Fredagen blev for mit vedkommende præget af op- og nedture hvad det kulinariske angik.
På Backstagekurset Food "Vil du skabe madkultur eller spise publikum af med junkfood" blev vi som deltagere spist af med det ringeste af dansk madkultar allerede fra morgenstunden. Karius og Baktus må have råbt rigeligt højt "VI VIL HA WIENERBRØD!!!" i arrangørernes øresnegle, for af alskens afarter af denne spise var der da så rigeligt.
Frokosten var forudsigelige sandwich af hvidt brød - og ak! kun et enkelt stykke til hver. Det var sgu for ringe. Men indholdet i kurset fejlede ikke noget: Fremragende oplæg, med en gennemgående pointe om vigtigheden af madens beskaffenhed ved enhver begivenhed. Tjah... en smule selvmodsigende.
Men! Inde på festivalområdet skal man være blind, smagløs og berøvet lugtesans, hvis man ikke kan hitte sig et godt spisested.
Meyers genistreg
Efter kurset skal tænderne sættes i et ordentligt stykke brød, og her går man ikke galt i byen af Meyers bageri og deli's flæskestegssandwich. I år har Meyers begået den genistreg, at man kan forudbetale sin sandwich og hente den i en 'fast-track'kø. Det havde vi gjort, og fulgt af misundelige blikke strøg vi uden om 40-minutterskøerne direkte hen til disken, hvor vi fik udleveret vores langtidhævede (mindre-gær-og-mere-vand) friskbagte, sprøde, seje bolle med indlagt flæskesteg, vel en af landets og nu osse festivalens nationalretter. Sværen i bollen var stadig sprød, da vi satte tænderne i den sammenklappelige hovedret, der som helhed har alt, hvad sanser kan begære af en god mad: Salt, surt, bittert, kødsmag, sprødhed, tyggelighed. Men rødkålen, undskyld: Meyers er ikke min yndlings. Efter min mening er den for sød, for lidt sur, for smattet, dvs udkogt og bliver derved en anelse grynet. Og den dryppede mere end godt er ned ad hager, bukser og hen ad borde; den kunne godt drænes en anelse mere, inden den bliver kastet i bollen. Men alt i alt karakter til Meyers Deli næsten helt i top for denne gammelkending i nye brødklæder.
Derpå til desserten, Mannfreds helt vidunderlige kærnemælkskoldskål, som jeg osse anmeldte i top sidste år. Der er bare ikke noget over eller ved siden af! MUMMS!
Thai-varme
Thai Lanna går man i almindelighed ikke glip af. Så efter at være blevet hede i sjæle og kroppe af farverige Sean Anikulapo Kuti & Egypt 80's rytmer og farvestrålende sceneshow kaldte vores kroppe på noget opløfterigt let, stærkt og gennemtrængende, som netop de thailandske retter kan udfylde. Vi fik begge retter med kylling, hvori der skulle have været de lækre små auberginer som en hovedingrediens. De var desværre smuttet ud af retterne, og til gengæld (?) havde kokken tabt sukkerbøtten ned i vores retter. Så ikke helt i top, men Thai Lanna vinder stort på logistikken: Nok er køen lang, men for pokker, hvor den rykker hurtigt. Dét kan de. Og i dag, lørdag, når forsyningerne formodentlig igen er fremme, kan jeg kun anbefale et besøg her. Krydret mad i silende regn under teltdugen - i selskab med Buddha, der troner i et hjørne på disken og hvis man man selvfølgelig ikke må pille ved.
lørdag den 2. juli 2011
fredag den 1. juli 2011
Hvorfor lige "roma"?
Forlaget Lofa's lille nye opskriftsamling til festivalcampisterne på RoskildeFestival-lejren hedder roma.
Men hvorfor sku' den lige hedde det? blev jeg spurgt sidst på festivalfredagen over en øl. "Jeg mener - jeg får altså associationer til alle de dér folk, der render rundt og samler ølkrus... og ja...jeg kan ikke ret godt med det," sagde en ung kvinde, som jeg i øvrigt kun kender som et godt menneske.
