Jeg har bagt gule macarons, tilskyndet af en udfordring. Læs her hvordan det gik for sig.
En gruppe madbloggere har fået stillet den udfordring at hente inspiration i hinandens blogge og at blogge om dette nye møde. Det er Nada, som du kan læse om her, der har taget det gode initiativ. Jeg fik den store fornøjelse at følge ernæringsassistent og madnørd, Charlotte Christensens blog, Charlottes Køkken.
En gruppe madbloggere har fået stillet den udfordring at hente inspiration i hinandens blogge og at blogge om dette nye møde. Det er Nada, som du kan læse om her, der har taget det gode initiativ. Jeg fik den store fornøjelse at følge ernæringsassistent og madnørd, Charlotte Christensens blog, Charlottes Køkken.
Tro mig, det var en fornøjelse, og jeg mener det helt oprigtigt. Ikke alene er bloggen
smuk, opskrifterne enkle, til at hitte ud af og så fint og gennemført fulgt med lækre anvisende og appetitvækkende fotos. Men hvad der
virkelig glæder mit ældre koge-hjerte er at se, hvor meget Charlotte har taget
med sig fra sin mormor og sin farmor. Så skønt det er at læse om, hvor meget
det har betydet, at bedstemødrene tilsyneladende har lært fra sig på en måde,
der har givet Charlotte både viden, håndværk og værtskab med sig. Det kan vi allesammen blive inspirerede af: Vi skal lære fra os, alt hvad vi kan!
Bloggen er også så fin ved at være så gennemført i sin form.
Når man slår op på en opskrift finder man først en lille forhistorie, hvor
Charlotte fortæller lidt om baggrunden for den pågældende opskrift og viser et
foto af den færdige ret. Således inspireret klikker man sig videre på selve
opskriften og anvisningen.
Jeg må sige, at det har været svært at vælge, hvad jeg
skulle lade mig udfordre af – eller hvilken ret, jeg ville udfordre ;o) Mest
havde jeg lyst at lave krustader,
for jeg har arvet min mors krustadejern, som vist ikke har været brugt i noget
nær 30 år. Men opskriften er jo Lise Lodz’s fra ”kage kage kage”, og mit krustadejern
ligger i sommerhuset 200 km fra, hvor jeg er lige nu. Så det må blive en anden, god gang.
Mange af opskrifterne minder i mangt og meget om min egen måde
at gå til madlavningen på – dels inspireret af traditioner og dels af anledninger og
årstid, så vidt jeg kan se.
Så hvad gør en klog?
Min søn har fødselsdag snart, og vi skal fejre ham herhjemme
dagen før, en søndag. Hans kæreste er kagekær, og jeg er bestemt ikke nogen
svigerdatters drøm, hvad det angår. Så den udfordring, jeg lander på at tage op,
er at følge opskriften på macarons
til punkt og prikke. Det er noget af et løfte fra en, der i øvrigt kun yderst sjældent følger en opskrift. Dels fordi jeg aldrig lige har alle de
ingredienser, der står i sådan en opskrift, men som regel altid kan finde noget
at erstatte med som lige skal bruges op, og dels fordi jeg altid,
altid smager til undervejs, og derfor lægger til og trækker fra. Men macarons har jeg
aldrig lavet, og da jeg altid gerne vil glæde min kære, søde svigerdatter – og vejen
til en søns hjerte som bekendt går gennem hans kæreste :o) - bliver macarons'ene mit
valg.
Jeg kan ikke konkurrere med Charlottes flottes fotos, men forsøger at følge min proces med autentiske fotos fra egen, rystende hånd undervejs. Det er nyt for mig det der fotograferen; jeg fatter ikke helt, hvordan andre bloggere både magter at lave mad til egen mund og samtidig style og gennemfotografere måltidet. Når jeg ind i mellem sætter mig det for, ender det med, at jeg alligevel glemmer det, og at maden er spist, når jeg endelig kommer i tanke om det.
Nå - til makronerne, som altså er marengs. Nåh nej: macarons.
Nå - til makronerne, som altså er marengs. Nåh nej: macarons.
Processen
Allerførst skal der rent bord og ingredienserne skal tjekkes. Tidligt om morgenen måtte jeg i byen efter nogle dele - havde fx ikke mandelmel og frugtfarve. Mandelmel viste sig at koste en formue! så jeg købte smuttede mandler (ak, dovne hund), der faktisk den dag kostede mindre end dem med skal på. Gul frugtfarve hang ikke på træerne, og måske er den lige orange nok, den jeg købte. Men det lille bitte glas med ca 1 gram pulver i var så nydeligt, og retfærdiggjorde på sin egen yndige måde, at prisen vel sneg sig op mod 20-30.000 kr pr kilo. Farven var økologisk, måske endda sund - og hvad gør jeg ikke for udseendes skyld?
