Aspargessuppe og grillede asparges

Aspargessuppe er ingen kunst.

Jeg laver den af de træede ender af hvide og grønne asparges.
Nogle skalotteløg skæres i tern, snurres i smeltet smør. Derpå kommesenderne i gryden, snurrer med et øjeblik. Derpå en sjat frisk og let tør hvidvin, der først skal koge op og dampe fri af alkohol. Vand på til det dækker og nu skal alt koges mørt. Det tager ca 10-15 minutter. Afkøl og blend. Nu skal de træede asparges sies. Det kan tage sin tid, hjælp evt lidt til med en (hul)ske. Resterne er uspiselige, de er simpelthen for træede.
Den siede suppe suppleres med vand og/eller en god hønse- eller grøntsagsbouillon samt piskefløde og/eller fed cremefraiche. Smag til, smag til og smag til igen for en sikkerheds skyld. Måske skal der en lillebitte sjat lys eddike i? Måske en anelse sukker? Måske et opar drej hvid peber?
Når smagen sidder i skabet, kommer man resten af aspargeserne, der er skåret i fine, små stykker i. De skal kun lige varme med, så de er knasende stadigvæk.
Og til allersidst kommer jeg lidt let pisket flødeskum i. Det giver en lækkerlækker og blød substans.
Drys med kørvel.
Det er smuk forsommermad!

Grillede asparges

Vi grillede hvide asparges forleden - et værdigt alternativ til  grillpølser eller andet grillkød.
Der er ikke så meget at forklare; knæk enderne af, skræl aspargeserne, vend dem i (apsarges)olie, grille dem kort. De skal have fine grillstriber, men heller ikke mere.
Vi fik en salat med nye ærter i + nye kartofler med smørsovs til og en hel masse selvplukkede krydderurter, men sødskærmen som den vigtigste.

Tirsdagsaparges - grønne i kartoffesalat. Nemt og let.

Det rene svir, sådan at svælge i asparges. Tirsdagens er de grønne.
Peter, min mand, har stået for maden, kun en lille smule fjernstyret.
Der var kartofler tilbage fra i går, vi havde en lille smule sorte oliven af de helt små, meget smagfulde, men næsten frugt-kødløse. Peter skar med jydens tålmodighed kødet af og lavede en sherry-olie-olivendresseng, sødet en lille smule sukker + salt og peber.
Skar løg i fine tern, blandede disse og dressingen med de kogte kartofler, som var skåret i stykker.
Og aspargene - i dag et bundt grønne, de kom i kartoffelsalaten, skåret i passende store stykker og rigelig i mængden. det var de. . I salaten kom en portion blandede salatblade, ret kraftige i samagen. En god kombi.
Tilbehøret var frikadeller af lammekød fra Lammehavegård. Kun let rørt med havregryn, citron og en lillebitte smule fløde, fordi det skulle bruges. Krydret med fint hakkede løg, hvidløg + timian rosmarin fra altankassen. Stegt i ikke alt for stor størrelse. Mærk dig, læser: kødet er tilbehør, ikke hoveddelen. Sådan bør det være.
Et herre-tirsdagsmåltid blev det!
De nederste aspargesender bliver til suppe i  morgen :o)

Dagens asparges

Åh, asparges! Saftige, sprøde, ærtemilde.
Jeg har tidligere srevet om asparges brugt i deres fulde udstrækning, følg linket her.
I går lavede jeg en frokost / forrets-salat af tyndskrællede, rå asparges, dryppet med sødskærmsolie og frisk kørveldrys.
I dag fik vi aspargeshovederne, blancherede og med æg & ansjos + en smule skumløftet mayo med masser af kørvel.
Stokkene skåret i en-centimeterstykker, blancheret og puttet i en gang kyllingehjerter i en let syrlig sennespsflødesovs. Nye kartofler til, et ton kørvel som drys.
Kyllingehjerter er fra Dalbakkegård. De har slået mangt et slag for et sundt kyllingeliv!

Påskemorgen 2007

Jeg rydder op i hjemmesiden kogekone.dk og finder et aktuelt indlæg fra 2007 På påskemorgenbordet står lækre, blødkogte æg. Til frokost frister en omelet, som kan fyldes med alt mellem himmel og jord, og til bords anden påskedag venter gæsterne på en soufflé.

