BØRNEBRYGGEMAD
Vi går ad køkkenvejen ind i den integrerede institution,
Børnehuset Bryggen. Roen har sænket sig for en stund i Snorresgade 24. Frokostmåltidet
er indtaget, børnene tilfredse og mætte. De små vuggestuebørn sover til middag,
de lidt større leger ude. Køkkenleder Lita Holmsteen Petersen smutter fra
opvasken og giver sig tid til at fortælle om Børnehusets måltider.
Glæden
Når
børnene har spist, stiller de alle sammen ude foran køkkenet og råber: TAK FOR
MAD! til os. Og så bliver man jo bare så glad for sit arbejde,” fortæller
Børnehusets køkkenleder.
”Selvfølgelig kan der være dage, hvor man kommer lidt sur på
arbejde, men så snart man er inden for døren her, bliver man glad. Nogle af
børnene vil gerne starte med at være lidt i køkkenet, når de kommer om
morgenen, og når man så har sådan en lille størrelse, bliver man jo straks i godt
humør.
Ingen kræsne
Ugeplanerne er i faste rammer: en dag med hvert af emnerne
kød, rugbrød med pålæg, suppe, grød med frisk frugt, fisk. Indholdet i madplanerne
vælges af Børnegrupperne på skift, så børnene får lov at være med til at sætte
menuen, der i denne uge blandt andet indeholder kalv i karry med hvidkål.
Hvidkål?
”Vores børn er faktisk slet ikke kræsne,” fortæller
køkkenlederen Lita Holmsteen Petersen.
”Selvfølgelig har det også med de voksnes smag at gøre. Hvis
de voksne kan lide maden, så kan børnene også. Børnene er rigtig glade for
hjerter i sauce, og også for levergryde.”
For nylig var personalet til en temadag om børns smag. Her
var budskabet, at når et barn har smagt noget ti gange, har det vænnet sig til
smagen.
"Vi har et fantastisk godt samarbejde med pædagogerne. Pædagogerne sørger for at børnene prøver at smage på det
hele. Tit siger børnene af gammel vane bare ’det kan jeg ikke li’, når de
præsenteres for noget nyt. Men de spiser det såmænd alligevel,” fortæller den
erfarne madmor.
Livretter
På spørgsmålet om børnenes favoritretter bliver remsen ret
så lang. ”Risengrød er nummer et. Det får vi hver fjerde uge. Og pommes frites,
spaghetti med kødsovs, fisk, alle slags suppe - og mormor-bollerne, som børnene
selv er med til at trille hver fredag,” slutter Lita Holmsteen Petersen.
Sukker er bandlyst til hverdag, maden er overvejende grøn og
økologisk, og der er vand til alle måltiderne. Men alle børnene kommer en gang
om året på besøg på gården hos Lita og hendes heste, og her er det blevet en
tradition, at børnene får pølser og is.
Alle arbejder godt sammen om at gøre måltiderne til en
betydningsfuld og god oplevelse for børnene. Lederen, Bjarne Arleth Nielsen, er
en madglad herre, og han får en pæn bid af æren for succesen i køkkenet. Og det
samme gør de gode kolleger med baggrund fra andre køkkentraditioner. Meltem Yildiz og Minna
Yu Andersen bidrager med idéer til nye ingredienser og smage.
“Vi
lærer af hinanden hele tiden, hver dag,” siger den glade køkkenleder, hvis
datter, Nanna Petersen, også er medarbejder i Børnehusets køkken.
Madpolitik
”Du bli’r hvad du spiser” er kun en del af sandheden om det
sunde måltid. Børnehuset har en erklæret madpolitik, der er mere end bare vindfrikadeller
i skysovs. Før, under og efter måltiderne gribes anledninger til at lære
børnene om måltidets ingredienser. Her skabes begreber om sansning og sensorik, viden om hvor maden
stammer fra, færdigheder i hygiejne, borddækning og oprydning af - og den
vanskelige kunst at gebærde sig med kniv & gaffel. Ikke mindst oplever
børnene og de voksne et samvær om måltidet. Alt sammen ikke kun for ’min egen
skyld’, men netop fordi maden i fælleskabet er en naturlig og konkret måde at
vise omsorg for andre på.
Hverdag og tradition
Børnehusets sukkerpolitik er krystalklar: ingen sukker til
hverdag. Børnene får vand til maden, ikke saft. Men hverdagene skal jo brydes,
og ved særlige lejligheder kommer de søde sager på bordet.
”Hver af børnegrupperne kommer på besøg ude hos mig en gang om året,” fortæller
Lita, der bor på en gård lidt ude på Amager, hvor særligt hestene er en
attraktion for børn og voksne. ”Ved den lejlighed får vi såmænd pølser og is.”
Pølserne af det kød, børnene har lov at spise, selvfølgelig.
Selv om det er fristende at blive hængende i den
ualmindeligt gode stemning, må vi lade personalet afslutte deres arbejde i
fred. Og med velduften af mad og køkkenpersonalets smittende smil i sindet siger
Bryggebladet farvel, og tak fordi vi måtte komme.
Fra Børnehusets madpolitik:
Børnene kan lære sociale kompetencer, udvikle
deres kropslige funktioner og bevægelser, blive kulturelt stimulerede, få
indblik i natur og naturfænomener samt udvide deres sproglige kunnen igennem
dialogen om mad og i forbindelse med indtagelsen af måltidet.
Mormors hemmelige bolleopskrift
- fredagsbollerne, som børnene
selv er med til at lave.
½ pakke gær
½ æg (sammenpisket, delt.
Man kan jo bruge resten til at pensle bollerne med / np)
125 gram smeltet smør
2 ½ dl mælk
50 gram sukker
Cirka 450 gram mel
Smelt smør. Hæld mælk i.
Rør gæren ud heri, når mælke-smør er håndvarm.
Bland med sukker og æg og
en stor håndfuld rosiner.
Rør melet i og ælt.
Lad hæve en time.
Tril til boller, som igen
hæver på bageplade i en time.
Bag ved 210 grader i 10-12
minutter, afhængigt af størrelse.
Yndlingssupper
Børnene holder meget af
broccolisuppe og suppe af hvide bønner, men også linsesuppe, kikærtesuppe og
kartoffelsuppe er elskede sager.
Følg Børnehuskøkkenets
supperåd: ”Bouillon bruger vi aldrig, grøntsagerne smager jo af en masse i sig
selv. Vi krydrer med fx koriander, laurbær, muskat, salt, peber osv. Og løg,
som er helt uundværlige.”
Kog grundingrediensen (fx
broccoli eller udblødte hvide bønner eller kikærter) helt mør sammen med løg,
porre og kartoffel. Kartoflen samler suppen, så den bliver cremet. Blend hele
molevitten. Kom fløde i til sidst. Smag til og server.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar