I sommer
har jeg læst og jeg har prøvet en ny lille maskine. Således inspireret får I her et par ord med
om
”Grundbog i grønt” af Kirk og Maarbjerg (Politiken, 2012). Anmeldelsen herunder.
”Ukrudt” af
Leck Fischer og Dahlberg (Peoples Press) Anmeldelsen herunder.
”Det gode brød” af Chad Robertson (Lindhardt og Ringhof) Anmeldelsen længere nede,
OBHs lille
icecreammaker og nu vi er i gang et par ord om samme OBH’s blender, som min
mand var så heldig at vinde i Smag og Behag’s konkurrence i sommer og endelig
om en køkkenmaskine, foodprocessor fra Moulinex, som jeg i øjebliks nød og
ubesindighed fik købt tidligere på året. Anmeldelser nederst i denne blog. Scrolll...
Nu kan vi
spise grønt sammen med bryggebo og kogemand Nikolaj Kirk og hans makker Mikkel
Maarbjerg, der i fælleskab har skrevet endnu en kogebog. Denne gang ”Grønt
Grundkøkken”, en smuk tyksak, man bliver klog, inspireret og glad – ja, måske
endda højrøstet af, som kunstmaleren
John Kørner skriver i bogens forord.
Både den
garvede og den grønne udi køkkenfærdigheder kan have god gavn af bogen.
Opskrifterne er nemme at følge, som de skal være i en grundbog, og der er store
mængder af ny inspiration at hente for vegetar såvel som kødspiser.
Det
indledende leksikon fylder en fjerdedel af bogen og giver en grundig og seriøs
gennemgang af frugt og grøntsagers historie, gastronomi, køb, opbevaring og
betydning i kosten. Resten af bogen er fyldt med over 230 opskrifter, kort og
klart beskrevet og nemme at gå til.
”Grønt
grundkøkken” er omhyggeligt forklarende, og som fagbog også en smule krævende.
Ikke noget med overfladisk skøjten hen over emnerne. Giv jer nu tid, er det som
om forfatterne siger til os. Og en moppedreng på 434 sider lægger da også op
til fordybelse og inspireret eftertanke - men så skal vi også i køkkenet!
Anvisninger
på at hakke, snitte, pille og andre teknikker er illustrativt puttet ind
undervejs, så alle kan være med.
Min eneste
kritiske indvending er, at de gode fotos af råvarerne er lagt ind som plancher
uden tekst. Det havde været rart med billedtekster og illustrationer af
leksikonafdelingens righoldige opslag af urter; der skulle være plads nok.
Fotografen
Christian Stæhr har taget billeder af grønt og mad, så man faktisk kan se, hvad
vi har med at gøre - og det kan denne anmelder godt lide. Det er råvarerne og
maden, der er bogens ’stjerner’, som kokkene giver en kyndig hånd med på vej
fra jord til bord.
Den bog vil
indgå i mit give-gave-sortiment med sikkerhed!
Grønt Grundkøkken af Nikolaj
Kirk og Mikkel Maarbjerg Fotograf: Christian Stæhr
434 sider,
350 kr.,- eller mindre Bogen kan
købes hos boghandlere - og indtil vi får gang i Bryggeboghandlen igen: på nettet.
.. havde jeg store forventninger til. Jubii! endelig at kunne bruge noget af alt
det, der myldrer frem, at få samlet flora og gastronomi, det skulle blive godt.
Men jeg blev overordentligt skuffet. Fotos’ene er smukke, æstetikken er der
ikke noget i vejen med. Men man kan næppe genkende væksterne fra de billeder,
bogen vise med mindre man kender dem i forvejen eller har en rigtig ”Flora” med
sig. Og der er deciderede fejlhenvisninger, - fx står der i en billedtekst, at
”Spydmælde … let forveksles med sin fætter, strandmælden, der også er vist på
billedet”, men da der kun et foto af én fætter-mælde, skal vi altså gætte os
til, hvilken af dem, der er afbildet.
Opskrifterne
sætter ikke, som jeg havde forventet, ukrudtet i centrum, men har i de fleste
retter blot en urt eller blomst med som en absolut biting. Fx er
hjulkroneblomsten nævnt som eventuel pynt på armen riddere. Dét havde jeg nok
godt selv kunnet finde på. Der er en fin nok beskrivelse af bladenes giftighed,
men hvor er opskriften på, hvad stænglerne kan bruges til?
Lavendel er
også med i bogen – jeg kender den nu ikke som ukrudt – gad vide, hvor den
optræder vildt i interessante mængder her til lands?
Nå, som det
fremgår ærgrer jeg mig over at have brugt så mange penge på denne billedbog.
Ukrudt
– en kogebog med nordiske urter.
Rasmus Leck Fischer og Katja Dahlberg.
224 sider, 299,95 kroner.
af Chad Robertson (Lindhardt og Ringhof)
Efter at
have deltaget i hr, Robertsons masterclass i Meyers Madhus tidligere på året og
således bestrålet af den fantastisk dygtige, californiskske Tartine-Bakeri-bagmands
karisma, havde jeg forsøgt at kæmpe mig igennem den engelske udgave af bogen.
