- bragt i Bryggebladet, 11. august, 2011
Vores sommer blev indledt på Roskilde Festivalen, hvor begrebet madøre får rigtig god mening, når hjernen ganske af sig selv associerer fra musik og stemninger til måltider og madretter. For det er faktisk muligt at lade sig inspirere kulinarisk af andet end tilbudsavisen.
Veto – lige på og hårdt
Fra Orange Scene bankede Veto med ”Already Ready” hæfteklammerne i festteltets forventningsudspændte duge. Her blev manet til bal med stor musik, lige i sylten. Fuld power, meget strøm, uventede skævheder og rå lyd forenet af en altfavnende glæde. Under dette lydhav lød Troels Abrahamsens rå og næsten forpinte stemme, som en slags påmindelse om, at der nok er en alvor et sted inde bagved. Værsgo, Roskilde, så’ der serveret!
Min Vetoret skal være på samme måde stor og glad, rå og lige på, krydret med skarpe og uventede toner – alt på en samlende dyb bund. En ret, der mætter, og som sagtens kan stå alene til en kæmpe fest, hvor maden ikke skal tage overhånd, men åbne for sanser, vække begejstring og lægge klangbund. I boksen ser du Vetoretten.
DET velkendte
Selv om man er ude efter nye oplevelser, kan det være en velsignelse at møde velkendte toner i lydhavets multikulturelle overflødighedshorn. Lige som når vi med glæde hilser på en bryggebo, vi møder i det store udland.
Efter flere overældende, farverige og stærkt krydrede musikalske oplevelser, end der er tid og plads til at gengive her, lagde vi ørerne til ro i en skål velkendte toner fra ”De Eneste To” – eller ”DET”, som Peter Sommer og Simon Kvamm kalder deres fælles band. Mens regnen høvlede ned udenfor, lunede det talrige publikum sig i hinandens på mange måder fugtige nærvær i fællessang fra bandets velkendte musikalske menu. Vi skrålede med på ”Jeg har ikke lyst til at dø-ø” og ved alle vejrguder: det havde vi slet heller ikke.
”DET”s fællesskabende og genkendelige lejlighedsmusikalske rytmer spundet sammen af sprogets finurlige krydderblomster sætter mig på sporet af en treretters sommermenu, der skal indtages i venners lag. Menuen er sammensat i genkendelig suppe-steg-og-is-rytme af en let overraskende Sommer-suppe, dernæst omformulerede frikadeller, alt afsluttet med årets solbærgrød som sorbet.
Opskrifter:
Veto-ret
Otte portioner.
1 kilo oksekød skåret i ganske små stykker
1 spsk. hel spidskommen
½ spsk. fennikel (frø)
1 stor ds. / 140 gram koncentreret tomatpure
6 banan-skalotteløg
3 thaichili (afpas selv mængde og styrke efter din smag), skåret på langs
Olie til stegning
6 soltørrede tomater, skåret i strimler
1 porter (øl, 3,5 dl)
1 dåse flåede, hakkede tomater
200 gram majs
200 gram sorte bønner fra dåse
1-2 spsk. hakket 70 % chokolade
Salt, peber, mild eddike
To bundter frisk koriander
Varm olien godt op i en stor (jern)gryde og steg i nævnte rækkefølge: Spidskommen, fennikel, tomatpure, kød, som du kommer i gryden lidt efter lidt så det KURSIV steger KURSIV og ikke koger. Derpå løg, chili og soltørrede tomater. Drys med salt. Når alt er stegt, kommes en porter i. Kog op og lad øllen koge lidt ind. Kom derpå hakkede tomater og majs i gryden. Hak lidt mørk chokolade og lad den smelte ud i retten. Dræn væden fra dåsebønnerne og varm dem med i til slut. Smag til med salt, peber, evt. mere chokolade, måske et lille drys sukker og evt. en smule eddike. Lad retten simre færdig ved lavt blus i cirka en halv time. Smag til igen. Kan med fordel køles ned og spises senere eller dagen derpå. Smagen udvikler sig kun til det bedre.
Drys ved servering med rå mængder af friske korianderblade.
Spis med ris og appelsinsalaten.
TIP
Køb et helt stykke kød, for eksempel en cuvette, og skær den selv i tynde skiver og derpå i tern. Det er ikke så dyrt, og du får kødet skåret i den størrelse, du skal bruge, og kan skære sener og snask af.
