Æblebrød

Vi har en hel del æbler fra efteråret. Nu synger de på sidste vers. De bliver til kogt til mos, der kommer i fryser, chutney på glas og i øvrigt i alskens retter (se lørdagsmaden). Især er æbler gode sammen med gris.
I aftes lagde jeg dej til et brød med revne æbler. Æbler indeholder jo en hel del væde, så mængden af væde i din opskrift skal afpasses. Jeg bruger sjældent en opskrift, for der skal altid mere eller mindre i af det hele; fx er der stor forskel på, hvor meget mel, der skal i for at dejen bliver tilpas. Og 'tilpas' er efter min mening en ret lind dej. Som udgangspunkt væske:mel i forholdet 1:1, dvs her regner jeg æbler og yoghurt med som "væske". Derefter kan man altid komme mere mel i, men giv det en chance!
Jeg rørte i aftes en lille smule gær - som tre ærter - sammen med en rest yoghurt + en lille smule hyldesukker + salt + to revne madæbler med skræl (ikke kermehuset). Rørte mel i, til dejen hang sammen og tampede den så - ja! jeg banker den virkelig, til den er fast og sammenhængende, og mine hænder bliver, snaskede, men "you're worth it" fordi dine brød bliver bedre, når du ikke kommer alt for meget mel i. Så¨altså: Løft dejen op og klaske den ned i skålen en masse gange, til den bliver mere og mere glat.
Men du kan selvfølgelig sagtens bruge en røremaskine til det grove arbejde!
I dag blev kalorius bagt dels som boller (18 min ved 210 grader) og som brød 35 min ved 210 grader.
På billedet resultaterne.

Og det tager længere tid at beskrive bageriet, end at udføre det. Og det tager længere tid at gå til bageren efter brødet, end at bage det selv. Og at tjene de ekstra enge det koster at købe sig til brødet. Og sådan kunne man jo blive ved.