Ny dag
Det er noget
med at slå tidens
æggeskal itu
og ta’ hul
på morgendagens gule sol

Inspireret af Maria Damsholts smukke og opmuntrende lille digt står menuen traditionen tro på æg til påsken. Frugtbarhedssymbolet over alle. Den solgule blomme, der giver mod på livet efter den tunge vinter.
 
De kogte æg
- er testen på æggenes smag og friskhed. Friske æg lægger sig nede på bunden af en skål med vand, mens gamle letter fra bunden. Man kunne jo overveje at bede supermarkederne om at stille en æggetestskål ved kølemontren! Men få allerhelst fat i friske æg, det lader sig snildt gøre med en lille landevejstur rundt på øerne.

Æg skal simre, ikke bulderkoge, for da bliver hviden gummiagtig. Læg stuetempererede æg i kogende vand, og lad dem simre i cirka 4 minutter til blødkogte æg – afhængig af alder og størrelse. Et frisklagt æg skal koge noget længere end et gammelt.

Smilende æg med en fast hvide og en blød blomme skal have 6-7 minutter og hårdkogte 10 – 12 minutter. Und dig selv at krydre de blødkogte æg med godt salt og friskkværnet peber. Smilende æg på ristet brød læsset til med brøndkarse. Hårdkogte på ristet rugbrød med små ansjoser, kogte kartoffelskiver og kørvel. 

Omelet
En omelet kan være åben – bagt på den ene eller på begge sider – eller foldet. Den tilberedes ved god, men endelig ikke for stærk varme, den skal være lysebrun på undersiden og lind og let fugtig på oversiden.
Lav ikke omeletter af mere end 6 æg ad gangen. Beregn 2-3 æg pr mund.
En åben omelet kan fyldes med alskens gode rester eller friske sager som tomater, kartofler, revne løg, som først simres på panden og derefter overhældes med æggemassen.
Smelt 30 gram smør pr to æg på en stegepande. Slå imens æggene ud og pisk dem let sammen med en gaffel. Krydr med lidt salt og peber. Hæld massen på panden, når smørret er smeltet og let gyldent.
Rør i æggemassen med en (træ)gaffel, til massen begynder at stivne. Det tager sekunder! Træk nu hele tiden den del af æggemassen, der er stivnet, ind mod midten af panden, så alt efterhånden er stift, men stadig blødt. Lad omeletten stå en lille stund, så den bliver brun og fast på undersiden.
En lukket omelet kan krydres med masser af klippede og hakkede grønne krydderurter, salt og peber. Server den ved at lempe halvdelen af omeletten over på et fad og derpå folde den anden halvdel hen over. Klip gerne masser af purløg over og server straks.

Soufflé
Soufflé er en luftig, ovnbagt æggeret. Retten behøver ikke at være den helt store kunst, blot man iagttager tre grundlæggende forholdsregler:
Regel nummer et og alt: Lad gæsterne vente på souffléen og aldrig nogensinde omvendt! Hvis gæsterne ikke indfinder sig til bords til tiden, så spis souffléen selv, mens du overvejer, om du skulle finde en ny familie eller vennekreds.
Regel nummer to: Brug kun friske æg!
Regel nummer tre: Bag souffléen i en velsmurt, ovnfast skål med lodrette sider. Souffléen skal hæve smukt og må ikke ydes modstand undervejs. Fyld kun skålen tre fjerdedele med dej, så den har plads til at hæve.
En soufflé kan laves sød eller salt – alt mellem himmel og jord kan faktisk tilsættes. Her foreslår jeg to, en salt med ost og en sød med appelsin.

Ostesoufflé
Den gamle, kyndige køkkenkrukke, Mogens Brandt, lavede sin soufflé på basis af
3 dl piskefløde, opvarmet i en gryde sammen med 40 gram smør og 30 gram kartoffelmel og rørt til en jævn og glat dej.
Dejen krydres med salt, peber og revet muskat.
6 æg deles i blommer og hvide – og pas nu på, at der ikke kommer spor af blomme eller andet i hviderne!
Tag gryden af blusset og rør æggeblommerne i dejen.
Tilsæt 170 gram revet Emmentaler og 50 gram revet Parmesanost.
Alt dette kan forberedes i god tid.
Varm ovnen op til 175 grader.
Pisk hviderne totalt stive og fold dem ind i dejen – med let hånd! Hviderne må ikke falde sammen!
Hæld dejen i en meget velsmurt souffléform – det må højst fylde to tredjedele af skålen, da det hæver meget.
Sæt souffléen i den varme ovn, hvor den bager i cirka 30 minutter, til den er gylden og flot hævet.
Og her er det, at gæsterne SKAL være bænket og parate til at sætte gaflerne i den varme, luftige æggeret, så snart den er kommet ud fra ovnen. Den skvatter nemlig så ynkeligt sammen efter kort tid ude i det fri.