Appelsinsalat
Skær skallen og den hvide bræmme af hele fire appelsiner
Skær appelsinerne i skiver eller i tern
Skær en rød thai-chili i tynde ringe. Lad gerne kernerne blive i
Pil og halver et rødløg. Skær de to halvdele i skiver tynde både
Skyl og hak bladene fra et bundt mynte
Bland disse ingredienser dekorativt og dryp let med olivenolie.
Serveres til Veto-retten.
DET’ en musikalsk menu:
8 portioner
Gulerodssuppen
1 liter gulerodssaft (min købt på flaske).
¼ liter grøntboullion (fx Morga)
1 stilk blegselleri
3 store, flåede tomater
½ spsk. skrællet, frisk ingefær
1 fed hvidløg
1 hel thaichili
2 røde eller gule peberfrugter, rensede
½ rødløg
1 dl god olivenolie
½ spsk. spidskommen
2 dl cremefraiche
1 bundt frisk basilikum
Friske korianderblade og/eller grønne korianderfrø efter smag
Alt dette blendes og smages til med lys eddike, lidt sukker, Angustura (hvis du har), engelsk sauce, salt, og peber. Serveres i kolde skåle med en klat cremefraiche, rørt med en hel masse frisk, hakket basilikum. Inspiration fra kogebogen ”Nye Livretter”, dog tilrettet, hvad jeg selv havde i huset og min egen smag. Brug disse opskrifter på samme vis. Smag dig frem!
Frikadeller
1 kg hakket lammekød, ikke for fedt
4 fed knust hvidløg
Saft af en citron
2 æggehvider
1 dl rasp eller havregryn
1 muskatnød, fint revet
1 bundt hakket basilikum
1 bundt hakket mynte
Salt og peber
Alt blandes med let hånd. Lad gerne farsen trække koldt i en time eller to, så sætter smagen sig bedre. Formes til ikke for store, aflange frikadeller, der lægges på bagepapir i en bradepande. Steger i ovnen ved 200 grader i 15 minutter. Spis rugbrød og din yndlings-kartoffelsalat til.
Solbær-is
¾ kilo solbær – skylles og kommes i en gryde
2 dl vand - tilsættes
½ kilo sukker (stødt melis) tilsættes ligeså
og alt koger op for fuldt blus.
Bland to teskefulde ’Rød Melatin’ med lidt sukker og drys dette i den varme grød.
Kog grøden igen i to minutter.
Hvis du ikke kan lide at få de lidt grove skaller med i isen, sies grøden nu gennem en lidt grovmasket sigte.
Bred derpå solbærgrøden ud på et fladt fad. Den skal køle af, før massen fryses til is; helst på en ismaskine, der gør isen luftig og let.
TIP
Uden ismaskine kan jeg foreslå to alternativer.
Rør i isen med jævne mellemrum, mens den fryser
eller:
Hold 100 gram af sukkeret til solbærgrøden tilbage. Pisk 2 æggehvider meget stive og pisk derpå de 100 gram sukker i de stive hvider til en marengsmasse. Bland denne masse med let hånd i den afkølede rødgrød. Frys.
lørdag den 13. august 2011
torsdag den 14. juli 2011
Nu er det istid igen: Solbærsorbet
Endelig stilnede regnen af og temperaturen udendørs viser sig fra sin gode side. Solbærrene er ved at være gode, så her er en blød og intens sorbet, der smager så meget af sol og bær, at man ikke længere fortryder sin beslutning om at holde ferien i Danmark.
Solbærsorbet
1,5 kg solbær.
½ liter vand
1 kg stødt melis
½ brev Melatin
Solbærrene skylles og koger i fire minutter med vandet.
Tilsæt sukker og lad koge op.
Drys Melatinen og en spiseskefuld sukker over.
Kog igen to minutter.
Si det og lad det køle af på et fladt fad. Hvis man er ihærdig, kan man blende det frasigtede og igen si det endnu en gang. Det giver endnu mere smag.
Frys solbærmassen ned.
Nu er det istid igen: Solbærsorbet
Endelig stilnede regnen af og temperaturen udendørs viser sig fra sin gode side. Solbærrene er ved at være gode, så her er en blød og intens sorbet, der smager så meget af sol og bær, at man ikke længere fortryder sin beslutning om at holde ferien i Danmark.
Solbærsorbet
1,5 kg solbær.
½ liter vand
1 kg stødt melis
½ brev Melatin
Solbærrene skylles og koger i fire minutter med vandet.
Tilsæt sukker og lad koge op.
Drys Melatinen og en spiseskefuld sukker over.
Kog igen to minutter.
Si det og lad det køle af på et fladt fad. Hvis man er ihærdig, kan man blende det frasigtede og igen si det endnu en gang. Det giver endnu mere smag.
Frys solbærmassen ned.
lørdag den 2. juli 2011
Roskilde - fredagsmaden
Fredagen blev for mit vedkommende præget af op- og nedture hvad det kulinariske angik.
På Backstagekurset Food "Vil du skabe madkultur eller spise publikum af med junkfood" blev vi som deltagere spist af med det ringeste af dansk madkultar allerede fra morgenstunden. Karius og Baktus må have råbt rigeligt højt "VI VIL HA WIENERBRØD!!!" i arrangørernes øresnegle, for af alskens afarter af denne spise var der da så rigeligt.
Frokosten var forudsigelige sandwich af hvidt brød - og ak! kun et enkelt stykke til hver. Det var sgu for ringe. Men indholdet i kurset fejlede ikke noget: Fremragende oplæg, med en gennemgående pointe om vigtigheden af madens beskaffenhed ved enhver begivenhed. Tjah... en smule selvmodsigende.
Men! Inde på festivalområdet skal man være blind, smagløs og berøvet lugtesans, hvis man ikke kan hitte sig et godt spisested.
Meyers genistreg
Efter kurset skal tænderne sættes i et ordentligt stykke brød, og her går man ikke galt i byen af Meyers bageri og deli's flæskestegssandwich. I år har Meyers begået den genistreg, at man kan forudbetale sin sandwich og hente den i en 'fast-track'kø. Det havde vi gjort, og fulgt af misundelige blikke strøg vi uden om 40-minutterskøerne direkte hen til disken, hvor vi fik udleveret vores langtidhævede (mindre-gær-og-mere-vand) friskbagte, sprøde, seje bolle med indlagt flæskesteg, vel en af landets og nu osse festivalens nationalretter. Sværen i bollen var stadig sprød, da vi satte tænderne i den sammenklappelige hovedret, der som helhed har alt, hvad sanser kan begære af en god mad: Salt, surt, bittert, kødsmag, sprødhed, tyggelighed. Men rødkålen, undskyld: Meyers er ikke min yndlings. Efter min mening er den for sød, for lidt sur, for smattet, dvs udkogt og bliver derved en anelse grynet. Og den dryppede mere end godt er ned ad hager, bukser og hen ad borde; den kunne godt drænes en anelse mere, inden den bliver kastet i bollen. Men alt i alt karakter til Meyers Deli næsten helt i top for denne gammelkending i nye brødklæder.
Derpå til desserten, Mannfreds helt vidunderlige kærnemælkskoldskål, som jeg osse anmeldte i top sidste år. Der er bare ikke noget over eller ved siden af! MUMMS!
Thai-varme
Thai Lanna går man i almindelighed ikke glip af. Så efter at være blevet hede i sjæle og kroppe af farverige Sean Anikulapo Kuti & Egypt 80's rytmer og farvestrålende sceneshow kaldte vores kroppe på noget opløfterigt let, stærkt og gennemtrængende, som netop de thailandske retter kan udfylde. Vi fik begge retter med kylling, hvori der skulle have været de lækre små auberginer som en hovedingrediens. De var desværre smuttet ud af retterne, og til gengæld (?) havde kokken tabt sukkerbøtten ned i vores retter. Så ikke helt i top, men Thai Lanna vinder stort på logistikken: Nok er køen lang, men for pokker, hvor den rykker hurtigt. Dét kan de. Og i dag, lørdag, når forsyningerne formodentlig igen er fremme, kan jeg kun anbefale et besøg her. Krydret mad i silende regn under teltdugen - i selskab med Buddha, der troner i et hjørne på disken og hvis man man selvfølgelig ikke må pille ved.
På Backstagekurset Food "Vil du skabe madkultur eller spise publikum af med junkfood" blev vi som deltagere spist af med det ringeste af dansk madkultar allerede fra morgenstunden. Karius og Baktus må have råbt rigeligt højt "VI VIL HA WIENERBRØD!!!" i arrangørernes øresnegle, for af alskens afarter af denne spise var der da så rigeligt.
Frokosten var forudsigelige sandwich af hvidt brød - og ak! kun et enkelt stykke til hver. Det var sgu for ringe. Men indholdet i kurset fejlede ikke noget: Fremragende oplæg, med en gennemgående pointe om vigtigheden af madens beskaffenhed ved enhver begivenhed. Tjah... en smule selvmodsigende.
Men! Inde på festivalområdet skal man være blind, smagløs og berøvet lugtesans, hvis man ikke kan hitte sig et godt spisested.
Meyers genistreg
Efter kurset skal tænderne sættes i et ordentligt stykke brød, og her går man ikke galt i byen af Meyers bageri og deli's flæskestegssandwich. I år har Meyers begået den genistreg, at man kan forudbetale sin sandwich og hente den i en 'fast-track'kø. Det havde vi gjort, og fulgt af misundelige blikke strøg vi uden om 40-minutterskøerne direkte hen til disken, hvor vi fik udleveret vores langtidhævede (mindre-gær-og-mere-vand) friskbagte, sprøde, seje bolle med indlagt flæskesteg, vel en af landets og nu osse festivalens nationalretter. Sværen i bollen var stadig sprød, da vi satte tænderne i den sammenklappelige hovedret, der som helhed har alt, hvad sanser kan begære af en god mad: Salt, surt, bittert, kødsmag, sprødhed, tyggelighed. Men rødkålen, undskyld: Meyers er ikke min yndlings. Efter min mening er den for sød, for lidt sur, for smattet, dvs udkogt og bliver derved en anelse grynet. Og den dryppede mere end godt er ned ad hager, bukser og hen ad borde; den kunne godt drænes en anelse mere, inden den bliver kastet i bollen. Men alt i alt karakter til Meyers Deli næsten helt i top for denne gammelkending i nye brødklæder.
Derpå til desserten, Mannfreds helt vidunderlige kærnemælkskoldskål, som jeg osse anmeldte i top sidste år. Der er bare ikke noget over eller ved siden af! MUMMS!
Thai-varme
Thai Lanna går man i almindelighed ikke glip af. Så efter at være blevet hede i sjæle og kroppe af farverige Sean Anikulapo Kuti & Egypt 80's rytmer og farvestrålende sceneshow kaldte vores kroppe på noget opløfterigt let, stærkt og gennemtrængende, som netop de thailandske retter kan udfylde. Vi fik begge retter med kylling, hvori der skulle have været de lækre små auberginer som en hovedingrediens. De var desværre smuttet ud af retterne, og til gengæld (?) havde kokken tabt sukkerbøtten ned i vores retter. Så ikke helt i top, men Thai Lanna vinder stort på logistikken: Nok er køen lang, men for pokker, hvor den rykker hurtigt. Dét kan de. Og i dag, lørdag, når forsyningerne formodentlig igen er fremme, kan jeg kun anbefale et besøg her. Krydret mad i silende regn under teltdugen - i selskab med Buddha, der troner i et hjørne på disken og hvis man man selvfølgelig ikke må pille ved.
fredag den 1. juli 2011
Hvorfor lige "roma"?
Forlaget Lofa's lille nye opskriftsamling til festivalcampisterne på RoskildeFestival-lejren hedder roma.
Men hvorfor sku' den lige hedde det? blev jeg spurgt sidst på festivalfredagen over en øl. "Jeg mener - jeg får altså associationer til alle de dér folk, der render rundt og samler ølkrus... og ja...jeg kan ikke ret godt med det," sagde en ung kvinde, som jeg i øvrigt kun kender som et godt menneske.
Svaret er såmænd, mht. titlen, at "noma" allerede var snuppet. Og fordi lille "roma" handler om roskildemad.
Så enkelt er dét.
Men jeg skal indrømme, at vi godt vidste, at man ville associere til de mange romaer, der kommer hertil for at tjene en tiltrængt skilling, for nogle mange måneders løn. Og vi tør godt tilkendegive samme respekt over for romaer, som for alle andre.
Ingen i Verden får mig bort fra den grundholdning, at et menneske er et menneske. Vi er alle lige værdige.
Heldigvis for den gode festivalstemning ved bordet var det da heller ikke det, der skilte os. Faktisk var det, der generede min drink-fælle mere, at hun ikke kunne klare at få den store forskel, den enorme fattigdom, lugten af armod så påtrængende tæt på. Vi kan lægge penge i en bøtte og ha' det godt med, at der i løbet af nul komma fem er samlet millioner til fattige mennesker langt væk. Men her kommer fattigdommen alt, alt for tæt på.
Når vi ser de små, snavsede og ihærdigt, ja irriterende påtrængende ølkrusindsamlende romaer på festivalen, bliver vi konfronteret med denne verdens vide forskelle og vores egen (måske ufortjente?) position som overskudsmennesker. Og vi oplever en måde, der er helt uvant for os, som slet ikke passer ind i vores kultur og vores måde, at skaffe os til føden på. Skal de tjene til livet og vejen, så har de lært sig en påtrængenhed, de er som blottet for hensyn (ja!) til os feststemte mennesker, de møver sig ind mellem os, og nogen gange ligefrem næsten tager glasset ud af hænderne på os. De må jo ha lært, at det er sådan man tjener kassen. Og hér sidder vi midt i overflødighedshornet af rock, mad og lækre drinks og forarges, bliver sure, siger grimme ting om mennesker... og måske trænger tanken om over- og undermennesker sig på? For er de i virkeligheden ikke bare nogle små snuskede... nåh nej, sådanne tanker bryder vi som gode humanister os jo slet ikke om at ha'.
For inden i flaskesamleren er der jo et menneske, der skal have mad, tøj, et sted at bo, der er far, mor, en søn, datter, søster eller bror. Ingen ville tage den lange rejse hertil og futte rundt mellem tis-lugt, støv, sure tæer og alt for mange sure miner, hvis der ikke var en virkelig god grund til det.
Et bedre møde, en bedre modtagelse af romaerne vil kræve en stor indsats, en dialog over en meget stor social og kulturel kløft, ingen tvivl om det. Dialogen vil kræve en skelnen mellem sagen og personerne. Sagen er jo, at mange af flaskesamlernes facon virker p....irriterende, påtrængende, grænseoverskridende for de fleste i vores kultur. Og det ku man vel nok tale civiliseret om. Og netop RoskildeFestivalen har evnen, kapaciteterne og den grundindstilling, der skal til. Det tror jeg på.
Men hvorfor sku' den lige hedde det? blev jeg spurgt sidst på festivalfredagen over en øl. "Jeg mener - jeg får altså associationer til alle de dér folk, der render rundt og samler ølkrus... og ja...jeg kan ikke ret godt med det," sagde en ung kvinde, som jeg i øvrigt kun kender som et godt menneske.
Svaret er såmænd, mht. titlen, at "noma" allerede var snuppet. Og fordi lille "roma" handler om roskildemad.
Så enkelt er dét.
Men jeg skal indrømme, at vi godt vidste, at man ville associere til de mange romaer, der kommer hertil for at tjene en tiltrængt skilling, for nogle mange måneders løn. Og vi tør godt tilkendegive samme respekt over for romaer, som for alle andre.
Som et lille kuriosum et citat fra en korrespondance med en central, officiel RoskildeFestivalperson om vores lille "roma", som vi ikke må omdele på festivalen, som ikke kun blev miskrediteret af den grund, men som dog lige fik dette grundskud på vejen:
"Vil dog sige, at jeg tror ROMA giver nogle forkerte associationer på Roskilde, hvor det er nært forbundet med de flaskesamlere der er mest aktive på festivalen."
Hm - ja.. og?
Nå, men tilbage til snakken over nu ikke længere øllen, men den tredje interessante drink ved samme bord kom til at dreje sig om menneskers forskellige vilkår, kultursammenstød - og dårlig samvittighed.
Ingen i Verden får mig bort fra den grundholdning, at et menneske er et menneske. Vi er alle lige værdige.
