Et eller andet har man vel altid

Til aften kom vi lidt sent i hus. Havde ikke købt ind, var noget sultne. Mad 'udefra' er ikke aktuelt, der er ikke penge i kassen til den slags p.t.

Men lidt ligger der jo altid og gemmer sig hist&her.

Peter, min mand, har dyrket nogle store, kødfulde, men som rå; desværre ret smagsløse blommetomater. Fire af disse lå og skulede til mig fra grøntskålen. Et enkelt løg var der også og et kvart, to dage gammelt speltbrød. I køleskabet en lille gnalling parmesanost. Ja, det ligner, hvad det er: Vi er lige kommet fra sommerhus og har ikke fået fyldt op. Dog, heldigvis har vi det helt basale, såsom krydderier af forskellig slags, forskellige korn&gryn o.l. og olivenolie. Og en sjat hvidvin havde vi sørme også stående.

Dagens ret blev derfor - ja, kald den hvad I vil - denne:

I bunden af et ovnfast fad: Olivenolie.

Herpå tynde skiver gammelt brød. Tyndtskivede løgskiver af det halve løg. Halverede tomater herover. Drysset med lidt sorte sesamfrø, salt, peber. Flere tynde løgskiver på. Og en anelse tørret rosmarin. Sjat olie igen. Revet ost toppet over, sjat hvidvinen på og et låg af yderligere et par tyndtskårne skiver brød, der dryppedes med olivenolie og dryssedes med lidt mere salt.

Så i ovn ved 175 grader i 40 minutter i alt. Efter de første 20 min vendes det øverste brød og retten får 20 minutter til. Vi drysserede ved bordet med sorte oliven - som for os også er en basisingrediens.

Altså - det korte af dét lange er, at det her jo ikke er en opskrift, man skal følge.

Det, man skal følge, er sin næse, sin viden&kunnen og sunde fornuft; bruge, hvad man har, og dosere efter smag.