Kun en tåbe frygter ikke sundhedskommisionisme

Læs "Bibliopatens" vidunderlige kommentar til Tidens grusomme tendenser til statslig kontrol af livsstil og nydelsesvaner.

Hellere dø af vellevned end af kedsommelighed.

Hav en skøn weekend, NYD den, spis og drik dig glad.

Rabarber på spring

Nu gror rabarberne med raketfart - skynd dig at bruge løs af dem.  Forleden lavede jeg en kompot, som kan gå til alt fra dessert til oste: snittede rabarberstængler bestrøes med et tilsvarende kvantum sukker (en vaniljestang kan lægges ved) og stilles køligt til næste dag, hvor det hele bages i ovnfast fad i omring 45 minutter ved 150 grader. Kvan kan også tilsættes, hvis man lige har sådan en svend.

I min barndomshave i Nysted groede selvfølgelig også en Guds velsignelse af rabarber. Min mor lavede denne kage til os. Flere gange i sæsonen:

Mormor-rabarberkage

Opskriften her er rigtig gammel – fra mormors mormors tid og måske lidt til. Der er så rigeligt med rarbarber for tiden – de bør ikke koste en disse. Hvis de alligevel gør, så spørg dem, du kender, som har, om du må tynde lidt i deres rabarberbed.  Vinrabarber er bedst her, men almindelige kan sagtens gå an – da skal der færre til. Denne portion passer i en almindelig foliebradepande. Jeg tør næsten ikke sige til hvor mange, i min kreds høvler man jo ned af den slags lækkerier, men der bør være til seks her.  10-15 stilke vinrabarber 3 spiseskefulde sukker 200 gram smør 200 gram sukker 2 æg 150 gram mel 1½ teskefuld bagepulver rasp tesukker en stor og rund håndfuld grofthakkede nødder  Vask rabarberne og skær dem i småstykker. Kog uden vand med de 3 spsk sukker ved svagt blus til de er kogt ud. Hæld dem i dørslag og lad dem løbe af. Rør smør cremet med sukker. Tilsæt æggene et ad gangen. Bland mel og bagepulver, sigt det i cremen og rør sammen. Smør foliebakken eller det ovnfaste fad med rigeligt smør og drys med rasp. Fordel lidt over halvdelen af dejen herpå. Kom rabarber hen over. Resten af dejen oven på. Drys med nødder og tesukker. Bag ved jævn varme i en god halv time. Inden kagen er helt kold, lempes den forsigtigt ud – den går nemt i stykker. Server lun med iskold flødeskum. Sådan. Opskriften er fra min hjemmesiden kogekone.dk

Fra skuffe til suppe - og et hus til salg!

I dag ser jeg på de lidt triste efterladenskaber i grøntskuffen: der ligger et par stængler bladselleri, fem skalotteløg, nogle jordskokker, et par fed hvidløg. Alt har kendt bedre dage, så det lægger op til en suppe:
Det hele renses og skæres i småstykker; en liter grønt bliver der cirka af min skuffe.
I en gryde sættes en skefuld olie over sammen med fedtet fra et par af de sidste skiver tørret skinke, som kan give god kødsmagfuld bund i suppen.
I gryden kommer jeg også et par allehåndekorn og drejer peber på fra den grove kværn. Hælder vand over - dvs jeg snyder og kommer både vand OG det meste af en øl på. Resten er det helt i orden at drikke til suppen - det er vel søndag. Afholdsfolk kan komme resten i brøddejen eller nøjes med vand - eller en supperest. Koge-koge-koge i cirka 20 minutter eller: til det hele er så mørt som det kan blive.
Nu kan det blendes med stav i gryden - eller sigtes eller på anden vis pureres til den bløde lækre søndagssuppe, jeg drømte om.
Jeg har også en sjat fløde, som varmes med i den purerede suppe, som smages til med salt og evt lidt surt og bitters (revet citronskal + saft, om nødvendigt) og vi spiser restesuppe med velbehag og brød, bestrøet med de første purløg og kørvelkviste fra haven.
Uhm...

Hussalg
Vores hus i Fredensgade 8 i Nykøbing Falster står til salg!
Men - hvad har det med dagligmad at gøre?
Joh, vores lille have har gennem alle årene som børnefamilie så rigeligt forsynet os med jordbær, ribs og hindbær, med de dejligste krydderurter, med sommeræbler, salater, rødder & stilke, blomster til salatskåle, kager,geléer og saft, tomater osv osv - og ikke mindst med et virdunderligt naboskab. Vi er tæt på skov, marker og hav, hvorfra vi henter friske og ordentlige madvarer i det næmest uendelige.
Huset og nabolaget har givet de bedste opvækstbetingelser for vores børn, der nu er flyttet. Der er gode institutioner, skoler og fritidstilbud, sport og kultur i byen. Og hvis mad har din interesse, så er der en rivende udvikling i den retning på vej på Lolland og Falster.
Både rente og huspris er helt i bund.
Huset er smukt, lyst, vel vedligeholdt med bl.a. nyt, godt isoleret tag og den smukkeste stuk i stuerne.
168 kvm, Pris 2.300.000 (8. marts, 2009)
Ring på 21 63 77 67, hvis det har din interesse.

