Bloggerudfordring - nye makroner i køkkenet

Jeg har bagt gule macarons, tilskyndet af en udfordring. Læs her hvordan det gik for sig.

En gruppe madbloggere har fået stillet den udfordring at hente inspiration i hinandens blogge og at blogge om dette nye møde. Det er Nada, som du kan læse om her, der har taget det gode initiativ. Jeg fik den store fornøjelse at følge ernæringsassistent og madnørd, Charlotte Christensens blog, Charlottes Køkken. 

Tro mig, det var en fornøjelse, og jeg mener det helt oprigtigt. Ikke alene er bloggen smuk, opskrifterne enkle, til at hitte ud af og så fint og gennemført fulgt med lækre anvisende og appetitvækkende fotos. Men hvad der virkelig glæder mit ældre koge-hjerte er at se, hvor meget Charlotte har taget med sig fra sin mormor og sin farmor. Så skønt det er at læse om, hvor meget det har betydet, at bedstemødrene tilsyneladende har lært fra sig på en måde, der har givet Charlotte både viden, håndværk og værtskab med sig. Det kan vi allesammen blive inspirerede af: Vi skal lære fra os, alt hvad vi kan!

Bloggen er også så fin ved at være så gennemført i sin form. Når man slår op på en opskrift finder man først en lille forhistorie, hvor Charlotte fortæller lidt om baggrunden for den pågældende opskrift og viser et foto af den færdige ret. Således inspireret klikker man sig videre på selve opskriften og anvisningen.

Jeg må sige, at det har været svært at vælge, hvad jeg skulle lade mig udfordre af – eller hvilken ret, jeg ville udfordre ;o) Mest havde jeg lyst at lave krustader, for jeg har arvet min mors krustadejern, som vist ikke har været brugt i noget nær 30 år. Men opskriften er jo Lise Lodz’s fra ”kage kage kage”, og mit krustadejern ligger i sommerhuset 200 km fra, hvor jeg er lige nu. Så det må blive en anden, god gang.

Mange af opskrifterne minder i mangt og meget om min egen måde at gå til madlavningen på – dels inspireret af traditioner og dels af anledninger og årstid, så vidt jeg kan se.

Så hvad gør en klog?

Min søn har fødselsdag snart, og vi skal fejre ham herhjemme dagen før, en søndag. Hans kæreste er kagekær, og jeg er bestemt ikke nogen svigerdatters drøm, hvad det angår. Så den udfordring, jeg lander på at tage op, er at følge opskriften på macarons  til punkt og prikke. Det er noget af et løfte fra en, der i øvrigt kun yderst sjældent følger en opskrift. Dels fordi jeg aldrig lige har alle de ingredienser, der står i sådan en opskrift, men som regel altid kan finde noget at erstatte med som lige skal bruges op, og dels fordi jeg altid, altid smager til undervejs, og derfor lægger til og trækker fra.  Men macarons har jeg aldrig lavet, og da jeg altid gerne vil glæde min kære, søde svigerdatter – og vejen til en søns hjerte som bekendt går gennem hans kæreste :o) - bliver macarons'ene mit valg. 

Jeg kan ikke konkurrere med Charlottes flottes fotos, men forsøger at følge min proces med autentiske fotos fra egen, rystende hånd undervejs. Det er nyt for mig det der fotograferen; jeg fatter ikke helt, hvordan andre bloggere både magter at lave mad til egen mund og samtidig style og gennemfotografere måltidet. Når jeg ind i mellem sætter mig det for, ender det med, at jeg alligevel glemmer det, og at maden er spist, når jeg endelig kommer i tanke om det.
Nå - til makronerne, som altså er marengs. Nåh nej: macarons.

Processen

Allerførst skal der rent bord og ingredienserne skal tjekkes. Tidligt om morgenen måtte jeg i byen efter nogle dele - havde fx ikke mandelmel og frugtfarve. Mandelmel viste sig at koste en formue! så jeg købte smuttede mandler (ak, dovne hund), der faktisk den dag kostede mindre end dem med skal på. Gul frugtfarve hang ikke på træerne, og måske er den lige orange nok, den jeg købte. Men det lille bitte glas med ca 1 gram pulver i var så nydeligt, og retfærdiggjorde på sin egen yndige måde, at prisen vel sneg sig op mod 20-30.000 kr pr kilo. Farven var økologisk, måske endda sund - og hvad gør jeg ikke for udseendes skyld? 