Svaret er såmænd, mht. titlen, at "noma" allerede var snuppet. Og fordi lille "roma" handler om roskildemad.
Så enkelt er dét.
Men jeg skal indrømme, at vi godt vidste, at man ville associere til de mange romaer, der kommer hertil for at tjene en tiltrængt skilling, for nogle mange måneders løn. Og vi tør godt tilkendegive samme respekt over for romaer, som for alle andre.
Ingen i Verden får mig bort fra den grundholdning, at et menneske er et menneske. Vi er alle lige værdige.
Heldigvis for den gode festivalstemning ved bordet var det da heller ikke det, der skilte os. Faktisk var det, der generede min drink-fælle mere, at hun ikke kunne klare at få den store forskel, den enorme fattigdom, lugten af armod så påtrængende tæt på. Vi kan lægge penge i en bøtte og ha' det godt med, at der i løbet af nul komma fem er samlet millioner til fattige mennesker langt væk. Men her kommer fattigdommen alt, alt for tæt på.
Når vi ser de små, snavsede og ihærdigt, ja irriterende påtrængende ølkrusindsamlende romaer på festivalen, bliver vi konfronteret med denne verdens vide forskelle og vores egen (måske ufortjente?) position som overskudsmennesker. Og vi oplever en måde, der er helt uvant for os, som slet ikke passer ind i vores kultur og vores måde, at skaffe os til føden på. Skal de tjene til livet og vejen, så har de lært sig en påtrængenhed, de er som blottet for hensyn (ja!) til os feststemte mennesker, de møver sig ind mellem os, og nogen gange ligefrem næsten tager glasset ud af hænderne på os. De må jo ha lært, at det er sådan man tjener kassen. Og hér sidder vi midt i overflødighedshornet af rock, mad og lækre drinks og forarges, bliver sure, siger grimme ting om mennesker... og måske trænger tanken om over- og undermennesker sig på? For er de i virkeligheden ikke bare nogle små snuskede... nåh nej, sådanne tanker bryder vi som gode humanister os jo slet ikke om at ha'.
For inden i flaskesamleren er der jo et menneske, der skal have mad, tøj, et sted at bo, der er far, mor, en søn, datter, søster eller bror. Ingen ville tage den lange rejse hertil og futte rundt mellem tis-lugt, støv, sure tæer og alt for mange sure miner, hvis der ikke var en virkelig god grund til det.
Et bedre møde, en bedre modtagelse af romaerne vil kræve en stor indsats, en dialog over en meget stor social og kulturel kløft, ingen tvivl om det. Dialogen vil kræve en skelnen mellem sagen og personerne. Sagen er jo, at mange af flaskesamlernes facon virker p....irriterende, påtrængende, grænseoverskridende for de fleste i vores kultur. Og det ku man vel nok tale civiliseret om. Og netop RoskildeFestivalen har evnen, kapaciteterne og den grundindstilling, der skal til. Det tror jeg på.
Men hvorfor sku' den lige hedde det? blev jeg spurgt sidst på festivalfredagen over en øl. "Jeg mener - jeg får altså associationer til alle de dér folk, der render rundt og samler ølkrus... og ja...jeg kan ikke ret godt med det," sagde en ung kvinde, som jeg i øvrigt kun kender som et godt menneske.
Svaret er såmænd, mht. titlen, at "noma" allerede var snuppet. Og fordi lille "roma" handler om roskildemad.
Så enkelt er dét.
Men jeg skal indrømme, at vi godt vidste, at man ville associere til de mange romaer, der kommer hertil for at tjene en tiltrængt skilling, for nogle mange måneders løn. Og vi tør godt tilkendegive samme respekt over for romaer, som for alle andre.
Som et lille kuriosum et citat fra en korrespondance med en central, officiel RoskildeFestivalperson om vores lille "roma", som vi ikke må omdele på festivalen, som ikke kun blev miskrediteret af den grund, men som dog lige fik dette grundskud på vejen:
"Vil dog sige, at jeg tror ROMA giver nogle forkerte associationer på Roskilde, hvor det er nært forbundet med de flaskesamlere der er mest aktive på festivalen."
Hm - ja.. og?
Nå, men tilbage til snakken over nu ikke længere øllen, men den tredje interessante drink ved samme bord kom til at dreje sig om menneskers forskellige vilkår, kultursammenstød - og dårlig samvittighed.
Ingen i Verden får mig bort fra den grundholdning, at et menneske er et menneske. Vi er alle lige værdige.
Heldigvis for den gode festivalstemning ved bordet var det da heller ikke det, der skilte os. Faktisk var det, der generede min drink-fælle mere, at hun ikke kunne klare at få den store forskel, den enorme fattigdom, lugten af armod så påtrængende tæt på. Vi kan lægge penge i en bøtte og ha' det godt med, at der i løbet af nul komma fem er samlet millioner til fattige mennesker langt væk. Men her kommer fattigdommen alt, alt for tæt på.
Når vi ser de små, snavsede og ihærdigt, ja irriterende påtrængende ølkrusindsamlende romaer på festivalen, bliver vi konfronteret med denne verdens vide forskelle og vores egen (måske ufortjente?) position som overskudsmennesker. Og vi oplever en måde, der er helt uvant for os, som slet ikke passer ind i vores kultur og vores måde, at skaffe os til føden på. Skal de tjene til livet og vejen, så har de lært sig en påtrængenhed, de er som blottet for hensyn (ja!) til os feststemte mennesker, de møver sig ind mellem os, og nogen gange ligefrem næsten tager glasset ud af hænderne på os. De må jo ha lært, at det er sådan man tjener kassen. Og hér sidder vi midt i overflødighedshornet af rock, mad og lækre drinks og forarges, bliver sure, siger grimme ting om mennesker... og måske trænger tanken om over- og undermennesker sig på? For er de i virkeligheden ikke bare nogle små snuskede... nåh nej, sådanne tanker bryder vi som gode humanister os jo slet ikke om at ha'.
For inden i flaskesamleren er der jo et menneske, der skal have mad, tøj, et sted at bo, der er far, mor, en søn, datter, søster eller bror. Ingen ville tage den lange rejse hertil og futte rundt mellem tis-lugt, støv, sure tæer og alt for mange sure miner, hvis der ikke var en virkelig god grund til det.
Politiken bringer en lille serie artikler om romaer, læs for eksempel om den 29årige kvinde, der fortæller om uhyrlige oplevelser på festivalen og - og om Amnesty Internationals kritik - trods festivalens forsøg på at tage hånd om diskriminationsproblemerne.
Jeg elsker stemningen på RoskildeFestivalen - rummeligheden, medmenneskeligheden, rarheden. Jeg ved, at festivalen arbejder på at gøre en bedre indsats imod diskriminationen af romaere, som desværre er ved at tage til i styrke. Et bedre møde, en bedre modtagelse af romaerne vil kræve en stor indsats, en dialog over en meget stor social og kulturel kløft, ingen tvivl om det. Dialogen vil kræve en skelnen mellem sagen og personerne. Sagen er jo, at mange af flaskesamlernes facon virker p....irriterende, påtrængende, grænseoverskridende for de fleste i vores kultur. Og det ku man vel nok tale civiliseret om. Og netop RoskildeFestivalen har evnen, kapaciteterne og den grundindstilling, der skal til. Det tror jeg på.
torsdag den 30. juni 2011
I Aftenshowet på RoskildeFestivalen
Alle sejl var sat i dag på campingområde E. Aftenshowet var på plads med kabler og kamera, testoptagelserne gik forrygende - og maden var timet og tilrettelagt. Forlaget Lofa's lille nye, "roma - smag på festivalen" - skulle i TV, Lars og jeg skulle koge en af de nemme festival-campist-retter for seer-millionerne.
Men ak! det mobile net, som skulle sende til de forventningsfulde millioner foran i de danske stuer, var totalt tilstoppet af de hundrede tusind Roskildefestivaldeltagere, der lige skulle finde kammeraten efter Vetos i øvrigt forrygende åbningskoncert.
Men ak! det mobile net, som skulle sende til de forventningsfulde millioner foran i de danske stuer, var totalt tilstoppet af de hundrede tusind Roskildefestivaldeltagere, der lige skulle finde kammeraten efter Vetos i øvrigt forrygende åbningskoncert.
Så det blev til et fint aftenshow for de få udvalgte, de loyalt heppende, sultne tilskuere omkring grille og bål ved agoraen i område E.
Som trøstepræmie til resten af Danmark er her opskriften på dagens ret, festmenuen, fra den lille, sjove kogebog "roma", der er skrevet til festivalens campister:
Vandmelon-og feta-salat med lam & en lækker dessert
Gør sådan her:
Skær en vandmelon i to halve. Grav kødet ud og opbevar det i en pose.
Ingredienser
½ vandmelon
Jordbær, vindruer, abrikoser
Juice
Mynteblade
Skær melonkød og de andre frugter, du har købt, i små stykker og læg det efterhånden ned i en stor plastpose.
½ vandmelon
Jordbær, vindruer, abrikoser
Juice
Mynteblade
Skær melonkød og de andre frugter, du har købt, i små stykker og læg det efterhånden ned i en stor plastpose.
Hæld en lille kop frugtsaft, eller juice og eventuelt rom eller vodka over.
Riv nogle mynteblade i frugten.
Læg frugten i den ene melonskal, lad det stå og trække, til det skal spises.
Salat Ingredienser
Feta
Iceberg
½ vandmelon
Mynte og koriander (som man får fra sin lejr-køkkenhave)
Gør sådan her:
Salaten til hovedretten laver du i den anden halve melonskal.
Feta
Iceberg
½ vandmelon
Mynte og koriander (som man får fra sin lejr-køkkenhave)
Gør sådan her:
Salaten til hovedretten laver du i den anden halve melonskal.
Skær feta, iceberg og vandmelon i stykker.
Fyld det tilbage i vandmelonskallen.
Tilsæt blade af mynte og koriander.
Det smager himmelsk.
Ingredienser
2 lammefilet'er
Et par baconskiver
Asparges
Hvidløg
Pesto
Salt
Chilimix
2 lammefilet'er
Et par baconskiver
Asparges
Hvidløg
Pesto
Salt
Chilimix
Gør sådan her:
Smør kødet med pesto og krydr med salt og chilimix.
Læg et par skiver bacon i bunden af en foliebakke og læg kødet overpå.
Stil bakken på grillen.
Brun lammet på begge sider og læg så
aspargeser og maste hvidløgsfed ind under lammet i bakken.
Lad kødet grille færdigt. Det tager ca. 20 minutter - 10 minutter på hver side.
OBS! Du kan bruge, hvad du vil fra et lam, vi har brugt to stykker filet i dag.
onsdag den 18. maj 2011
Spis brød til de dyre kartofler
Min fars talemåde om at spise brød til de dyre kartofler får fornyet aktualitet hvert år på denne tid, hvor de første nyopgravede kartofler finde veje til boder og bikse.
Og så smager de jo faktisk ikke af en disse, de små nyheder! Alt for hurtigt fremdrevne er de, og de har slet ikke nået at få den fasthed og smag ved den rolige vækst i de bedste jorde, som netop er den nye danske kartoffels adelsmærke, og netop grunden til, at vi ikke finder dens lige andetsteds på Guds Grønne Jord.
Nåmmen, hvoromaltig er - vi længes, gør vi! Og jeg er netop selv i dag faldet for fristelsen i et landevejssalg ved Sildestrup Strand. 35 små, snuskede knolde for 50 kroner. De er dyrere andre steder. Det er da for vildt, men vi gjorde det nu. Med smil og jokes om at det halve jo er praleværdien i at være en af de første,. der spiser de nyeste danske kartofler. Så i dag spiser vi dem naturel med smør - og altså brød til (grillet på panden og dryppet med husets bedste olie) og en lille sild.
Og så venter vi ellers i ro&mag på de nye danske kvalitetskartofler.
Og så smager de jo faktisk ikke af en disse, de små nyheder! Alt for hurtigt fremdrevne er de, og de har slet ikke nået at få den fasthed og smag ved den rolige vækst i de bedste jorde, som netop er den nye danske kartoffels adelsmærke, og netop grunden til, at vi ikke finder dens lige andetsteds på Guds Grønne Jord.