Appelsinsoufflè
Pisk 2½ dl mælk sammen med 3 spiseskefulde mel i en gryde.
Lad det koge op og tag gryden fra varmen.
Del 3 æg i blommer og hvider.
Rør 15 gram smør, æggeblommerne og 4 spiseskefulde sukker i.
Varm denne masse op under piskning. Det skal tykne, men må ikke koge!!! Lad det køle af.
Riv skallen af en økologisk appelsin og pres saften af appelsinen. Bland saft og skal med 3 spiseskefulde orangelikør. Rør dette i ægge-dejen.
Alt dette kan forberedes i god tid.
Pisk æggehviderne helt stive og bland dem med 2 teskefulde Maizena.
Læs nu i opskriften ovenfor – og fortsæt på nøjagtig samme måde med at folde dem i dejen med let hånd, hælde i smurt form, bage og servere som dessert.

Planlæg påskemaden uden rester

Stop SpildAf Mad!

Påsken varer længe – fra Palmesøndag til Første Påskedag otte dage senere. 

Brug de mange dage til at få styr på madvarer og oversudsmadvaner.

FORBERED dit køkken på påskedagene:

SKAB OVERBLIK

Hvad har du i

fryser

køleskab, viktualiekælder

skuffer & skabe

som trænger til at blive brugt?

SORTER, FLYT RUNDT, SPIS OP

Skab plads – nye indkøb og opbevaring af overskudsrester fylder.

Et overfyldt køleskab lægger op til madspild. Ryd køleskabet for varer, der kan opbevares anderledes.

Har du viktualiekælder eller altan med passende temperatur, så stil grøntsager, øl, vand og lignende der.

Konserves, flasker med dressinger ol. kan tit opbevares i skuffer og skabe ved køkkentemperatur.

Tjek det, der har forputtet sig bagest og nederst i skuffer og skabe.

Spis op og brug de madvarer, du allerede har, inden påskedagenes nye indkøb.

PLANLÆG påskedagenes måltider: HVAD, HVEM, HVOR MEGET?

Hvad skal vi have at spise?

Hvad har vi allerede i huset, som jeg kan bruge til påske?

Hvilke dage skal vi have hvilke måltider?

Hvor mange skal spise med og hvem er de?

Beregn mængderne:

Børn og gamle spiser mindre mængder, end unge og fysisk aktive. Planlæg efter vægt. Gennemsnitligt 500 gram mad til en frokost og 800 gram til en middag – inklusiv brød. Brug fx disse retningslinjer fra Arla til beregning af mængder til en festmiddag:

http://www.arla.dk/opskrifter/Artikler/Planlaeg-din-fest/festmad-1/

 

LAV INDKØBSLISTER – dag for dag

De fleste supermarkeder og mange mindre butikker har åbent alle påskedage. Du kan købe ind lidt efter lidt, så du ikke overkøber.

OVERSKUDSMAD

Rester og overflod er guld værd – det lægger bunden til næste dages måltider.

Overvej med dig selv:

Hvilke rester af madvarer smider du typisk ud?

Hvordan kunne du opbevare resterne og bruge disse madvarer i andre retter?

Hvad kan for eksempel

genopvarmes, hvis det har været opbevaret korrekt?

indgå i en brøddej, en kage, en salat, en dessert?

fryses ned til en anden gang?

 Fra rest til mad – nogle eksempler:

 Brød kan

- oliedryppes, krydres, ristes og bruges i og på salater.

- opblødes og bruges i en ny brøddej

- skives og fryses ned i mindre portioner

Kødpålæg, pølser, skinke ol. kan

strimles i kolde salater

ristes med i en biksemad

hakkes sammen og blandes med en lille smule mayonnaise som slagterne gør i deres ”skinkesalat”

Kogt ris kan

komme i næste dags suppe som fyld

udgøre fyld i farsbrød og kødboller

ristes på panden med andre smårester af grøntsager – spejlæg til

Tilberedt fisk

marinerede sild drænes, skæres ud i små tern og fortsætter i en sildesalat. Fx med karry/æbletern/løg i mayonnaise/surmælksdressing

kogt og bagt fisk pilles fra ben og smutter i en salat med grønne blade, kapers, agurketern, krydderurter og en dressing af det, du har, fx et surmælksprodukt, smagt til med revet løg, salt, peber, sennep.

