Rester ser ud til at blive en nødvendig mad-trend. Jeg skal være den sidste til at beklage!! Rester smager i virkeligheden meget ofte ret meget bedre end førstedages-maden, for da har smagene sat sig, bredt sig og slået rod.
Rester skal naturligvis behandles med største omhu - varm mad skal hurtigt køles ned og stilles i køleskab. Og bestemt ikke gemmes for længe.
I dag skal vi have en rest ossobuco, som tjeppes lidt op med en smule suppe fra en pose på frost. Hertil ris, som er en basisingrediens, der er god at have i gemmerne. Jeg er helt sikker på at nyde retten med endnu større fornjelse end den dag, jeg lavede den, for da havde jeg mange andre jern i ilden. I dag er søndag, der er ro - og kød&sauce smager bare pokkers stort.
Andre rester:
Æggehvider, når blommen er brugt på anden vis kan hviden blive til marengs, til fragilité eller sammen med endnu et æg i æggekagen. Hvider kan fryses og piskes fint op, når optøet igen.
Slatne rødder kan skrælles, skæres ud, blancheres og fryses
Suppens urter tages fra, blendes og være jævning til sauce. Kan fryses.
En kylling er det mest anvendelige - så bare køb en ordentlig, kødfuld, økohønse m/k: Tag bryst af til --- du ved selv bedst, fx pålæg. Lår til en anden god ret /(osse gode i madpakken). Kog skrog med urter til dejlig suppe. Pils resterende kød af til kyllingesalat.
At kartofler bliver til brasekartofler - og med kød til biksemad, det ved enhver. Hvad mange glemmer er at rugbrød bliver til den skønneste øllebrød og at det tørre franskbrød trylles om to rasp, toast,bruscetta, croutoner kan osse være glemt i opgangstiden.
Se i øvrigt det fornuftige tiltag "STOP spild af mad"s hjemmeside og få flere inspirationer.
Jeg skriver løbende mere -og vil sætte stor pris på spørgsmål eller andre blog-aktiviteter fra læserne. Men nu skal jeg se til maden.
Læs også min hjemmeside kogekone.dk
Gammelt godt surdejrugbrød egner sig også fortrinligt til rasp. Rist det evt. med det lækre moscovadosukker og brug det på morgenyoghurten, drys det på is eller brug det i kager. Se f.eks. rugbrødskagen på min hjemmeside historiskmad.dk. Den er syndig lækker!
SvarSletUhmm, ja det lyder da lækkert! Måske osse som et lag i en lagkage?
SvarSletEller usødet og saltet i stedet, findelt, altså raspet, som Bi skriver, som drys i en salat?