Nåmmen, hvoromaltig er - vi længes, gør vi! Og jeg er netop selv i dag faldet for fristelsen i et landevejssalg ved Sildestrup Strand. 35 små, snuskede knolde for 50 kroner. De er dyrere andre steder. Det er da for vildt, men vi gjorde det nu. Med smil og jokes om at det halve jo er praleværdien i at være en af de første,. der spiser de nyeste danske kartofler. Så i dag spiser vi dem naturel med smør - og altså brød til (grillet på panden og dryppet med husets bedste olie) og en lille sild.
Og så venter vi ellers i ro&mag på de nye danske kvalitetskartofler.
torsdag den 24. marts 2011
Tryller gammel steg til exotisk kødsauce
Ja, hachis er jo min yndlingsresteret, men i dag blev den lille stump kød fra i forgårs, en lille kalvebovsteg havde det oprindeligt været, til en exotisk kødsauce til spaghettien. Vi har en næsten udslukt koriander-potteplante stående, der inspirerer til netop denne dags resters drejning:
Kødet, der var vel ca 200-300 gram her, hakkes i min gode, stærke kødhakker sammen med
2 løg direkte ned i en gryde med rigelig olie (for kødet er helt fedtfrit) + en god kokossupppleret-carry.
Og så op på gasblusset, brase lidt, så carryen får fat og derpå en dåse kokosmælk i. Og nu på hylderne efter soyasauce + sursød chilisauce + den staæke chili + YES! Heitz ketchup. Smage til med salt og viola, den sidder som den skal.
Imens koges vand til spaghetti osv osv - det ved vi allesammen hvordan.
Forårskuldeferiemad !
Kødet, der var vel ca 200-300 gram her, hakkes i min gode, stærke kødhakker sammen med
2 løg direkte ned i en gryde med rigelig olie (for kødet er helt fedtfrit) + en god kokossupppleret-carry.
Og så op på gasblusset, brase lidt, så carryen får fat og derpå en dåse kokosmælk i. Og nu på hylderne efter soyasauce + sursød chilisauce + den staæke chili + YES! Heitz ketchup. Smage til med salt og viola, den sidder som den skal.
Imens koges vand til spaghetti osv osv - det ved vi allesammen hvordan.
Forårskuldeferiemad !
onsdag den 23. marts 2011
Fra runkne rødder til cremet carrysuppe
Runkne rødder, æbler, en hel del hvidløg og nogle bløde rødløg og en blød lime var hvad sommerhusets grøntsagskurv overvejende kunne byde på som hovedingredienser til aftensmaden. Kedeligt og blødt var det meste, men ikke råddent eller muggent.
Så på med vanterne.
Hvidløgsfed og løg blev pillet og hakket.
To persillerod, en stor pastinak, to-tre æbler, to store kartofler og en lille, rød chili blev ordnet og skåret i tern.
I en gryde ristedes god carry i olie. Løg og hvidløg i, svitsedes let. Alle de øvrige rod-&æbletern også i gryden, så alt blev carry'eret. En pæn sjat tør sherry på, lad bruse op. Vand på, til alt er godt dækket. Snurre, snurre i 30-40 minutter til alt er gennemmørt.
Derpå blndet med stavblender. Justeret med mere vand + et par teskefulde Morga, som er en grøntsags-pasta - bouillon"tern", der er virkelig god i nødens stund. En lille smule cremerfraiche havde vi også og i røg den
Smagt til med lime og serveret med årets første ramsløgsblade, snittet fint, samt lidt hakket nød, der også stod overvintret fra nogle uger siden, hvor vi sidst var i sommerhuset.
Se, dét var god og ordentlig mad.
Restemad behøver ikke blive kedelig mad, hvis man bare har lidt pep-midler i flasker og bøtter på krydderihylde og i køleskab.
Så på med vanterne.
Hvidløgsfed og løg blev pillet og hakket.
To persillerod, en stor pastinak, to-tre æbler, to store kartofler og en lille, rød chili blev ordnet og skåret i tern.
