lørdag den 19. oktober 2013

Jeg har slugt en bog

Fra tid til anden hænder det, at jeg får fat i en bog, som jeg simpelthen er bange for at forsluge mig på. Indtage for hurtigt, fordi jeg simpelthen ha' det næste kapitel og det næste og det næste... med. Jeg har lært at dicipinere mig, når den slags sker. Faktisk lærte jeg det fra mine første Anders And'er, som det bare var for ærgerligt at æde i én mundfuld.
Og nu er det sket igen: Jeg har i den grad måttet lægge bånd på mig selv, for ikke at få fortæret en af de fineste, ja nok den skønneste og mest interessante kogebog, jeg nogensinde har læst, nemlig Nikolaj Kirks "Beretninger fra fremmede køkkener", der netop er udkommet på Gyldendal. Den skal læses langsomt, opdages, mærkes og fordøjes med fornøjelse og forundring undervejs.
I bogen fortæller Kirk fra sine rejser som en slags kulinarisk antropolog om fem meget forskellige steder i Verden, hvor han besøger de oprindelige befolkninger og aktivt suger håndværk og smagsindtryk til sig om deres madkultur - fra fangst og høst til måltidstraditioner.
Jeg anmelder bogen i næste Bryggeblad og lægger anmeldelsen her også, men kan godt afsløre, at jeg varmt vil anbefale denne spændende, lærerige og inspirerende koge- og  rejsebog.


Nikolaj Kirk: Beretninger fra fremmede køkkener.
ISBN9788702128093, Udgivet2013, 255 sider, 300 kr. inkl. moms






1 kommentar:

  1. Bogen er anmeldt til Bryggebladet, hvor den får flere ord med. Desværre er den udskudt til næste nummer, det frøsdte i november '13, grundet pladsmangel i bladet.

    SvarSlet