Heldigvis for den gode festivalstemning ved bordet var det da heller ikke det, der skilte os. Faktisk var det, der generede min drink-fælle mere, at hun ikke kunne klare at få den store forskel, den enorme fattigdom, lugten af armod så påtrængende tæt på. Vi kan lægge penge i en bøtte og ha' det godt med, at der i løbet af nul komma fem er samlet millioner til fattige mennesker langt væk. Men her kommer fattigdommen alt, alt for tæt på.
Når vi ser de små, snavsede og ihærdigt, ja irriterende påtrængende ølkrusindsamlende romaer på festivalen, bliver vi konfronteret med denne verdens vide forskelle og vores egen (måske ufortjente?) position som overskudsmennesker. Og vi oplever en måde, der er helt uvant for os, som slet ikke passer ind i vores kultur og vores måde, at skaffe os til føden på. Skal de tjene til livet og vejen, så har de lært sig en påtrængenhed, de er som blottet for hensyn (ja!) til os feststemte mennesker, de møver sig ind mellem os, og nogen gange ligefrem næsten tager glasset ud af hænderne på os. De må jo ha lært, at det er sådan man tjener kassen. Og hér sidder vi midt i overflødighedshornet af rock, mad og lækre drinks og forarges, bliver sure, siger grimme ting om mennesker... og måske trænger tanken om over- og undermennesker sig på? For er de i virkeligheden ikke bare nogle små snuskede... nåh nej, sådanne tanker bryder vi som gode humanister os jo slet ikke om at ha'.
For inden i flaskesamleren er der jo et menneske, der skal have mad, tøj, et sted at bo, der er far, mor, en søn, datter, søster eller bror. Ingen ville tage den lange rejse hertil og futte rundt mellem tis-lugt, støv, sure tæer og alt for mange sure miner, hvis der ikke var en virkelig god grund til det.
Politiken bringer en lille serie artikler om romaer, læs for eksempel om den 29årige kvinde, der fortæller om uhyrlige oplevelser på festivalen og - og om Amnesty Internationals kritik - trods festivalens forsøg på at tage hånd om diskriminationsproblemerne.
Jeg elsker stemningen på RoskildeFestivalen - rummeligheden, medmenneskeligheden, rarheden. Jeg ved, at festivalen arbejder på at gøre en bedre indsats imod diskriminationen af romaere, som desværre er ved at tage til i styrke. Et bedre møde, en bedre modtagelse af romaerne vil kræve en stor indsats, en dialog over en meget stor social og kulturel kløft, ingen tvivl om det. Dialogen vil kræve en skelnen mellem sagen og personerne. Sagen er jo, at mange af flaskesamlernes facon virker p....irriterende, påtrængende, grænseoverskridende for de fleste i vores kultur. Og det ku man vel nok tale civiliseret om. Og netop RoskildeFestivalen har evnen, kapaciteterne og den grundindstilling, der skal til. Det tror jeg på.
torsdag den 30. juni 2011
I Aftenshowet på RoskildeFestivalen
Alle sejl var sat i dag på campingområde E. Aftenshowet var på plads med kabler og kamera, testoptagelserne gik forrygende - og maden var timet og tilrettelagt. Forlaget Lofa's lille nye, "roma - smag på festivalen" - skulle i TV, Lars og jeg skulle koge en af de nemme festival-campist-retter for seer-millionerne.
Men ak! det mobile net, som skulle sende til de forventningsfulde millioner foran i de danske stuer, var totalt tilstoppet af de hundrede tusind Roskildefestivaldeltagere, der lige skulle finde kammeraten efter Vetos i øvrigt forrygende åbningskoncert.
Men ak! det mobile net, som skulle sende til de forventningsfulde millioner foran i de danske stuer, var totalt tilstoppet af de hundrede tusind Roskildefestivaldeltagere, der lige skulle finde kammeraten efter Vetos i øvrigt forrygende åbningskoncert.
Så det blev til et fint aftenshow for de få udvalgte, de loyalt heppende, sultne tilskuere omkring grille og bål ved agoraen i område E.
Som trøstepræmie til resten af Danmark er her opskriften på dagens ret, festmenuen, fra den lille, sjove kogebog "roma", der er skrevet til festivalens campister:
Vandmelon-og feta-salat med lam & en lækker dessert
Gør sådan her:
Skær en vandmelon i to halve. Grav kødet ud og opbevar det i en pose.
