Bragt
i Folketidende den 17. Juni 2012
En
madglad hyldest af lokale fødevarer og de gode mennesker, der driver dem frem.
Intet mindre og kun mildt krydret.
Fødevarefestivalen
Moder Jord slår denne weekend portene op til den frugtbare sommersæson, og atter
tændes min begejstring over vores dejlige Sydhavsøer. For her på vores egen egn
findes så enestående frugtbare forudsætninger for at dyrke de skønneste
råvarer, der uden omveje kan spadsere direkte ind på vores tallerkener fra
haver, marker, enge og skove. Så skønt det er, at være sulten her!
Mulden hernede er
guld, siger selv landmændene, så der må være noget om snakken. Vores kystnære,
milde klima er kendt for at give særligt fine betingelser at dyrke gode
fødevarer uden dikkedarer i form af kunstgødning og andre forskrækkeligheder,
som ikke alene ødelægger grundvandet, men også påvirker naturlig vegetation og
dyreliv.
At vores fødevarer er
så fantastiske, skyldes ikke mindst lokale producenter. Flittige mennesker, som
forbliver tro mod den ægte, rene vare, og som med deres kløgt og kunnen høster
og forarbejder frugter, bær, grønt, korn- og kødprodukter i respekt over for
naturens ressourcer, som vi jo bare for en stund låner af de kommende
generationer. Nogle vil nok påstå, at det ”ikke kan betale sig” at prioritere
hensynet til jord og mennesker. Knuthenlund og Frederiksdals succes’er taler
dog deres eget sprog.
Vores øer kunne snildt
blive Skandinaviens og Nordtysklands spisekammer. De nordiske søstre trænger i
den grad til at få nogle grøntsager og frugter på hylderne, som smager af noget
og som er til at betale. Vores tyske venner er vilde med økologi, de er mange,
og de kan ikke få nok. Sydhavsøerne ligger lige for som forrådskammer. Det er kun
et spørgsmål om at komme i gang.
Vi kan godt
Kulinariske koryfæer
udefra udtaler fra tid til anden deres store bekymring over hverdagsmadens
forfald, over ”folks” kvalitetsfornægtende indkøb og manglende køkkenfærdigheder.
Måske er det et storbyfænomen, og jeg er faktisk ikke særlig bekymret for
tilstanden i vores egn. Når jeg er på job i lokalområdet - og
mit arbejde handler ikke om mad! - ender vi alle så sikkert som amen i kirken
med at tale om, hvad der skal på tallerkenen til aften, hvem der kender et godt
svampested, hvor man køber friske æg, gode sylteagurker, stikkelsbær og særligt
fine kartofler, hvor mange hornfisk, sønnen har til overs osv. osv. Opskrifter,
tips og idéer udveksles, og der tuskes med overskud af egen avl. Så hvis der er en sandhed i,
at husholdningsfærdighederne er på vej i glemmebogen, tror jeg, at Sydhavsøerne
kunne mobilisere en hoben hverdagsmad-kyndige, der kan formidle deres kunnen
til det ganske land.
Lokalt på hylde og bord
Der tales også meget
om, at ”folk” handler forkert, spiser elendige udenlandske møgvarer, og lader
sig styre af dårlige, billige tilbud. Vi skal ikke underkende økonomiens
betydning for, hvad der lander på bordet, men faktisk kan man med få midler
spise ganske godt. Og det er jo ikke kun ”folks” dårlige smag, der afgør, hvad
der stilles på hylderne i supermarkederne. De store butikskæder kræver
sikkerhed for ensartede leverancer, deres logik er styret af økonomiske interesser
først og fremmest.
Dagli’Brugsen i
Guldborg viser nu vejen med lokale varer på hylderne. De skal have mange tusind
tak, for det kræver en stor indsats. Især distributionen af produkterne er
tilsyneladende problematisk, hvilket den lokale politiker Lennart Damsbo nu har
taget initiativ til at gøre noget ved. Lad os holde øje med, at initiativet får
luft under vingerne.
I sagens natur kan lokale småproducenter ikke levere tonsvis
af frugt og grønt uden for sæsonen, og det er jo netop en pointe:
Kvalitetsbevidste kunder vil have de naturligt modnede sager, mens smagen er
stor, og årstiden er til det.
Appel
Vi har to
lokale medlemmer af Folketingets Fødevareudvalg, der naturligvis bør støtte enhver
bestræbelse på bæredygtig fødevareproduktion. Alt taler for - intet imod. Og til
glæde for os i lokalområdet kan politikerne arbejde for at lempe eller
dispensere fra vanvittige regler, der spænder ben for små- og hjemmeproducenters
muligheder for distribution og stalddørssalg af egne produkter. Det er det, vi
rejser ud for at opleve andre steder, og selvfølgelig kunne det lade sig gøre i
Danmark også.
Lad os hjælpes ad
med at finde alle de ressourcer frem, der faktisk er hernede. Vi behøver ikke gå over åen efter vand, vi har en masse
bække små, som vi med stolthed kan samle til en overflod af god mad til hverdag
og gæstebud.
Og lad så millioner grønærter
trille, lad æblekinder rødme og glade husdyr trives. Lad os vise, hvad vi dur
til! Der er med garanti både brød, god smag og sundhed i det.