Så er der gjort rent bord og ingredienserne stillet frem

Backstage: Hvad bloggerne sjældent viser. Her rodet bag billederne

Selv om Charlotte anbefaler mig at starte med cremen, som skal hvile i fire timer, bytter jeg rundt: Kagerne er til dagen efter, så jeg starter med marengsdejen og laver cremen, mens de rå macarons skal hvile sig, inden de skal i ovnen.
Men først males mandelmelet i min håndholdte blender:

Maler mandelmel - nemt og meget billigere end at købe færdigt

Og derpå skal æggene deles, for vi skal kun bruger hviderne. Blommerne må i en æggekage eller mayonnaise næste dag - eller noget andet. (Her smider vi jo i hvert fald ikke ud!)

Nem æggedeling - brug den rene hånd

Derpå skal hviderne piskes, farve, citronskal, mandelmel + flormelis vendes i

Citronskallen af øko, naturligvis, rives på det fine jern

Dejen i skålen, nu med farve, blandes med mandelmel og flormelis

Backstage 2: Blandt andet derfor får jeg ikke fotograferet...

Når det er gjort, skal dejen egentlig i en sprøjtepose, hvilket huset ikke har sådan lige ved hånden. Enten er den i en flyttekasse på loftet eller også er den i sommerhuset. Den er sjældent i brug. Så her bruger jeg en plastikpose. Kagerne skal sprøjtes nogenlunde ensartet, - det er en udfordring!
Som det måske fremgår fik jeg lavet en macaron mere end det antal, Charlotte anbefaler:
 

                                     

Dej i pose...

   ... og sprøjtet på plade. De er sandelig ikke helt lige som Charlottes!

Nu skal kagerne stå til tørre, så de hæver fra bunden. Det er jo et lille trick, som er værd at huske, hvis man skal gøre de professionelle kunsten efter en anden gang. Imidlertid er der ca 90% fugt i luften den dag, så jeg er lidt i tvivl om de ligefrem tørrer.
Imens skal vi ha ordnet opvasken:

Mere backstage: Opvasken

- Peter sørger for sin del. At han ikke stråler af glæde skyldes kun, at han ved, at han nu skal ha hovedet på bloggen. Han syntes, det smagte MEGET godt!
Mine macarons bliver bestemt ikke lige så fine, ensartede og hævede, som Charlottes professionelle gør det. Men de er da i hvert fald blevet gule. Måske mere orange end egentlig citrongule.
De færdige kager skal stå 10-15 minutter på pladen (eller måske bare på papiret?) før man tager dem af, skriver Charlotte. Jeg kan ikke rigtig regne ud, hvorfor, men følger opskriften.

Nej, de ligner ikke rigtig ...

(Imens laver jeg vores aftensmad - lammelever, risotto i portobellosvampe og den slags -  men det er jo en anden snak.)

Kagerne er desværre vokset lidt fast til papiret i de mellemliggende minutter.
De fleste går dog nogenlunde fint af.

Nok er kagerne knækket, men jeg er det ikke!

Jeg tror, de er bagt for lidt -  skulle måske have givet dem længere tid og lavere grader. Ikke alle æggehvider og ovne opfører sig ens. Og måske havde jeg lavet kagerne lidt for kluntede og "rustikke" :o) Eller måske har den høje luftfugtighed sin del af skylden, og måske var min dej for tung af den hjemmelavede mandelmel?

Nu skal de køle helt af, i dåse til dagen efter, hvor der skal creme imellem.
Jeg synes, de virker i konsistens og smag som kokosmakroner, mere end som marengs med mandel. Det er sikkert pga den hjemmelavede og sikkert lidt for grove mandelmel...? Måske skulle man netop forslå en fattigmandsudgave med (ekstra blendet) kokosmel?

Cremen er på vej; den skal piskes op, når den er afkølet.

Creme med hvidchokolade, fløde, husblas og citron

Dagen efter var cremen blevet ganske tæt og stiv,
og kunne fint piskes blød og jævn.

Igen måtte en plastikpose klippes til tylle  >>

Der blev i alt 14 rimeligt pæne kager af portionen. Måske var de noget større, dvs mere udbredte end Charlottes fine kager er det.




Nu er det spændende, hvad Maibritt synes om kagerne!

De sidste to fotos i denne
serie siger forhåbentlig bedre end ord,
at Charlottes citronmacarons faldt i god jord.

Lykken er, at

<<   Maibritt smiler og thumps-upper :o)   >>

Tak for legen, Nada, og tak for bloggen, Charlotte.

Hvis du vil læse om de andre bloggeres måde at tage handskerne op på, så gå ind på Nadas side og kig. Klik her.
Det Mia fra mia-mad.dk der skal blogge om min side. Hvordan mon det falder ud? Jeg har faktisk lidt sommerfuglemacaroncer i maven af spænding...