Rød gul grøn

At færdes som tilflytter fra provinsen på det trafikerede Bryggen kan være lidt af en udfordring, når færdselsreglerne ikke overholdes. Så værs’go, en bid færdselsoplysning og deraf inspireret mad.

På de skønne Sydhavsøers landeveje, hvor jeg færdedes, før vi flyttede til Bryggen, hersker der en risikabel ”her plejer ikke at komme nogen”-indstilling. Man trodser alle vigepligtsregler, lukker øjnene og kører frem fra indkørsler, markveje og i mindre landevejskryds.

Bryggetrafikanten, derimod, ved jo nok, at der stort set altid kan ’komme nogen’ i ethvert gadekryds døgnet rundt. Og dog oplever jeg, at trafikanter, uden at se sig for, blæser lige ud i mit nærliggende, ubevogtede gadekryds. Tilflytteren tillader sig at tolke denne storbytrafikantens manglende tilbageholdenhed som en ”den anden må da se lige sig lidt for”-holdning.

En tredje type holder tilbage for alt, og kan derfor være en lille time om at komme ud i et trafikeret kryds - med forstoppelse bagud til følge.

Alle dele er jo lige galt.

Konfliktkryds  

I krydset Egilsgade - Leifsgade har jeg iagttaget såvel stort vovemod som forsigtig tilbageholdenhed fra de temmelig mange, der ikke respekterer reglerne om højre vigepligt.

Når bybo møder landbo, eller når trafikanten møder en ligesindet, kan det gå rent galt: Bang-tju-krash-gongelong, rasende blikke og dirrende fuck-fingre truer freden i gadekrydset ved mødet mellem således ubesindige bilister. Og den tilbageholdende kan komme til at holde rigtig længe i myldretiden, til forståelig irritation fra de bagved holdende: ”Dytdyt, for f… kom dog videre!”

Så lad mig derfor, nu jeg har ordet, erindre om, at hvor der ikke er markeringer eller lysregulering, hvor ikke andre regler gælder, der har man højre vigepligt, altså: Hold tilbage for for al kørende færdsel fra højre side. Samtidig skal man sikre sig, at eventuel færdsel fra venstre side både kan og vil holde tilbage.

Således inspireret af denne lovløse suppedas sætter jeg rød, gul, grøn suppe – den grønne med hajtænder - på bordet i den kommende tid som mit lille bidrag til den indre lysregulering.

I boksene på siden finder du opskrifter på vigepligt og de tre kulørte regn&rusk-egnede supper.

Nyd det, spis op – hold igen, men hold dig ikke tilbage.

Rødbedesuppe   

¾ kilo rødbeder

1 løg

2 fed hvidløg

2 gulerødder

1 stykke selleri og

1 stor kartoffel

25 gram ingefær

2 spiseskefulde olivenolie

2 teskefulde korianderfrø (tørrede eller friske)

Saften af en citron eller lime

1 liter hønse- eller grønsagsbouillon

Evt. 2 teskefulde friske korianderfrø, hvis du kan få det.

2 dl cremefraiche 38 %

Grønt drys, for eksempel purløg, persille, kørvel eller koriander.

Skræl og skær rødbeder, løg, gulerødder selleri og kartoffel i grove tern.

Riv hvidløg og ingefær sint.

Varm olien op i en tykbundet gryde.

Kom alle rødder og i gryden sammen med korianderfrøene og lad alt snurre i 10 minutter

Tilsæt citron eller limesaft samt hønse- eller grønsagsbouillon

Lad suppen koge, indtil alt er fuldstændig mørt, cirka 30 minutter.

Blend suppen ad et par omgange, og hæld den tilbage i en gryde.

Varm den blendede suppe igennem sammen med

2 teskefulde friske korianderfrø, hvis du kan få det.

Smag til med citronsaft eller lime, salt og peber.

Server suppen sammen med cremefraiche og en skål med grønt drys.

Gul græskarsuppe  

Suppen her bliver tyk og cremet og kan tilsættes et nip safran for at give den dybt gul-orange farve et skub.

1 kilo frugtkød af græskar

1 liter vand

2 dl fløde

salt, peber, æbleeddike

2 let syrlige æbler, fx Rubens

25 gram smør til stegning

½ spsk karry

Pynt:

Friske timianblade

½ dl æblemost

1 spsk. fløde

Græskaret halveres, kernerne tages ud og skrællen skæres bort.

Græskarkødet skæres i både. Bådene skæres i mindre stykker.

Kog græskarkød i vandet sammen med en skrællet kartoffel, der også er skåret i mindre stykker.

Et par deciliter af vandet kan erstattes af hvidvin og/eller bouillon.

Lad koge, til alt er helt mørt. Spæd med mere vand, hvis det koger for tørt.

Blend eller mos suppen.

Hæld den tilbage i gryden og varm op med fløde, salt og kværnet hvid peber.

Smag til med et skvæt æbleeddike.

Serveres med små tern af syrligt æble, der er stegt hurtigt i brunet smør tilsat karry. Æblet skal stadig være med bid.

Pynt:

Kom en skefuld friske timianblade i suppen.

Læg nogle æbleterner i tallerkenen ved servering og pynt med skum:

Æblemosten koges op fløden og blendes med stavblender eller lignende til skum, der lægges på suppen.

Grøn suppe og en slags hajtænder   

Dette er også en pureret suppe, kogt på frisk grønkål, som jeg har lært af restaurant Saison.

I suppen bagt torsk og luftig mælk med reven kogt muskatnød.

1 stok grønkål

1 liter grøntsags- eller kyllingebouillon

1 bagekartoffel

25 gram røget bacon(-svær)

300 gram torskefilet (eller sej)

Lidt fedtstof

 ¼ liter letmælk

1 kogt muskatnødder (koges i rigeligt vand i en ½ time og opbevares i væsken)

Salt og peber

Grønkålen ribbes og koges i saltet vand i 5 minutter. Sigtes og afkøles i koldt vand. Presses fri for væde og hakkes groft.

Bagekartoflerne skæres i tern og kommes i en gryde sammen med bacon.

Kom bouillonen i og kog op.

Tilsæt kålen og kog et kort øjeblik, indtil kartoflerne er møre. Fjern bacon.

Mix suppen med stavblender eller i en mixer. Smag til med salt og peber og evt. et dryp vineddike.

Del torsken i passende stykker á cirka 40 gram – behold skindet på fisken.

Stil fiskestykkerne på et smurt ildfast fad med skindsiden opad.

Lidt før serveringen bages fisken i ovnen ved 125 grader i ca. 5 minutter efter fiskens tykkelse. Løft skindet af.

Mælken varmes op til ca. 50 grader og krydres med salt og peber og  reven kogt muskatnød.

Mælken piskes til luftig skum med stavblender.

Anret suppen i varme portionsskåle sammen med et stykke torsk. Med en ske fordeles mælkeskummet over suppen. Riv rigeligt muskatnød over retten.

(Artiklen har været bragt i Bryggebladet 2.november, 2011)