Ingredienser
½ vandmelon
Jordbær, vindruer, abrikoser
Juice
Mynteblade
Skær melonkød og de andre frugter, du har købt, i små stykker og læg det efterhånden ned i en stor plastpose.
½ vandmelon
Jordbær, vindruer, abrikoser
Juice
Mynteblade
Skær melonkød og de andre frugter, du har købt, i små stykker og læg det efterhånden ned i en stor plastpose.
Hæld en lille kop frugtsaft, eller juice og eventuelt rom eller vodka over.
Riv nogle mynteblade i frugten.
Læg frugten i den ene melonskal, lad det stå og trække, til det skal spises.
Salat Ingredienser
Feta
Iceberg
½ vandmelon
Mynte og koriander (som man får fra sin lejr-køkkenhave)
Gør sådan her:
Salaten til hovedretten laver du i den anden halve melonskal.
Feta
Iceberg
½ vandmelon
Mynte og koriander (som man får fra sin lejr-køkkenhave)
Gør sådan her:
Salaten til hovedretten laver du i den anden halve melonskal.
Skær feta, iceberg og vandmelon i stykker.
Fyld det tilbage i vandmelonskallen.
Tilsæt blade af mynte og koriander.
Det smager himmelsk.
Ingredienser
2 lammefilet'er
Et par baconskiver
Asparges
Hvidløg
Pesto
Salt
Chilimix
2 lammefilet'er
Et par baconskiver
Asparges
Hvidløg
Pesto
Salt
Chilimix
Gør sådan her:
Smør kødet med pesto og krydr med salt og chilimix.
Læg et par skiver bacon i bunden af en foliebakke og læg kødet overpå.
Stil bakken på grillen.
Brun lammet på begge sider og læg så
aspargeser og maste hvidløgsfed ind under lammet i bakken.
Lad kødet grille færdigt. Det tager ca. 20 minutter - 10 minutter på hver side.
OBS! Du kan bruge, hvad du vil fra et lam, vi har brugt to stykker filet i dag.
onsdag den 18. maj 2011
Spis brød til de dyre kartofler
Min fars talemåde om at spise brød til de dyre kartofler får fornyet aktualitet hvert år på denne tid, hvor de første nyopgravede kartofler finde veje til boder og bikse.
Og så smager de jo faktisk ikke af en disse, de små nyheder! Alt for hurtigt fremdrevne er de, og de har slet ikke nået at få den fasthed og smag ved den rolige vækst i de bedste jorde, som netop er den nye danske kartoffels adelsmærke, og netop grunden til, at vi ikke finder dens lige andetsteds på Guds Grønne Jord.
Nåmmen, hvoromaltig er - vi længes, gør vi! Og jeg er netop selv i dag faldet for fristelsen i et landevejssalg ved Sildestrup Strand. 35 små, snuskede knolde for 50 kroner. De er dyrere andre steder. Det er da for vildt, men vi gjorde det nu. Med smil og jokes om at det halve jo er praleværdien i at være en af de første,. der spiser de nyeste danske kartofler. Så i dag spiser vi dem naturel med smør - og altså brød til (grillet på panden og dryppet med husets bedste olie) og en lille sild.
Og så venter vi ellers i ro&mag på de nye danske kvalitetskartofler.
Og så smager de jo faktisk ikke af en disse, de små nyheder! Alt for hurtigt fremdrevne er de, og de har slet ikke nået at få den fasthed og smag ved den rolige vækst i de bedste jorde, som netop er den nye danske kartoffels adelsmærke, og netop grunden til, at vi ikke finder dens lige andetsteds på Guds Grønne Jord.
Nåmmen, hvoromaltig er - vi længes, gør vi! Og jeg er netop selv i dag faldet for fristelsen i et landevejssalg ved Sildestrup Strand. 35 små, snuskede knolde for 50 kroner. De er dyrere andre steder. Det er da for vildt, men vi gjorde det nu. Med smil og jokes om at det halve jo er praleværdien i at være en af de første,. der spiser de nyeste danske kartofler. Så i dag spiser vi dem naturel med smør - og altså brød til (grillet på panden og dryppet med husets bedste olie) og en lille sild.
Og så venter vi ellers i ro&mag på de nye danske kvalitetskartofler.
Abonner på:
Opslag (Atom)