Madbloggerudfordringen: fra varm suppe til kold is - hvad et græskar også kunne.

Madbloggerudfordringen er en herlig leg, opfundet og ihærdigt fastholdt af madbloggeren Nada Cay.
Første omgang gik ud på at forsøge sig med en opskrift fra en anden madblogger - jeg lavede ved den lejlighed macarons, og det var i sandhed en virkelig udfordring for mig, men det lykkedes, kagerne blev da helt fine og søde, og jeg fik lært en den fine blog, Charlottes Køkken, at kende, et fint bekendtskab!
Idéen er denne gang er, at vi skal finde en opskrift i en anden bloggers register, som vi vil udforske og udfordre ved at ændre på ingredienserne, så den bliver en kobling af vores eget håndværk og vores blogger-makkers. Et sjovt benspænd.
Jeg har vundet en norsk blogger, Monica, i lodtrækningen. Bloggen hedder Monicas Matverden og igen er det fint at komme ind i et nyt køkkenunivers. Monica har blogget siden sin barselsorlov i 2010 og hendes blog er en kogebog, der tilstadighed bliver udvidet og udviklet. Jeg føler allerede en slægtskab med Monica, som skriver om sig selv:

"Jeg er en foodie. Tenker, ånder og planlegger mat hele dagen. Min lidenskap er god, hjemmelaget mat fra alle verdenshjørner! 

og se dét kan jeg jo så ganske aldeles godt forbinde mig med ;o), og jeg føler med det samme et nært og inderligt slægtskab med Monica. Jeg håber, vi mødes over et måltid en dag!
Nå, vi må jo til det.
Jeg har bladret i Monicas opskrifter for at finde en, jeg kunne dreje en knap.

Valget faldt på ....... trommehvirvel ....... Monicas Græskarsuppe, 

som jeg godt kunne tænke mig at trylle om til en is.
Jeg elsker hjemmelavede is - især når de netop er lidt usædvanlige. Så med udgangspunkt i denne lyst og mine iserfaringer fra tidligere (se fx her) bider jeg Nadas udfordring i haserne.
Jeg skal bruge mindst tre af den oprindelige opskrifts ingredienser, og jeg tager fat i suppens mest basale dele: græskar, gulerødder og fløde. Suppens grønne tot erstatter jeg med mynte, som jeg kan få fat i om vinteren fra supermarkedet, og så vil jeg fortrinsvis krydre med ingefær. 
Bloggere er som regel meget dygtige til at tage billeder undervejs,

 og I skal da også have de første fotos af processen. Her er et græskar, delt i to, kernerne fjernet.           

Under hulrummet er lagt et par skiver ingefær, så kan græskarret få lidt parfume allerede mens det står i ovnen og mørner - cirka en time ved 140-150 grader. Fadet er dryppet med vindruekerneolie, som er nogenlunde smagsneutral.
Jeg bager græskarrene en aften, så de kan køle af til næste dag, hvor jeg håber at få tid til at lave isen.
Ulykkeligvis er jeg separeret fra min rigtige, store ismaskine med kompressor, så isen skal køres på en lille dims fra OBH, som jeg en gang fik af min yndlings-hvidevareforretning (jeg havde vist nok så sandelig også bidraget til hans pensionsordning i rigt mål!). Ismaskinen fra OBH er omtalt her.
Gulerøddernevil jeg presse til saft sammen med appelsiner og ingefær - alt-i-en.

Så her er en slags opskrift, tilpasset mini-is-maskinen - og som du må love mig til enhver tid at smage til og aldrig opfatte som et dogme!

- 300 gram mørbagt og køleskabskoldt græskarkød
- 50 gram gulerodssaft, presset sammen med appelsin og en lille smule frisk ingefær (i forholdet cirka 1 kilo gulerødder, to appelsiner, 10 gram ingefær. Resten af saften drikker man, forstås, hvis man da ikke laver endnu mere is.)
- 2 spsk honning (jeg brugte flydende honning i den første portion, fast den næste, testportionen for at tjekke min opskrift igen, og det gik da helt fint. Honningen gør noget godt med sin runde sødme.)
- 1 stor teskefuld stevia (-pulver, fordi jeg ville prøve. og det virkede helt ok. Sukker kan da også bruges, er jeg sikker på.)
- saft af en halv citron

og til sidst eventuelt (fordi jeg skal have tre ingredienser med:)

- lidt fløde, ganske til at mildne smagen med, om man vil. Pisk det ganske let med lidt af citronsaften.

Og så er det smagt til og smagt til, fx var citronen i testkørslen mere sut, end den jeg brugte i første portion, derfor måtte der lidt mere honning i. Jeg ekstrasødede med saften af en overskåren mandarin, en lidt syrlig én, og det virkede faktisk rigtig godt. Og sådan skal du også smage dig frem. Lov mig det!
Nu må jeg jo hellere vise de fotos, som jeg som sagt ikke er nogen ørn til. Jeg fatter ikke, hvordan andre bloggere holder deres køkken så fint og rent, mens de laver mad.
Her er mine under og snart efter-fotos i ærlig form:

mos, tilsmagt, i blender

mos i ismaskine

som køkkenbordet i virkeligheden så ud

Opvask

Og alt imens jeg fortæller og laægger fotos op - blir der stille i køkkenet. Den lille OBH er står af. Jeg har nu været ude og tale pænt, tørre af, og til sidst lægge isen-på-vej i en bøtte i fryseren. Hvad der slete, aner jeg ikke - men så, sgu, begynder den igen at køre. Helt af sig selv!?!? Men nu kan det være nok. Både første portion og testportionen er i fryseren, jeg må skrabe/røre fra tid til anden, som i gamle dage, for at undgå for mange splinter i isen.

is af græskar - splintfri og blød med bid af ingefær

Den færdige is smager enormt sundt, egentlig helt fint. Det liver op på syn og smag med mynten, en erstatning for den oprindelige suppeopskrifts korianderblade. Græskar er meget smagsneutral og egentlig, som i suppen, mere en dejlig blød substans, man kan smage til med det ene og det andet efter behag.
Måske havde søde Monicas suppe været bedre uden min mellemkomst - prøv den selv på linket, som jeg gentager her. Men tak for al din inspiration fra din madverdens smukke blog, Monica!

PS.
Jeg har selv leget med tilsvarende øvelse, at bytte elementer fra én påskrift ud med en anden. tidligere i bogen "Smagen af Kunst". Her besøgte fotografen Ingris Riis og jeg en masse kunstnere, som inspirerede til min mad. Undervejs besøgte vi blandt mange andre Thorbjørn Lausten.
Fra bogen:
-->

Thorbjørn Laustens datavisualiseringer viser, hvordan de samme data kan formidles på højst forskellige måder. Ved at ændre ganske lidt i softwarens algoritme, ændres billedet og oplevelsen af samme fænomen afgørende.

Således tankefuldt inspireret gør jeg mig forestillinger om, hvordan en simpel råvare som guleroden kan omdannes til vidt forskellige udtryk ved hjælp af teknologi og variationer over en opskrift.

Gulerodsisen findes i bogen. Nu ka' det være nok med is for nu. Tak til de ganske få, der eventuelt er fulgt med så langt som til nu.