Kvægavl truer klimaet mere end end hele verdens transportsektor!

Lørdag den 28. februar.
Var du klar over, at ca. 18 % af hele verdens CO2-udslip stammer fra kvægavl?
Oplysningen stammer fra en artikel i dagens Information af Johanne Mygind. Journalisten refererer Ulf Sonesson fra the Swedish Institute for Food and Biotechnology, der forsker i sammenhængen mellem klima og kødforbrug. “Det er langt mere end hele verdens transportsektor tilsammen," siger Sonesson ifølge samme artikel.
Skræmmende og tankevækkende oplysninger for en kødædende befolkning som danskerne, der hver især sætter gennemsnitligt 320 kram kød til livs – om dagen!
Man behøver jo ikke blive fuld tids vegetar, for kødets smag og aromaen, når det tilberedes, er jo for mange af os nærmest livets salt. Men vi kan med nemhed skære ned og lade kødet være et delikat tilbehør på tallerkenen.

“Vi kunne både tage bilen, flyve rundt om jorden og beholde en rimelig levestandard uden at det ville få drastiske konsekvenser for klimaet, hvis vi bare var villige til at skifte de røde bøffer ud med gulerødder og sojamælk”
står der i artiklens manchet.

Nu findes der andre alternativer til kød end gulerødder og sojamælk, det sidste vil jeg især gerne ha' mig frabedt.
Men denne viden må give enhver bare nogenlunde tænksom dansker anledning til nødvendig og alvorlig eftertanke om at sætte sit madforbrugsmønster ind i en større sammenhæng.
Se også hjemmesiden for det svenske institut for levnedmidler og bioteknik

Smageblog

Frugtformidlingen (link) stod i løbet af 2008 en række smagninger af kendte grøntsager: porrer, selleri m.m. - læs om dem på bloggen "grøntsmagninger"
Interessant læsning - altid godt at sætte ord på madoplevelser. Ord kan begribe og man kan blive mere smagsbevidst. Og en smart detalje er jo, at man kan bede om det, man gerne vil ha. Ikke bare en selleri, men kan hedde Goliat, Diamant, Brilliant, Monark. Og så kan man jo bedre kalde på netop dén særlige selleri, som man har erfaret som den bedste. Nu skal vi så bare ha lært detailhandlen, at de skal vide, hvad de sælger os!

Fejlblogging

I går fik jeg ved en fejl lagt en kommentar om konfliktråd ind på denne blog. Indlægget er nu slettet herfra. Det hørte hjemme på min plengenet.blog!
Jeg vender snart tilbage med madblogging igen.

Fra rest til brød

I min køkkenskuffe stod nogle åbne poser med durummel, lidt groft rug og det sidste af Aurions vidunderlige speltmel. Sådan cirka lige dele af hver, svarende til godt og vel 1 kilo blandet mel kom i røreskålen.
Tørgær har jeg næsten altid (vi der husker gærmangelens tid, har nok altid tørgær i gemmerne!) og dette blev blandet i melet sammen med 2 spsk god salt.
Herefter blev alt rørt med vand – i en mængde, som fru Plum ville angive som ”til det passer”, jeg vil tro omkring ¾ liter. Dejen blev lind, og melet suger jo godt til sig.
Skålen stod til i søndag morgen, hvor jeg rørte den som en besat på min gamle tonser af en røremaskine. Hæve-hæve-hæve igeni en 4-5 timer, vil jeg skønne.
I køleskabsskuffen for ”Ost” havde der alt for længe ligget en af de der smagløse brier, som en eller anden har hjemskaffet til vores hus. (Det var ikke mig, der gjorde det!) Hvoromalting er, så blev smagløsheden afskorpet og revet på det grove rivejern - direkte ned i dejen.
Af denne ostedej har jeg bagt en plade boller og et bradepandebrød. Det sidste med lidt olie på – til udglatning og til glæde for smagsløgene.
225 grader i 20 min. Cirka. Eller: til det ser pænt ud.
Nu er der boller og brød til fryser, til madpakker, til suppe - til hverdag.

Køb ikke ind efter opskrifter til hverdag
Andre havde måske smidt resterne af melet eller den irriterende ost ud. Eller gemt & glemt det, til det blev for gammelt, fordi vi kan have tilbøjelighed til at købe ind efter en opskrift. Og står der nu fx 750 gram Dumrumhvede i en opskrift, ja, så vil den mindre erfarne måske købe sig en helt ny pose.
Undgå derfor at foretage de daglige indkøb efter opskrift . Bliv i stedet bedre til at bruge det du allerede har, tjek i hvert fald altid først, hvad skuffer & skabe gemmer.

Osterester
Riv osterester - især det sidste ved skorpen, som er for besværligt at skære med en ostehøvl - og kom det eventuelt i fryser efterhånden hvis du ikke lige har brug for revet ost. Osterester kan bruges til mangt og meget, fx:
gratin, souffle - gratinering i al almindelighed - i lasagnens top og lign - på og i brød - på suppe, fx løgsuppe - i salaten - i sandwichen - på hakkebøffen - i frikadellen - revet/hakket i en krukke, rørt eller dryppet med med portvin, snaps eller rom --- fortsæt selv.
Husk ost er salt, tilpas saltmængden i retten efter ostens smag.