Jeg gav op, må jeg tilstå, og jeg troede, det skyldtes mine mangelfulde
engelskkundskaber.
Men nu er
bogen oversat, og glad ofrede jeg igen et anseelig beløb på en kogebog til den
sprængfyldte hylde.
For nu at
gøre en ørkenvanding kort – det var ikke kun manglende engelskkundskaber, der
gorde det svært for mig at læse den engelske udgave. Det var uendeligheden af
sniksnakkeri om den ene og den anden vej til det perfekte brød, hvem der sagde
hvad hvornår, alle de personer, der har smagt og rørt og jeg skal komme efter
dig.
Kort sagt
får man ca 45 siders (sic) opskrift på
Tartine Bakeri’s basisbrød. Resten kan kun kaldes interessant som namedropping
for Gourmet’klassens Se&Hør-segment. Der er varianter af basisbrødet og
opskfiter på andre brød – og lidt over en tredjedel af bogen indeholder
opskrifter på brød-i-madretter. Inspirerende, jo tak, men det er set før stort
set alt sammen.
Så værs’go’
husmor! 45 siders opskrift for 350 kr.
Men brødet
skal nok være godt.
Grydebrødet,
som jeg har taget efter madskribenten Sandra Leigh
Draznins blog, sandraskitchen er efter min mening et godt bud på et dagligbrød. Det er nemt og det smager godt Punktum.
En dygtig
madblogger, MadFar, har eksperimenteret sig frem til en lad-sig-gør-lig form
for tartine-basisbrød, men desværre er indlægget ikke længere på hans side. Jeg skal bede ham om det og lægge linket dertil i kommentarfeltet.
Og så til maskinparken.
Jeg har en ordentlig drønnert af en ismaskine,
som jeg elsker og ærer og som kan berede is ud af alt, hvad hjertet begærer.
Den hedder Musso Lussino og kaldes ”måske verdens bedste ismaskine”, hvilket jeg bifalder.
Det smarte
ved den er, at den - som de store med kompressor – består af en skål, er er
fyldt med frostvæske og altså således fryser hele vejen op om ismassen, imens
den røres af en lille piske-dims. Skålen rummer ca 3 dl, og man skal efter min
mening så absolut heller ikke komme mere i, snarere nøjes ed 2 dl masse eller
væde (se ideer nedenfor), som jo udvider sig lidt under frysning.
Maskinen
koster 499 kr inkl. to isskåle, som man fryser ned. De holder sig på frosten i
omkring 20 minutter, nok tid til at fryse en is blød-lækker, soft-ice-agtig.
Man kan spise den fluks eller k omme den i fryseren.
Med
maskinen fulgte et lille opskrifthæfte, som jeg kun delvis selv brugte Mine
erfaringer var – konkluderende:
Piske-dimsen,
som drejes vhja en motor i låget, er meget svag. Derfor egner maskinen sig
bedst til helt flydende væsker, saft eller sukkervand med saft eller
krydderurter, sødet kaffe o.l. Kærnemælkskoldskål var også helt fint, men
tykkere skal massen ikke være, så sætter massen sig som en klump på riset, og
det bliver ikke en homogen frysning, men en klat, der er frossen udvendig og
klistet indeni. Jeg prøvede med en traditionel parfait og en yoghurt-is, det
gik ikke ret godt. Det gjorde til gengæld mine eksperimenter med
kryddersorbeter. Inspirationer kommer i en lille blog for sig.
Hvis der var point til maskiner, ville jeg give denne her 3 ud af 5. Den kan ikke det, den udgiver sig for at kunne, men er udmærket til sorbet.
Sidste hug til en maskine mere:
En dag stod jeg og skulle bruge en foodprocessor - til hvad har jeg glemt. Jeg for til Inspiration i Nykøbing F, som plejer at være hjælpsomme og kyndige. Men her svipsede det sgu. Maskinen er svag i koderne, har svært ved at hakke ensartet og lider af en alvorlig 'taste'fejl.
Skal man hakke fx persille eller nødder, bør en foodprocessor kunne hakke både groft og fint, små og store mængder - og under alle omstændigheder ensartet. Det kan den altså ikke, denne her. Det, jeg har haft bedst succes med at hakke, var til min egen forundring faktisk flæsk til en fars. Den er rigtig god til mayonnaise med en medfølgende bølgeplade til netop dét brug. Men den alvorligste fejl er efter min mening, at tasten, man tænder og justerer på er gjort af et helt glat, rundt stykke metal, og derfor fuldstændig umulig at dreje på, hvis man har en mindste smule fugtige eller fedtede fingre. Og ærlig talt - hvem har ikke det i et køkken.
Med andre ord: Den maskine vil jeg simpelthen fraråde. Jeg gav selv over 1000 kr for den - nu kan den købes for langt mindre. Men... nej. Gør det ikke.