Extra Bladet (klik her) have en stor artikel lørdag den 21. februar med spareråd til husholdningen. Jeg blev i den forbindelse interviewet om råd til at økonomisere i husholdningen og særligt til genanvendelse af restemad. Artiklen fik mest fokus på den økonomiske side af husholdningen, men heldigvis blev bevægelsen Stop spild af mad nævnt, og netop på deres hjemmeside kan man finde idéer til genanvendelse af rester, som egentlig var det, jeg fortalte journalisten mest om...
Ugeplanlægning?
Nogle er fortalere for planlægning for en uge ad gangen. Det må være op til den enkelte, om det er en hjælp eller en pestilens. For mig vil det være det sidste. Blandt andet fordi spontaneiteten i høj grad er bærende for mit dagligkøkken og desuden er det i det spontane, jeg tryller med resterne. Men Spontaneitet kræver et kendskab til madvarer, tilberedning, smag - alt, hvad der gør et måltid appetitligt.
Kunnen og viden
Den økonomiske husholdning beror ikke alene på prissammenligninger. Kendskab til prisniveauet på dagligvarer er naturligvis et nødvendigt grundlag for at spare. Basal kunnen og viden om madlavning er forudsætning for det på én gang velsmagende, interessant og økonomiske og interessante dagligkøkken. Oprør fra maven er en bred organisation, som alle kan blive medlem af, og som blandt andet virker for at udbrede kendskabet til grundlæggende færdigheder, det køkkenhåndværk, der er bydende nødvendigt at vi i "skolekøkkengenerationen" får givet videre til de yngre generationer.
Hurra for finanskrisen
I det samme Extrablad (den 21. februar) har Mik Schack som "vrissen gammel mand" en klumme på bagsiden om det trendy køkken, hvis ypperstekokker Mik Schack ikke har det helt store til overs for. Med finanskrisen vil "gorumetrestauranterne tvinges til at servere noget mere spiseligt i stedet for deres minimalistiske fysikforsøg", og i stedet servere de retter, som kokkene selv vil sætte til livs, regner MS med. Om vi kan undvære køkkenets store fornyere, det tvivler jeg selv på, men det er en anden sag. Selv lader jeg mig i allerhøjeste grad inspirere af "de store", de gange det har været inden for mulighedens horisont at komme til bords hos de store, gode, såsom Redzepi, Mårbjerg og Lauterbach.
Oversete råvarer
Mik Schack har altid slået et slag for at få de mere ydmyge råvarer tilbage i køkkenerne. For et par somre siden samkogte han og jeg i et åbent køkken til en byfest. Vores forudsætninger var: 1. Folk vil ha' at mad skal være billigt, 2.rigtig mange kan ikke lide lever, fisk og kål. Så vi ville lave mad af fisk, lever og kål.
Kræsenhed er ikke kun et spørgsmål om dårlig opdragelse - men osse! Nej, kræsenhed kan selvfølgelig skyldes, at man har fået seriøst elendigt tilbedninger af typiske hade-retter som fx fisk, lever og anden indmad, kål o.l. sager, som har en markant smag og konsistens. Ofte er bitter-smagen en kilde til vrængeri - og uden basalt kendskab til smage og tilberednking, kan man sørme osse sagtens få selv den mest vidunderlige makral eller nye klhoved til at smage som noget, man end ikke ville fodre nabohunden med. Læs her hvilke fortryllelser vi frembragte for det stærkt opmuntrede publikum.
Vejboder og gårdbutikker
Nogle gange bringer mit arbejde mig forbi en vejbod, som lige har de dejligste rødder, andre gange en gårdbutik med most eller kød. På den måde får jeg variation - og kommer i øvrigt i snak med småproducenter, der altid har en god idé til anvendelse af deres produkter, der som regel er væsentligt billigere og i hvert fald friskere end når de lander anonymt og uden hverken sort- eller stedsangivelse på supermarkedernes hylder
Der er næppe den store økonomi i at køre i bil efter én vare her og en anden dér - men efterhånden kender man sine vejbodsruter. Om sommeren kan man jo planlægge sin cykeludflugt efter hvor der sælges grøntsager, æg osv langs landevejene. Københavnere skal måske tage cyklen med i S-toget til den yderste station - og tage turen ud i det åbne land for at finde gårdbutikkker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar