring faktisk flæsk til en fars. Den er rigtig god til mayonnaise med en medfølgende bølgeplade til netop dét brug. Men den alvorligste fejl er efter min mening, at tasten, man tænder og justerer på er gjort af et helt glat, rundt stykke metal, og derfor fuldstændig umulig at dreje på, hvis man har en mindste smule fugtige eller fedtede fingre. Og ærlig talt - hvem har ikke det i et køkken.
Med andre ord: Den maskine vil jeg simpelthen fraråde. Jeg gav selv over 1000 kr for den - nu kan den købes for langt mindre. Men... nej. Gør det ikke.

mandag den 6. august 2012

Jeg åbner restaurant "Hos Sofies Moster"


Nu hopper jeg ud i det: Jeg laver en restaurant. Bare for en enkelt dag, men alligevel.
Opmuntret af organisationen ”Restaurant Day”, slår jeg dørene op til min engangs-restaurant  i Egilsgade, København, den 19. august kl 14.
Det samme gør andre private skabs-restauratører overalt i verden netop den samme dag. På hver sin skæve eller lige måde. Ude eller inde, I trætoppe, ud ad vinduer, på breer eller i dagligstuer. Til lands, til vands, og i luften. Og det er det, der er det sjove. Dagen indbyder til at enhver, der har lyst til at servere et eller andet for andre mennesker bare gør det.
Jeg elsker et godt måltid. Ikke bare god mad, men mad indtaget i et fællesskab. Gerne med rare folk, jeg ikke kender i forvejen. Derfor laver jeg en lidt selskabelig søndagsfrokost. Frokosten står jeg for, selskabet skaber gæsterne.
Min restaurant hedder ”Hos Sofies Moster” – dels fordi jeg blandt andet jo er Sofies Moster, og dels fordi Sofie og jeg har kogt en hel del dejlig mad sammen som kogekoner for høj og lav, tyk og tynd. Godt var det, og gæsterne blev glade. Ja altså, alle de andre niecer og vores sønner har også kogt med og båret ind&ud til den slags, men det blev ligesom for overvældende at kalde stedet ”Hos Signe, Karen, Sofie og Solvejs moster og Lars' og Jons mor”.
Menuen er tilrettelagt for kødspisere – undskyld vegetarer. I skal blive tilgodeset en anden gang. Men jeg vil så gerne servere en kalverullesteg, som min mor har lært mig, og som jeg selv holder så meget af. Og den består i sagens natur hovedsageligt af kød.
Og inden den kommer på bordet, vil jeg også så gerne have, at mine gæster skal smage nogle specialiteter fra min hjemby, Nysted, nemlig lidt af Anker Nielsens fabelagtige charcuteri. Nysted-skinken blev Anker prisbelønnet for af Det Gastronomiske Akademi, men han kan mere end det. Hans lardo er fuldstændig uovertruffen, selv italienske feinschmäckere have den med hjem. Jeg kunne blive ved med at lovprise Ankers varer, men kom selv og smag med. 
I sommer fik jeg en hel masse stikkelsbær, som nu ligger i fryseren, netop gemt til den her anledning, hvor de skal blive til stikkelsbærfool i en variant, som Sofie (niecen) og jeg udviklede til en særlig anledning – et bryllup var det.
Også drikkevarerne skænkes naturligvis fra hjemstavnens årer. Cider og most vil der være – og vand, selvfølgelig, men det øses nu fra anden kilde. Måske også lidt andet – der skal lige prøvesmages endnu en sag til desserten.
Hvis du vil med, skal du melde dig til og betale på forhånd. 150 kr pr kuvert.
Send en mail til nethe @ kogekone.dk og skriv ”restaurant” i emnefeltet. Så får du besked om præcis adresse og hvor du kan indbetale.


Uh, hvor jeg glæder mig!