Madkvalitetstid

Åh, hvor jeg nyder at tage tid i køkkenet. Og i virkeligheden er der ikke den store tidsmæssige forskel på at købe hel- eller halvfabrikata og selv at købe ind, skrælle, snitte, snurre og servere.

I dag pustede en lille trold mig i øret med græsk inspiration.

Vejret er lidt snusket, og jeg blev moussaka-inspireret.

Det har taget mig siger&skriver 1 time og 15 minutter fra jeg fik lysten, til retten står og dufter i ovnen. Indkøbet hos min lokale grønthandler kaster altid en hyggelig snak af sig - om råvarer og livet i byen. Et socialt aspekt, man kun sjældent får med ved storindkøb i supremarkeder. Op ad trapper - vi bor på 3. sal - med varerne. Dagens gode motion! Hjemme: snitte, hakke, fingrene i råvarerne, mærke, lugte, smage - time og tilrettelægge - alle sanser og mange evner aktiveres. Og mens jeg står i mit eget køkkenunivers og nyder dufte og smage, kommer familien ind - "uhm! hvad har du gang i?" og sætter dermed prikken over i'et: nemlig med den uvurderlige glæde, det er, at tilberede et måltid af egen drift, hånd, ånd og smag, som mine allerkæreste skal nyde.

NB Moussaka vinder oven i købet ved at stå natten over, smagen og konsistensen sætter sig, og desuden er retten fryseegnet. Skåret i portionsstore stykker dagen derpå efter en nat i køleskab, er der mad til når tiden for alvor er knap - senere på efteråret.

Og JA! jeg stemmer for hjemmelavet mad - en disciplin, der heldigvis ikke er helt så uddød, som nogle kokke-køkkenskrivere hævder. Men faren lurer - travlhed og magelighed er muligvis nok undskyldninger for nogle, men ikke de eneste fælder for forhindringen af den gode, veltilberedte, hjemmegjorte måltider; nej, desværre tror jeg, at nedprioriteringen af hjemkundskab i skolen og vanvittige regler om, at børnehavebørn ikke må deltage i tilberedning af de daglige måltider, kan være med til at fremmedgøre børnene fra det daglige måltid.