RoskilDe - torsdag

Årets Roskilde trækker os fra rejer, jordbær, nye kartofler og svalende badevand i Østersøen til støvede gange, højlydte ørekiks og madboder en masse. For et midaldrende ægtepar et nærmest uforståeligt bytte. Men det skal til, for sådan har det altid været.

Årets madskriv fra Roskilde får fokus på det helt enkle: hvad spiser vi i dag - i varmen, til musikken - og er det ordentligt?

Torsdagen, åbningsdagen, indledtes smukt og højtideligt af Patty Smith, der holdt en lille og meget bevægende mindetale for de ni unge mænd, der døde på festivalen i 2000.

Derpå skulle festivalen som helhed indtages. Hvad ligger hvor i år? Hvem skal man høre? Og hvem skal man lige finde her eller der og hvornår? Vi løber ideligt ind i folk, vi kender - det tegner til at blive en festival i gamle venners lag.

Første valg på aftenmenuen fandt vi i den store lade på bag den omdøbte Oval, som har været hos numerolog og nu hedder Nordic. Et trygt sted at starte. Her finder vi nye mad&drikkeindslag som blandt andre Meyers, et Folkekøkken, Manfreds og en akvavitbar, der må prøves ved senere lejlighed.

Gammelsultne indtog en meget rustik ærtesuppe hos Manfreds - og den var ikke noget at skrive hjem om. Når der nu er de friske ærter, som Manfreds i øvrigt også selv sælger ud i posevis, så var den grovmosede suppe på frostærter med et skud kvast grovtvebak ærlig talt lidt en skuffelse. Ikke meget smag, og da slet ikke af sol, sommer & ærtemark. Men sund har det garanteret været.

Folkekøkkenet ude på Nordic-pladsen byder på virkelig gamle travere ala stegt flæsk med persillesovs, sprængt oksespidsbryst og der var run på. De spisende, vi sad blandt, "Uhm"ede og "Ah"ede og slubrede med fryd&glæde litre af sval øl ned til det nordiske folkekøkkens mad.

Vore egne indtagne øl skulle have lidt salt at spille sammen med, og vi satte vi vores lid til Meyers, - så ved man da, hvad man får. Og efter en lille forveksling - vi bad om flæksestegssandwich og fik vegetaren, som vi gnavede os længere og længere ind i uden at kunne finde kødet, men som vi fik byttet uden videre og med meget store smil - efter denne omvej gennem en i øvrigt lækker, sprød og friskfyldig vegetarsag satte vi tænderne i en friskbagt, knasskorpet bolle med en overflod af flæksesteg-med-spørd-svær, med syltet agurk, rødkål og friske skiver af æble. Idéen med det sprøde æble er ikke bare nærliggende, den er simpelthen god og skulle være til at efterabe.

Torsdagsprogrammet var lidt spædt for de ældre ører, i det hele taget noget tyndt (sært, man de tager fuld pris for endagsbilletten til torsdag, men det er jo en anden snak). Hvad fredagen byder på madmæssigt vil vores musikalske ører sætte dagsordenen for.