Fiskefilter kan genopvarmes i ovn eller mikroovn og blive indholdet i en rugbrødsandwich med fx grøn salat, tynde skiver asie og æble. Remoulade, hvis du har.

Tilberedt kød kan

komme i biksemad med revet løg og alskens rester af løg, grøntsager, ris, kartofler. Spejlæg til. Krydr efter smag og lyst. Basisingredienser som engelsk sovs, ketchup, relish og rødbeder passer til biksemad.

Rives eller skæres i bidder og blandes i en salat med en god dressing. Krydder-ristede brødtern på.

Fryses ned. Saml sådanne kødrester i en større frysepose eller boks. Efterhånden som du har en samling på cirka et kilo eller mere kan du hakke det hele og lave hachis af kødet. Opskrift fx her.

Tilberedte løg og rodfrugter (kartofler, persillerod, gulerod, pastinak mm) kan

moses i farsen til frikadeller eller kødsovs

skæres i tern og komme med i en sammenkogt ret

Blendes med bouillon og/eller fløde til en cremet suppe

Surmælksprodukter kan

komme i brød og bolledej – erstat noget af væden med surmælksproduktet. NB. Frugtsødede produkter kun til sødt bagværk.

Blive basis i en blød dressing, erstatte en mayonnaise helt eller delvist

Smages til med sirup eller flydende honning som creme til en lun kage

Stort set alt fast overskudsmad kan trylles ind i en frittata, som bare er en propfyldt æggekage, og alle overflodsmåltiders bedste aftager: Rist i olie eller smør rester af løg, rødder, kål, pebre – hvad du har – og pålæg eller kød, skåret i tern. Krydr efter humør og smag. Hæld æggemassen over. Læg låg på og bag ved svag varme på blus eller i ovn ved ca. 175 grader i 20-25 minutter. Spis rugbrød og / eller salat til.

Bliv selv ved!

Smag, mærk og lugt dig frem. Sidste salgsdato er ikke en vares dødsdag.

Hav et lille udvalg af basisingredienser (mel o.l), krydderier og smagsgivere ved hånden, så du har noget at lave mad af og smage din mad til med.

TIP

Server maden lidt efter lidt i små portions-anretninger. Så mætter maden på en bedre måde, og du behøver ikke bekymre dig om, hvad du skal gøre med mad, der har været inde på bordet. Du kan hente mere ind efterhånden.

Jeg er med i Stop Spild af Mad-rådgiverpanelet

Rester eller bare planlægning?

Lige en lille replik: Rester er jo blevet helt moderne. God for det! Interessant har det været gennem de senere år at følge sprogbrugen. Vi gamle husmødre (50 år +) har vist egentlig ikke sådan i dagligdagen gået og tænkt på "rester" i den het store stil. Vi har snarere planlagt praktisk med henblik på, at der skulle være nok til næste dag(e)s måltider, madpakker osv.
"Rester" er for mig det, der uplanlagt er blevet til overs. En lille sjat dit og en gnalling dat. Også det har vi nok altid lige vredet ned som smagsgiver eller substans i maden næste dag.
Hvad handler det hele så om?
Ja, det handler om at kunne lave mad. Med en genoptagen af håndværket i husholdningen kommer vi nok et rigtigt godt skridt i retning af mindre husholdningsmadspild. Og her må vi have hjemkundskaben på banen igen. Støttet selvfølgelig af forældre og bedsteforældre, tanter og onkler, der giver et nap med - enten som læremestre eller som interesserede og nysgerrige voksne, der glæder sig over, hvad børnene har lært og gerne vil prøve af derhjemme.
Det var bare det, jeg ville sige, sådan lige for nu.
Hej hej :o)

Dagligmad: Madbloggerudfordringen: fra varm suppe til kold is...

Dagligmad: Madbloggerudfordringen: fra varm suppe til kold is...: Madbloggerudfordringen er en herlig leg, opfundet og ihærdigt fastholdt af madbloggeren Nada Cay . Første omgang gik ud på at forsøge sig ...