I en gryde ristedes god carry i olie. Løg og hvidløg i, svitsedes let. Alle de øvrige rod-&æbletern også i gryden, så alt blev carry'eret. En pæn sjat tør sherry på, lad bruse op. Vand på, til alt er godt dækket. Snurre, snurre i 30-40 minutter til alt er gennemmørt.
Derpå blndet med stavblender. Justeret med mere vand + et par teskefulde Morga, som er en grøntsags-pasta - bouillon"tern", der er virkelig god i nødens stund. En lille smule cremerfraiche havde vi også og i røg den
Smagt til med lime og serveret med årets første ramsløgsblade, snittet fint, samt lidt hakket nød, der også stod overvintret fra nogle uger siden, hvor vi sidst var i sommerhuset.
Se, dét var god og ordentlig mad.
Restemad behøver ikke blive kedelig mad, hvis man bare har lidt pep-midler i flasker og bøtter på krydderihylde og i køleskab.
fredag den 18. marts 2011
En bid af Sydhavsøerne - godt på vej i USA
Så går turen atter til USA med et læs kogebøger og danske råvarer i bagagen
Jeg har før lavet smørrebrød på en lille cafe, men skal nu lave kogedemo og håber at få solgt nogle bøger derovre.
I New York, på Manhattan, skal jeg lave maddemo fra "En bid af Sydhavsøerne" som er oversat til engelsk:"Flavours of the Danish Southern Islands".
Arrangementet finder sted hos Jennifer Abadi, en madskribent, caterer og meget andet, som jeg mødte for en del år siden, første gang jeg var i USA. Jeg snusede hende bogstavelig talt op i et supermarked, Balducci's, som sælger de lækreste madvarer, hvor hun lavede mad-demo for sin kogebog, "A fistful of lentils". Vi blev på stedet gode venner og har besøgt hinanden flere gange.
Deltagerne til demo-arrangementet er alle medlemmer af The New York Women’s Culinary Alliance " an organization of professional women in the food and wine industry, dedicated to encouraging cooperation, networking, and education among its members"
som de skriver på deres hjemmeside.
Dvs jeg skal koge for professionelle kvinder, madskribenter, kokke, tjener o.l. Så dér ryster mine lolllandske husmoderfingre allerede en kende.
De skal have 7-8 smagsprøver, der tilsammen udgør en lille menu, bestående af nogle af de retter, der sprang ud af de råvarer, som journalist Susanne Lassen og fotograf Ingrid Riis Hovgaars bragte ind på mit køkkenbord, da vi lavede kogebogen "En bid af Sydhavsøerne".
Ud over dette arrangement skal jeg til New Canaan i Connecticut, hvor en dansk-amerikaner af lollandsk oprindelse, Maria Friedrichsen, som er opvokset på det lollandske gods Gammelgaard, står for et lokalt arrangement.
Maria Friedrichsen har gjort en stor indsats for at promovere vores bøger blandt skandinaver i området.
Hun er, som jeg, meget optaget af god mad med ordentlige råvarer.
Maria Friedrichsen har i øvrigt sat sig for at gennemskrive sine bedstemødres håndskrevne kogehæfter og således fastholde historien og traditionerne fra de store husholdninger i forrige århundredes gods- og landkøkkener. Det kan man læse meget mere om på hjemmesiden Marias Daisies, en side, der for alle (ikke bare amerikanere) er et besøg værd!
Maria har formidlet en kontakt til endnu en dansker i området, en højt besunget chokolatier, Fritz Knipschildt, der er indehaver af en lille restaurant i Connecticut.
Fritz åbner sine døre den 19. april om aftenen for et arrangement med en dansk menu, som han selv står for, og en samtale om vores bøger, som han vil sælge i sin butik- vist også på webshoppen.
Læs evt også om Fritz Knipschildt og "syns godt om" på chocopologies facebookside
Også i London:
I øvrigt skulle det stadig være muligt at erhverve "Flavours of The Danish Southern Islands" i London hos Books for Cooks. De holder lukket mandage - hvilket jeg erfarede fra en skuffet potentiel køber, der desværre netop havde sat den dag af i London for at købe vores bog!
Abonner på:
Opslag (Atom)