Aspargessuppe og grillede asparges

Aspargessuppe er ingen kunst.

Jeg laver den af de træede ender af hvide og grønne asparges.
Nogle skalotteløg skæres i tern, snurres i smeltet smør. Derpå kommesenderne i gryden, snurrer med et øjeblik. Derpå en sjat frisk og let tør hvidvin, der først skal koge op og dampe fri af alkohol. Vand på til det dækker og nu skal alt koges mørt. Det tager ca 10-15 minutter. Afkøl og blend. Nu skal de træede asparges sies. Det kan tage sin tid, hjælp evt lidt til med en (hul)ske. Resterne er uspiselige, de er simpelthen for træede.
Den siede suppe suppleres med vand og/eller en god hønse- eller grøntsagsbouillon samt piskefløde og/eller fed cremefraiche. Smag til, smag til og smag til igen for en sikkerheds skyld. Måske skal der en lillebitte sjat lys eddike i? Måske en anelse sukker? Måske et opar drej hvid peber?
Når smagen sidder i skabet, kommer man resten af aspargeserne, der er skåret i fine, små stykker i. De skal kun lige varme med, så de er knasende stadigvæk.
Og til allersidst kommer jeg lidt let pisket flødeskum i. Det giver en lækkerlækker og blød substans.
Drys med kørvel.
Det er smuk forsommermad!

Grillede asparges

Vi grillede hvide asparges forleden - et værdigt alternativ til  grillpølser eller andet grillkød.
Der er ikke så meget at forklare; knæk enderne af, skræl aspargeserne, vend dem i (apsarges)olie, grille dem kort. De skal have fine grillstriber, men heller ikke mere.
Vi fik en salat med nye ærter i + nye kartofler med smørsovs til og en hel masse selvplukkede krydderurter, men sødskærmen som den vigtigste.