Jeg åbner restaurant "Hos Sofies Moster"

Nu hopper jeg ud i det: Jeg laver en restaurant. Bare for en enkelt dag, men alligevel.

Opmuntret af organisationen ”Restaurant Day”, slår jeg dørene op til min engangs-restaurant  i Egilsgade, København, den 19. august kl 14.

Det samme gør andre private skabs-restauratører overalt i verden netop den samme dag. På hver sin skæve eller lige måde. Ude eller inde, I trætoppe, ud ad vinduer, på breer eller i dagligstuer. Til lands, til vands, og i luften. Og det er det, der er det sjove. Dagen indbyder til at enhver, der har lyst til at servere et eller andet for andre mennesker bare gør det.

Jeg elsker et godt måltid. Ikke bare god mad, men mad indtaget i et fællesskab. Gerne med rare folk, jeg ikke kender i forvejen. Derfor laver jeg en lidt selskabelig søndagsfrokost. Frokosten står jeg for, selskabet skaber gæsterne.

Min restaurant hedder ”Hos Sofies Moster” – dels fordi jeg blandt andet jo er Sofies Moster, og dels fordi Sofie og jeg har kogt en hel del dejlig mad sammen som kogekoner for høj og lav, tyk og tynd. Godt var det, og gæsterne blev glade. Ja altså, alle de andre niecer og vores sønner har også kogt med og båret ind&ud til den slags, men det blev ligesom for overvældende at kalde stedet ”Hos Signe, Karen, Sofie og Solvejs moster og Lars' og Jons mor”.

Menuen er tilrettelagt for kødspisere – undskyld vegetarer. I skal blive tilgodeset en anden gang. Men jeg vil så gerne servere en kalverullesteg, som min mor har lært mig, og som jeg selv holder så meget af. Og den består i sagens natur hovedsageligt af kød.

Og inden den kommer på bordet, vil jeg også så gerne have, at mine gæster skal smage nogle specialiteter fra min hjemby, Nysted, nemlig lidt af Anker Nielsens fabelagtige charcuteri. Nysted-skinken blev Anker prisbelønnet for af Det Gastronomiske Akademi, men han kan mere end det. Hans lardo er fuldstændig uovertruffen, selv italienske feinschmäckere må have den med hjem. Jeg kunne blive ved med at lovprise Ankers varer, men kom selv og smag med. 

I sommer fik jeg en hel masse stikkelsbær, som nu ligger i fryseren, netop gemt til den her anledning, hvor de skal blive til stikkelsbærfool i en variant, som Sofie (niecen) og jeg udviklede til en særlig anledning – et bryllup var det.

Også drikkevarerne skænkes naturligvis fra hjemstavnens årer. Cider og most vil der være – og vand, selvfølgelig, men det øses nu fra anden kilde. Måske også lidt andet – der skal lige prøvesmages endnu en sag til desserten.

Hvis du vil med, skal du melde dig til og betale på forhånd. 150 kr pr kuvert.

Send en mail til nethe @ kogekone.dk og skriv ”restaurant” i emnefeltet. Så får du besked om præcis adresse og hvor du kan indbetale.

Uh, hvor jeg glæder mig!