Så er der gjort rent bord og ingredienserne stillet frem |
Backstage: Hvad bloggerne sjældent viser. Her rodet bag billederne |
Men først males mandelmelet i min håndholdte blender:
Maler mandelmel - nemt og meget billigere end at købe færdigt |
Nem æggedeling - brug den rene hånd |
Citronskallen af øko, naturligvis, rives på det fine jern |
Dejen i skålen, nu med farve, blandes med mandelmel og flormelis |
Backstage 2: Blandt andet derfor får jeg ikke fotograferet... |
Som det måske fremgår fik jeg lavet en macaron mere end det antal, Charlotte anbefaler:
Dej i pose... |
... og sprøjtet på plade. De er sandelig ikke helt lige som Charlottes! |
Imens skal vi ha ordnet opvasken:
Mere backstage: Opvasken |
Mine macarons bliver bestemt ikke lige så fine, ensartede og hævede, som Charlottes professionelle gør det. Men de er da i hvert fald blevet gule. Måske mere orange end egentlig citrongule.
De færdige kager skal stå 10-15 minutter på pladen (eller måske bare på papiret?) før man tager dem af, skriver Charlotte. Jeg kan ikke rigtig regne ud, hvorfor, men følger opskriften.
Nej, de ligner ikke rigtig ... |
Kagerne er desværre vokset lidt fast til papiret i de mellemliggende minutter.
De fleste går dog nogenlunde fint af.
Nok er kagerne knækket, men jeg er det ikke! |
Nu skal de køle helt af, i dåse til dagen efter, hvor der skal creme imellem.
Jeg synes, de virker i konsistens og smag som kokosmakroner, mere end som marengs med mandel. Det er sikkert pga den hjemmelavede og sikkert lidt for grove mandelmel...? Måske skulle man netop forslå en fattigmandsudgave med (ekstra blendet) kokosmel?
Cremen er på vej; den skal piskes op, når den er afkølet.
Creme med hvidchokolade, fløde, husblas og citron |
Dagen efter var cremen blevet ganske tæt og stiv,
og kunne fint piskes blød og jævn.
Igen måtte en plastikpose klippes til tylle >>
Der blev i alt 14 rimeligt pæne kager af portionen. Måske var de noget større, dvs mere udbredte end Charlottes fine kager er det.
Nu er det spændende, hvad Maibritt synes om kagerne!
De sidste to fotos i denne
serie siger forhåbentlig bedre end ord,
at Charlottes citronmacarons faldt i god jord.
Lykken er, at
<< Maibritt smiler og thumps-upper :o) >>
Tak for legen, Nada, og tak for bloggen, Charlotte.
Hvis du vil læse om de andre bloggeres måde at tage handskerne op på, så gå ind på Nadas side og kig. Klik her.
Det Mia fra mia-mad.dk der skal blogge om min side. Hvordan mon det falder ud? Jeg har faktisk lidt sommerfuglemacaroncer i maven af spænding...
Hold nu op Nethe! Jeg blev simpelthen så rørt over dine flotte ord omkring mine bedstemødre og den gave de har givet mig med. Er glad for at du nød udfordringen lige så meget som jeg, og dit indlæg har helt sikkert været værd at vente på :-)
SvarSletTak for din kommentar, den er jeg glad for, kære Charlotte. Det har været hyggeligt i den her tid, sådan at have dig med i køkkenet, hvor jeg jo også elsker at være. Det er som om, jeg har lært dig lidt at kende. Vi lægger jo en flig af vores liv på og i de her blogge, og jeg synes, jeg kender dig lidt nu :o) Jeg ønsker dig et rigt liv med lykke og godt helbred og ikke mindst mange, mange skønne måltider i din fremtid. kh nethe
SvarSletOg i lige måde til dig Nethe! Håber vore veje en dag krydses igen :-)
SletCharlotte
Hej Nethe,
SvarSletKunne ikke lade være med at smile mig igennem hele din beskrivelse af processen. Herligt!
Det har jo faktisk været en sjov udfordring, og en del nye blogs er kommet ind på min lystavle.
KH Camilla
Tak, Camilla :0)
SvarSletAt du turde ... jeg har en æresfrygt for at bage de små franske fristelser - denne perfektion de skal have. Suk. Men fine ser de altså ud, Nethe. Og de smagte uden tvivl godt.
SvarSletJeg har også forelsket mig i Charlottes blog - har du set hvor flot hun har grebet udfordringen an?
Tak for kig ind i dit nye køkken, og for at vise at det også kan gå galt ;-)
Håber du er frisk på en anden runde??
Kh La Cucina Nada
Jeg elsker, at du viser Backstage-billeder... Det burde man en gang imellem! :-)
SvarSletLike Bree
http://deterbaresundt.blogspot.dk/
Jeg er helt sikkert frisk på anden runde, kære Nda. Galt og galt - de smagte da fint! ;o)
SvarSletLikeBree, ja, jeg er tilhænger af den ægte vare. Kan sådan set ikek andet :o) Bliver nogen gange sådan lidt pas på - eller snarere forundret over - al den perfektion. Det KAN da ikke passe, vel? (Eller kan det?) kh og tak for jeres kommenatarer, n