onsdag den 22. august 2012

Deltag i DM i hverdagsmad

Den 13. august begyndte DM i Hverdagsmad, men du kan sagtens nå at være med. Konkurrencen løber frem til den 1. september.
DM i hverdagsmad går ud på at få alle – store som små - til at sende opskrifter på deres bedste
hverdagsretter. De 50 bedste opskrifter bliver herefter nomineret i fem kategorier af madredaktører til DM i Hverdagsmad og bliver videreudviklet i et samarbejde mellem deltagerne og en række af landets bedste madskribenter.
Fejr din hverdagsmad og indsend opskriften på din favorit hverdagsret til konkurrencen. Der er en lang række præmier på højkant: Køkkenudstyr, mad og gavekort. Danske Madpublicister, mad+medier og Madkulturen står bag begivenheden. Læs mere på dmhverdagsmad.dk

13. aug. – 1. sep.: Alle kan indsende deres bedste hverdagsret
1. sep. – 5.sep.: De 50 bedste opskrifter udvælges af madredaktører
5. sep. – 1. okt.: hverdagsmadseksperter gennemarbejder opskrifterne og supplerer dem med gode madtips
og råd
1. okt. – 3. nov: De 50 opskrifter sættes til afstemning i kategorierne, Ego, Par, Mange, Unge og Familie
12. nov.: Finale for DM i Hverdagsmad. To retter i hver kategori dyster mod hinanden.
Følg med på www.dmhverdagsmad.dk Eller på Facebooksiden: DM i Hverdagsmad 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar